Råstof logo

Antarktis smelter, og det ser ud til, at det sker hurtigere, end man kan følge med. Foto: Flickr.

BØGER – Advarsel fra Antarktis

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Hans Pedersen

Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er eksemplet. Den er 400 meter tyk, men har mistet 45 m. i tykkelse i perioden 1994 til 2012. Spørgsmålet er, hvornår den vestantarktiske indlandsis kollapser. Det kan ske om 500 år eller om mindre end 100.

En af opdagelserne for nyligt er, at der strømmer fersk vand op til isoverfladen. At vandet er fersk skyldes, at det stammer fra sne, der er lagret. Derved bliver der suget varmt havvand ind under isen, hvorved “fodfæstelinjen” for isen rykker stadigt længere tilbage. Fodfæstepunktet er det sted, hvor isen hviler på undergrunden. Ifølge beregninger drejer det sig om 53 km3 is om året, der smeltes af undersiden af isshelfen. Ved fodfæstelinjen bliver isen sandsynligvis 90 m. tyndere om året. Undersiden af isshelfen bliver flydende, svømmende på en strøm af ismættet havvand.

I løbet af de seneste 13 år er afsmeltningen på Pine Island Isshelf steget med 50%.

Alt i alt er temperaturen steget 2,5 grad C siden 1950 i Vestantarktis. Ifølge forskerne Stan Jacobs og Adrian Jenkins dannes der kun havis i fire måneder om året mod tidligere syv.

Og så lige et pædagogisk regnestykke. Det varme vand, der flyder ind under iskappen, er kun 2-3 grader C over frysepunktet. Men der ankommer 13.000 km3 vand om året, hvilket svarer til, at isshelfen får tilført lige så meget varme som 100 atomkraftværker, der producerer i døgndrift.

Der er mange mellemregninger, men hvis vi alene går efter havstigningerne, så vil afsmeltningen fra Antarktis medføre en havstigning på 1 m. frem til 2100. Lægger vi dertil afsmeltningerne fra Grønland og andre gletsjere bliver det til 1-2 m.

Men den værste konklusion er, at de involverede forskere vurderer, at de kraftigere polarvinde og havstrømme presser varmere vand fra åbent hav ind under den flydende is, og at der dermed er tale om en løbsk proces.

Isen ved Grønland smelter hastigt. Foto: Flickr.

National Geographic nr. 7, juli – august 2017, 104 sider, Kr. 75,95.

Relaterede artikler

Bøger: Sort Ta-Nehisi Coates, der skriver om sociale og politiske spørgsmål for magasinet The Atlantic, har skrevet en personlig bog, der griber fat om et af de m...
Bøger: Grønne blade Tidsskriftet, der udgives af Det Økologiske Råd (DØR) har fået ny layout og ny redaktør, men indholdet rummer fortsat en bred palet af miljøemner. Det...
Lad os lige smutte til London eller Paris Synspunkt: Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 3 2018

Magi i luften
Gennem en årrække har der været sonderinger for at finde frem til et mål for et samfunds udvikling, der inkluderer mere end økonomi. BNP er helt tydeligt ikke tilstrækkeligt. Helt gal er opgørelserne over de enkelte landes CO2-udslip, hvor hverken fly-, skibstransport og import af varer indgår i regnskabet. Og helt sygt bliver det, når vi har sat os i en situation, hvor vi er nødt til trække CO2 ud af atmosfæren for at overholde Paris-aftalen. Oven i købet med en teknologi som endnu ikke findes. Det er ren magi.

Kloden har kun de råstoffer, den er skabt med. Derfor er det ikke holdbart, at råstofforbruget pr. BNP-enhed er steget siden år 2000. Vækst betyder generelt et større forbrug af råstoffer. Der skal megen effektivisering til, at en øget produktion kan ske med mindre råstofforbrug. Som vi sagde i gamle dage: Man kan ikke producere sig ud af forureningen. Herværende tidsskrift hedder RÅSTOF for at sætte fokus på, at det er samlede ressourceforbrug, der skal minimeres.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: