Råstof logo

Genbrug er vigtigt. Flere modehuse tegner et billede af sig selv som bæredygtige. Men det er ofte et misvisende billede. Foto: Flickr.

Det bedste forbrug er genbrug

Af Alina Sørensen 

Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, mener Alina Sørensen, der har arbejdet med mode og miljø i mere end 10 år.

Op til tusind liter vand og anseelige mængder af energi, menneskelige ressourcer og kemikalier bruges til at fremstille stof til blot et enkelt stykke tøj.  Det er fakta, der i de i flestes øjne står som klare advarselslamper, hvis lys imidlertid svækkes i modeskabelsens fortryllelse. Sæson efter sæson bliver vi alle præsenteret for nye kunstneriske højder, når designerne ruller deres kollektioner ud på catwalken. Den hjemlige såvel som den internationale modeindustri skaber kunst til glæde og inspiration for rigtig mange mennesker. Samtidig sørger branchen med mesterlig præcision for at skabe et billede af moden som værende noget efterstræbsomt og luksuriøst.  Med ligeså stor dygtighed kommunikerer de dette billede ud til os entusiaster og forbrugere, så vores købelyst pirres til det yderste.

Oftere og oftere forsøger branchen imidlertid at fremstille sig selv som yderst miljøbevidst og kommunikerer også et budskab om bæredygtighed og kontinuerlig udførsel af en stor miljømæssig indsats. Det ses hos alle lige fra de store modehuse til små og mellemstore brands i alt fra hensigtserklæringer gemt lidt af vejen i bunden af en hjemmeside til potente TV-kampagner, som i klare vendinger slår et slag for rent vand og ren luft.

Det er en virkelighed, hvor der i hvert eneste produktionsled er mere eller mindre sørgelige omstændigheder tilknyttet, når det handler om bæredygtighed og naturressourcer.

Alina Sørensen

Men holder den selvskabte fremstilling, hvis man dykker lidt længere ned i, hvad der rent faktisk sker, når lyset på catwalken slukkes og en kollektion skal masseproduceres og sælges?

Kedelig virkelighed i produktionen

Svaret er helt entydigt: Nej! Når designernes kreationer skal gøres tilgængelige for massemarkedet, er det en helt anden virkelighed, som tegner sig. Det er en virkelighed, hvor der i hvert eneste produktionsled er mere eller mindre sørgelige omstændigheder tilknyttet, når det handler om bæredygtighed og naturressourcer. Det skyldes i høj grad, at en stor del af verdens tekstilproduktion i dag foregår i de Sydøst- og Østasiatiske lande. Det er ofte lande, som endnu ikke fra lovgivningshold stiller krav til tekstilproducenterne om oplysning af brug af kemikalier, har retningslinjer for vandforbrug eller håndhæver bestemmelser om arbejdsmæssig lavalder eller mindsteløn. Så når en metervare produceres til modekejsernes klæder, er der således en overhængende risiko for, at det i profitabilitetens navn er et barn, som under sundhedsskadelige forhold, og med et umådeholdent forbrug af vand og energi, laver det hårde arbejde.

Selv om interessen for genbrug er stigende, køber danskerne ifølge Røde Kors ca. 16 kg tøj om året pr person eller omkring 89.000 tons tilsammen hvert år. Illustration: Ina Graneberg

Alle tilgængelige rapporter fra blandt andre EEA, UNEP og UNESCO, hvor tilstandene i mode- og tekstilindustrien beskrives, er enige om, at der er en betydelig bæredygtighedsudfordring. Dette understøttes i høj grad af den hyppige forekomst af ordene ’tekstilindustri’ og ’modeindustri’ i rapporter, nyhedsmedier, blogs og afhandlinger, som direkte sammenligning til sværvægterne i kampen om at blive den mest miljøbeskidte, såsom olie-, skibsbyggeri- og kemiindustrien. Det enestående ved modeindustrien i forhold til de andre synes imidlertid at være, at de eksisterende problematikker vokser betydeligt, uden at det får konsekvenser. Dette belaster naturligvis yderligere et i forvejen ikke særligt hensigtsmæssigt system. For med en modebranche, der i 2017 spås at nå et rekordår målt på omsætning både herhjemme og internationalt, er det ikke sandsynligt, at dampen tages af kedlerne på de asiatiske tekstilfabrikker. Tværtimod vil forventningerne til vækst stige endnu mere. Der vil komme et hårdere pres på produktionsleddet, som frit vil kunne påføres både i forhold til output og ikke mindst til meterpriserne. Irriterende myndigheder, som håndhæver ’banaliteter’ som miljøregler, arbejdsforhold og mindstelønninger, vil få mindre og mindre indflydelse

