Råstof logo

Spar er trumf

Jo mindre energi der er brug for, jo lettere er det til hver en tid at opfylde behovet for energi.

Denne nærmest barnlige logik drukner ofte i bestræbelserne på at opbygge vindmølleparker og solcellemarker.

Energibesparelser bør massivt være med i klimaplaner og nævnes i en klimalov. Og rådgivning er et vigtigt værktøj. Det gælder både energibesparelser for enkeltpersoner og familier, men i særdeleshed de besparelser, som vi er fælles om i form af infrastrukturprojekter (fjernvarme, energiproduktion og distribution samt trafikinvesteringer). Så vigtigt og folkeligt mobiliserende det kan være at skære ned på kødforbrug og flyrejser, så er boligmassen og de store offentlige projekter dér, man for alvor kan finde energibesparelser.

Konklusionen er klar. Klimaloven og klimahandlingsplanen skal ikke alene have 70%-målet for øje, men helt centralt have rådgivning om energibesparelser: Vitalt for private boligejere, men i særdeleshed for kommuner og i forbindelse med offentlige bygninger og store infrastrukturprojekter.

Hans Pedersen, redaktør.

Udklip_råstof_støtte_ny
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden

Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden

Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer? Tjek denne interaktive klimagrafik ud og bliv klogere på klimakrisens verdenskort.

Læs artiklen

Skal verden være kulsort eller grøn

Skal verden være kulsort eller grøn

350 mia. pensionskroner til grønne projekter de kommende ti år. Skal pengene alene anvendes i grønne virksomheder eller kan olieselskaberne påvirkes indefra? 

Læs artiklen

Verdensmålene i farver

Verdensmålene i farver

Det givne er ikke længere givet, skriver Knud Vilby i forordet til en udstilling af Hans Tyrrestrups kunst om de 17 verdensmål på museet Holmen i Løgumkloster.

Læs artiklen

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører

”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.

Læs artiklen

Lad os trække stikket til overforbrug af elektronik

Lad os trække stikket til overforbrug af elektronik

Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan ikke trække stikket helt til elektronikken.

Læs artiklen

Klimafinansiering tages af udviklingsbistandens hovedstol

Klimafinansiering tages af udviklingsbistandens hovedstol

Når regeringen inden længe skal forhandle sit finanslovsforslag igennem, er det uden ekstra udviklingsmidler til de lande, der lige nu oplever klimakrisens hårdeste konsekvenser.

Læs artiklen

Vi er alle i samme båd

Vi er alle i samme båd

Om bord på ”Fællesskibet” bliver besætningen udfordret på vaner og komfort. Til gengæld oplever de glæden ved samværet, når de sætter fokus på en klimavenlig hverdag med mindre materiel velstand og mere fællesskab.

Læs artiklen

TV-serien om atomkraftværket i Tjernobyl: Når det værste mareridt bliver virkelighed

TV-serien om atomkraftværket i Tjernobyl: Når det værste mareridt bliver virkelighed

TV-serien Chernobyl lærer os, at det ikke kun er i krig, at sandheden altid er det første offer. Her 33 år efter den værste atomkraftulykke nogensinde står det stadigt ikke helt klart, hvad der førte til den fatale ulykke den 26. april 1986.

Læs artiklen

Blomst_Inspiration_ikon Inspiration


Fukushima

– endnu en ulykke der ikke kunne ske

Den dag i dag ligger det højradioaktive materiale fra brændselsstavene blottet et sted dybt nede i reaktorbygningerne. Præcist hvor ved ingen, da bygningerne i tusindvis af år endnu vil være utilgængelige på grund af den stærke radioaktive stråling.

Kilde: Magasinet ENERGI, Dansk Energi 03-2019.

Prisen på atomkraft

Nye atomkraftanlæg koster fem til ti gange så meget pr. kWh sammenlignet med vedvarende energianlæg og er længere tid om at blive opført. Det er hovedkonklusionen i World Nuclear Industry Report 2019. Vindmøller og solcelleanlæg er kun måneder om at blive opført. De reaktorer, der er under opførelse i Frankrig og Finland, er fem til ti år om at blive færdiggjort. Det samme kommer sandsynligvis til at gælde for de to reaktorer som Èlectricité de France er i gang med ved Hinkley Point i UK. Her er det netop blevet annonceret at udgifterne bliver 2,9 mia. £ (70 mia. DKK) dyrene i forhold den seneste opgørelse i 2017.

Kilde: Climatenewsnetwork.net

Foto: Hans Pedersen

”Når I fucker klimaet,

dropper vi skemaet,”

slogan fra klimademonstration på Rådhuspladsen i København 20. september 2019.

Organisationen 350.org har opgjort, at 4 millioner mennesker på alle syv kontinenter deltog i fredagens strejke.

Plast

Selv om det er en simpel sag at lave nye produkter af plastik, er det kun 9% af verdens plastikproduktion der genanvendes.

Kilde: Le Monde Diplomatique, oktober 2019.

Sokrates

Manden skal over atmosfæren og se verden udefra for helt at forstå, hvad han er for en.

På engelsk hedder verdensmålene Sustainable Development Goals (SDG).

Det har maleren og digteren Hans Tyrrestrup fortolket på dansk.

sol

samle

sky

dis

dyrke

dråbe

glød

gøde

gribe

Se i øvrigt artiklen om Hans Tyrrestrups verdenskunst andetsteds i dette nummer af RÅSTOF.

From over there

PacificCorp et af de største kulselskaber i Midtvesten i USA har bebudet, at de fra nu af investerer massivt i vindenergi, solceller og energilagring. Samtidig accelerer selskabet lukningen af 20 af deres 24 kulkraftværker inden 2038.

Adskillige steder i USA bliver kulkraftværker nu lukket ned. 20 af 24 værker vil være lukket i 2038.

Pave Frans har sammenkaldt 600 biskopper, klimaeksperter samt indfødte folkeslag fra Amazonas i Vatikanet for at diskutere afbrændingen af regnskoven. Det er første gang paven med en synode sætter fokus på et tema, tidligere har det altid været et område i verden, der er til diskussion.

Kilde: insidenews.org

Antallet af truede dyrearter er stigende

Vækst – ikke et mål i sig selv

I stedet for at styre efter vækst eller ikke-vækst, skal vi styre efter grænserne for, hvor meget CO2-udledning, der må være, og hvor meget areal vi kan forbruge. Derefter må vi se, hvad den pengemæssige vækst bliver.

Inge Røpke, professor i økologisk økonomi i Pengevirke maj 2019.

boeger_ikon Bøger


Den Blå Planet

Relaterede artikler Bøger: Topmålt dansk luskeri Forestil dig en hemmelig amerikansk base under den grønlandske indlandsis med 1000 km jernbaneskinner til hurtig at kunne flytte rundt på 600 atommiss… Bøger: Budskab fra en global aktivist ”Monsanto har patenteret 1500 klimaresistente afgrøder.” Retfærdig harme formelig vælder ud af Vandana Shiva. Det samme gælder, når hun ser […]

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.