Råstof logo

Antarktis smelter, og det ser ud til, at det sker hurtigere, end man kan følge med. Foto: Flickr.

BØGER – Advarsel fra Antarktis

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Hans Pedersen

Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er eksemplet. Den er 400 meter tyk, men har mistet 45 m. i tykkelse i perioden 1994 til 2012. Spørgsmålet er, hvornår den vestantarktiske indlandsis kollapser. Det kan ske om 500 år eller om mindre end 100.

En af opdagelserne for nyligt er, at der strømmer fersk vand op til isoverfladen. At vandet er fersk skyldes, at det stammer fra sne, der er lagret. Derved bliver der suget varmt havvand ind under isen, hvorved “fodfæstelinjen” for isen rykker stadigt længere tilbage. Fodfæstepunktet er det sted, hvor isen hviler på undergrunden. Ifølge beregninger drejer det sig om 53 km3 is om året, der smeltes af undersiden af isshelfen. Ved fodfæstelinjen bliver isen sandsynligvis 90 m. tyndere om året. Undersiden af isshelfen bliver flydende, svømmende på en strøm af ismættet havvand.

I løbet af de seneste 13 år er afsmeltningen på Pine Island Isshelf steget med 50%.

Alt i alt er temperaturen steget 2,5 grad C siden 1950 i Vestantarktis. Ifølge forskerne Stan Jacobs og Adrian Jenkins dannes der kun havis i fire måneder om året mod tidligere syv.

Og så lige et pædagogisk regnestykke. Det varme vand, der flyder ind under iskappen, er kun 2-3 grader C over frysepunktet. Men der ankommer 13.000 km3 vand om året, hvilket svarer til, at isshelfen får tilført lige så meget varme som 100 atomkraftværker, der producerer i døgndrift.

Der er mange mellemregninger, men hvis vi alene går efter havstigningerne, så vil afsmeltningen fra Antarktis medføre en havstigning på 1 m. frem til 2100. Lægger vi dertil afsmeltningerne fra Grønland og andre gletsjere bliver det til 1-2 m.

Men den værste konklusion er, at de involverede forskere vurderer, at de kraftigere polarvinde og havstrømme presser varmere vand fra åbent hav ind under den flydende is, og at der dermed er tale om en løbsk proces.

Isen ved Grønland smelter hastigt. Foto: Flickr.

National Geographic nr. 7, juli – august 2017, 104 sider, Kr. 75,95.

Relaterede artikler

Bøger: Sort Ta-Nehisi Coates, der skriver om sociale og politiske spørgsmål for magasinet The Atlantic, har skrevet en personlig bog, der griber fat om et af de m...
Bøger: Grønne blade Tidsskriftet, der udgives af Det Økologiske Råd (DØR) har fået ny layout og ny redaktør, men indholdet rummer fortsat en bred palet af miljøemner. Det...
Naturlig hakket? Kan man erstatte det hakkede oksekød med en plantebaseret variant? Ja, mener virksomheden Naturli`, der har lanceret et soyaprodukt, der i farve og st...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Lavest mulige indsats
Lægger man øret til vandrørene og lytter efter rygter om det kommende energiforlig, kan man ikke undgå at blive deprimeret. Intet tyder på, at regeringens visioner strækker sig til andet end den lavest mulige indsats. Transporten og landbruget har indtil videre været fredhellige for regeringen og energibesparelser et ikke-prioriteret tiltag.

Og det er netop det, vi kan kræve: at regeringen i det kommende energiforlig prioriterer. Som efterhånden mange ved, så går omkring 40% af Danmarks energiforbrug til rumopvarmning. En indsats for renovering af offentlige bygninger vil være rettidig omhu. Samme indsats i det almennyttige byggeri – tak. Sidstnævnte kunne ske efter devisen, at huslejen ikke måtte stige mere end varmeregningen gik ned. Samtidig kunne man passende argumentere for, at boligarealet ikke må stige, så energigevinsten går tabt i form af en ny udestue eller en tilbygget altan (se artiklen ”Småt og godt” her i magasinet). Tilskud til den fortsatte udskiftning af oliefyr er en klassiker, der bør fortsætte, indtil der ikke er flere oliefyr (eller mere olie).

Og endelig – der er ingen vej udenom: Transporten og landbruget er ikke fredhellige i et ambitiøst energiforlig.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: