Råstof logo

Klimaadfærd

Træer i vækst opsuger CO2 fra atmosfæren. Men hvad sker der, når egetræet bliver fældet, høstet eller bare falder om? Hvis træet falder om i en tørvemose, vil biomassen blive bevaret efter samme logik, som da kul blev dannet i kultiden. Men hvis det falder om i skoven eller bliver anvendt til møbler, vil langt størstedelen efter en tid blive til CO2, der vender tilbage til atmosfæren.

En tropisk skov hviler stort set i sig selv med hensyn til, hvad der optages og afgives af CO2, i tempererede egne bliver en lille del af biomassen til muldlag under skoven. Ved at plante skov kan man flytte en pulje CO2 fra atmosfæren til skoven. Og hvis man lader skoven stå, så muldlaget ikke pløjes op, er klimaeffekten størst. Men efter at træerne er vokset til, er der en balance i skovens opsamling og udledning af CO2, hvor kun en lille del bliver til øget muldlag. Hvis vi fortsætter med store udledninger af CO2, vil skovrejsningen blot ført til, at vi så at sige flytter nulpunktet.

Hvis vi planter meget store områder til med skove, vil vi vinde tid i klimakampen; men hvis de store udledninger fortsætter, kommer vi aldrig i mål.

Det er således det vigtigste, at vi får det det daglige drivhusgasudslip ned så hurtigt som muligt.

Kort sagt: At vi opfører os ordentligt.

Hans Pedersen, redaktør.

Annonce for vildumed kampagnen

Aktuelt nu

14/11-2018 Workshop: Skal EU redde klimaet?
Læs mere om workshoppen her…

18/1-2018 Workshop: Bliv influencer for en bæredygtig og lige verden
Læs mere om workshoppen her…

28/11-2018 Workshop: Skal EU skubbe til vores forbrug?
Læs mere om workshoppen her

Det udskældte oksekød

Det udskældte oksekød

Synspunkt: Klima- og miljøpåvirkningen fra vores landbrugsproduktion er voldsomt stor. Men vi begår en alvorlig fejl, hvis vi ensidigt fokuserer på oksekødet som den store synder.

Læs artiklen

Danmark betaler millioner til udvikling af atomkraft

Danmark betaler millioner til udvikling af atomkraft

14 af EUs 28 lande har ikke atomkraft men betaler alligevel til det fælles EURATOM-program. Nu er der grøde i en række europæiske lande for en revision af EURATOM-traktaten og dermed Europas fremtidige energipolitik.

Læs artiklen

Kører det for både dig og klimaet?

Kører det for både dig og klimaet?

Bil, tog, cykel, fly eller færge? Hvad er egentlig den mest klimarigtige måde at komme rundt på? Det får du svaret på med VedvarendeEnergis ”transportpyramide”.

Læs artiklen

Fra 70’erne til i dag: Sådan har man italesat klimaforandringer

Fra 70’erne til i dag: Sådan har man italesat klimaforandringer

Brundtlandrapporten, Rio-konferencen, Bjørn Lomborg, FN´s klimapanel og Donald Trump. Forskellige aktører har gennem tiden sat deres præg på klimadebatten. I takt med at klimaforandringerne rykker tættere og tættere på, har den måde, vi har omtalt forandringerne, ændret sig. Her er et historisk rids fra tiden før og efter den skælsættende Brundtlandrapport.

Læs artiklen

Sparetip: Tænd langsomt op for varmen

Sparetip: Tænd langsomt op for varmen

Efter en rekordvarm sommer er det nok de færreste, der er helt klar til snart igen at tænde for varmen i radiatorerne. Men en ny fyringssæson er i sigte, og der er mange penge at spare ved at følge et par simple råd og tænde langsomt op for fjernvarmeanlægget.

Læs artiklen

Folkets Klimamarch 2018: Jesper Theilgaards tale

Folkets Klimamarch 2018: Jesper Theilgaards tale

På verdensplan deltog flere hundrede tusinde mennesker fra 95 lande i Folkets Klimamarch 2018. Herhjemme lagde København i september grund til den største klimamarch. Vi bringer her meteorologen Jesper Theilgaards tale, som blev afholdt netop i København.

Læs artiklen

Nej til Nordstream II

Nej til Nordstream II

Synspunkt: Energiområdet er et af de steder, hvor EU giver allermest mening, men hvor samarbejdet desværre har været fraværende alt for længe.