Velsmurt marketingmaskine og storforbrug – dårlig kombination

Så vi har en modebranche, der, som nævnt indledningsvist, er enormt dygtig til kommunikation og branding i forhold til bæredygtighed. Dermed sikres det, at kunderne ikke lader sig forstyrre af den redundante støj, som det fra tid til anden lykkedes NGO’er og miljøorganisationer at komme igennem med om de miljømæssige udfordringer. Og vi har en befolkning, som forbruger mode i rekordhastighed, og hvis stigende efterspørgsel meget naturligt driver branchens iver til at skabe større volumener sæson efter sæson. Det bliver en nærmest symbiotisk proces af produce, consume, repeat, der sagtens kan ende med at få uoprettelige konsekvenser: Først i nærområderne for produktionsstederne, men siden for os alle sammen. Årsagerne til den vækst, der er i forbruget, kan i nogen grad tilskrives generelle økonomiske konjunkturer, men det er sandsynligvis også nødvendigt at skele til de store fysiske kæder, såsom Bestseller, Zara og H&M samt de fremtrædende internetbutikker som FashionForest, Zalando og Asos. Alle disse er massive afsætningskanaler, som er fyldt med varer, der prismæssigt er på et niveau, som tillader, at de forbruges i et vist stykke tid, hvorefter de kan udskiftes med nyt. Der er således skabt, og der skabes kontinuerligt en flod af affordable fashion, som raser afsted, og jo mere der forbruges, jo stærkere bliver strømmen.

Genbrug er svaret

I lyset af alt dette bliver det interessante spørgsmål naturligvis, om der egentlig er en løsning, som vi kan arbejde med for at skabe ægte bæredygtighed inden for mode? Og hertil er svaret heldigvis helt entydigt: Ja! Og svaret er endda ganske simpelt:  Genbrug! Den føromtalte tendens til hurtig udskiftning af nye beklædningsdele efterlader en enorm ressource af genbrugeligt tøj, som kan sælges igen og dermed forbruges igen. Røde Kors, som er den største salgskanal for genbrugstøj i Danmark, både online og offline, vurderer på baggrund af Deloitte’s rapport, Sustainable Fashion fra 2013, at omtrent 3% af tøj solgt i Danmark genbruges. Røde Kors står naturligvis ikke alene for at sælge alle 3%, men de gensælger tæt på 2000 tons. Der er således tale om millionvis af tons tøj, der år efter år smides ud og erstattes med nyt, bare i Danmark. Med tanke på hvor meget blot et enkelt ton tøj må fylde på en hvilken som helst genbrugsstation, er det tal forbløffende i sig selv. Dog er det en anden mere besk smag, der indfinder sig i munden, når tankerne falder på, at der for hvert stykke tøj, som produceres, anvendes i gennemsnit op til 1000 liter vand. Derudover tilsættes også et væld af ukontrollerede og uregulerede kemikalier, som ofte skylles ud i naturen igen.

Ved bare at give et par bukser, en trøje, en jakke, eller hvilket som helst andet stykke tøj en runde mere og donere det til genbrug, samt selv at købe genbrug engang i mellem, bliver det hurtigt til en mærkbar indsats for bæredygtighed. Det er store mængder af vand og energi, som vi kan spare vores miljø for ved, at smide vores aflagte tøj i en genbrugscontainer fremfor i småt brændbart. Og en helt anden dimension, man får med ved at forbruge genbrug hos blandt andre Røde Kors, er selvfølgelig, at indtjeningen fra tøjet ryger i en lang bue uden om modebranchens investorer. Og i stedet for at blive geninvesteret i et hårdere tryk på vores miljø, investeres pengene blandt andet i bæredygtig udvikling og nødhjælp. I visse tilfælde sker det præcis i de samme udsatte områder i verden, hvor tekstilproduktionen finder sted.

Som indledningsvist nævnt er mode en fantastisk kunstart, der har så meget sjæl og dybde i sig, og det skal vi værne om. Vi skal værne om nyskabelse, design og kreativitet, og vores modeindustri skal være blomstrende, og én som vi stolt kan vise frem til verden. Samtidig skal vi lære hinanden og dermed også modeindustrien, at vi er nødt til at forbruge mindre mode og forbruge mode bedre – og med et samlende budskab; at den bedste måde at forbruge mode på er genbrug.

Læs mere i UNEP’s rapport: The Chemicals in Products Project: Case Study of the Textiles Sector

Alina Sørensen er frivillig skribent for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Energipyramiden: Sådan sparer du på strøm og varme... Kan du blive bedre til at spare på energien i din husstand? De fleste kan nedsætte deres energiforbrug – nogle mere, nogle mindre.
PlanEnergis Grønne Pris går til unge klimahelte Flere end 150 aktivister i UngEnergi gør deres for at engagere andre unge i klimakampen. Fredag den 30. november blev de hædret af det rådgivende inge...
Bøger: Praktisk Økologi Det er nu 30 år siden Troels Østergaard med flere startede foreningen Praktisk Økologi. Jubilæumsnummeret af foreningens tidsskrift er i den grad værd...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.