Læs artiklen

Historien om dine ting og sager

Historien om dine ting og sager

Vi omgiver os med ting og sager, men hvor kommer materialerne fra, og hvor ender de? Det undersøgte Annie Leonard, og hendes video om emnet blev verdenskendt.

Læs artiklen

Blomst_Inspiration_ikon Inspiration


I alt er der 220 atomkraftreaktorer i EU. Mange vil være udtjente i de nærmeste år. To aldersstegne belgiske atomkraftværker har netop fået forlænget deres levetid på trods af udtalte alderdomsbetingede skavanker.

Kilde: Dörte Fouquet, oplæg på Christiansborg-konferencen 8. juni 2018 arrangeret af bl.a. NOAH og VedvarendeEnergi. Video: https://www.youtube.com/watch?v=QJdfXXxTXqU

Selvom prognoserne varierer, så forventer et af de mest citerede studier fra FN, at der vil være omkring 200 millioner klimaflygtninge i 2050.

Kilde: Peter Bjerregaard i RÆSON efteråret 2018.

 

Erfaringerne viser, at det hverken er i FN eller på store konferencer, at verdens klimaproblemer løses. Lakmusprøven skal bestås inden for hjemmets fire vægge. Det stiller bl.a. Danmark over for særlige udfordringer. Glem alt om, at forbrug er en personlig sag.

Kilde: Erik Rasmussen, stifter af Sustainia, tidl. direktør for Mandag Morgen.

 

Klimabank og klimafond

Klimastaten har en anden opgave end den velfærdsstat, der skulle bringe havarerede befolkninger på fode igen efter Anden Verdenskrig. Den skal forhindre en hel arts kommende udslettelse. (…) Klimastaten kan af indlysende grunde ikke være begrænset til nationalstaten. Lovgivning må på en gang være lokal og international og følges op at økonomiske incitamenter, hvor man kan forestille sig magtfulde internationale organisationer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond omdøbt til Klimabanken og Den Internationale Klimafond, uden at de mister hverken deres rådgivende indflydelse eller pressionsmuligheder.

Kilde: Carsten Jensen i Information 7. september 2018.

Mjøstårnet

Ved at bruge tømmer som bærende konstruktion kan emissionerne fra produktionen mindskes med op til 85%. Mjøstårnet er med sine 85,4 meter verdens højeste træbygning. Der er 18 etager.

Kilde: Moelden Limtre.

Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling.

George W. Bush i 2001, da han nægtede at underskrive Kyoto-protokollen.

Om alt bør der tvivles

Hvilken af de tre personer er størst.

Se svaret nederst på siden

Kilde: Daniel Kahnemann: At tænke – hurtigt og langsomt.

De omnibus dubitandum est.

Descartes 1641.

Danmark

Når temperaturen stiger en grad, kan den indeholde syv procent mere vand.

Kilde: Eigil Kaas, professor i klima- og geofysik, Niels Bohr Instituttet.

Asien og Afrika

Her risikerer langt flere mennesker end i dag at dø af enten sult eller oversvømmelser, hvis regnen udebliver eller er for kraftig.

Kilde: National Geographic.

Fiji

Varmere havtemperaturer kan få fiskene til at forsvinde. Med fiskene forsvinder livsgrundlaget.

Kilde: FN, National Geographic.

Tåbelighed handler om at gøre det samme igen og igen og forvente et anderledes resultat.

Albert Einstein

Svar til illustration: De er alle tre lige store.

boeger_ikon Bøger


Bøger: Praktisk Økologi

Det er nu 30 år siden Troels Østergaard med flere startede foreningen Praktisk Økologi. Jubilæumsnummeret af foreningens tidsskrift er i den grad værd at læse. Hvad enten det drejer sig om dyrkning af hestebønner, hjemmedyrkede svampe eller den gravefrie have. Tag bare det sidste.

Bøger: Klimaoffensiv

”Californien er som en prinsesse, der er fanget af røvere, og som kapper hænderne af hende for at stjæle ringene, hun har på fingrene.” Ordene er John Muirs. Han startede i 1892 Sierra Club, der er USA’s største og stærkeste miljøorganisation. John Muir tog USA’s præsident, Theodore Roosewelt, med på en tre dages telttur i Yosemite.

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 19. december, 2018.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.