Råstof logo

Ved at plante mere skov kan vi øge kulstoflageret. Foto: Wikimedia

Biomasse – hvor godt er det for klimaet?

Af Gunnar Boye Olesen

Import af biomasse til lande som Danmark er stigende, og derfor er spørgsmålet om biomassens klimaneutralitet også mere aktuel end nogensinde. Gunnar Boye-Olesen, der er politisk koordinator i VedvarendeEnergi, ser både fordele og ulemper, muligheder og faldgruber ved energiproduktion med biomasse. 

Vi har i mange år regnet biomasse som CO2-frit i anvendelsen på samme måde som energi fra vind og sol. Det giver mening, når biomassen kommer fra et system i balance, som en skov, hvor der genplantes, efterhånden som der fældes, og hvor det er reguleret, hvor stor skoven er. Og ser vi på de globale opgørelser fra Klimapanelet IPCC og til Paris-aftalen, regnes landanvendelse som en sektor for sig. Derfor giver det også her mening at regne biomsseforbrug klimaneutralt; men til gengæld regne udledninger med til landanvendelse. Der bliver så f.eks. udledninger, hvis der fældes skov, der ikke genplantes fuldt ud.

Desværre er biomassens drivhusgasbalance ikke helt så simpel. Vi er de senere år begyndt at importere store mængder biomasse fra hele verden. Hvad sker der, når vi øger importen fra lande, hvor der er minimal regulering af skovdriften, eller fra lande som USA, der ikke er med i Paris-aftalen? Selvom man opgør, hvad øget eksport af biomasse betyder for eksportlandenes drivhusgasbalance, og det indgår i Paris-aftalens nationale klimaplaner, er det ikke det samme som at det er klimaneutralt for et land at begynde at eksportere biomasse.

Bekymrede forskere
I december 2017 advarede 15 internationale forskere mod den fortsatte omstilling fra fossil energi til biomasse i den engelske avis The Guardian. Forskerne fremfører bl.a. at når man fælder skove, bliver skovens opsamling af CO2 væsentligt reduceret, indtil nye træer er kommet ordentligt i vækst, og selvom de nye træer herefter i en periode opsamler mere CO2 end en gammel skov, bliver der ialt opsamlet mindre over en årrække. Forskerne fremfører også, at hvis man ser på et kraftværk alene, vil et biomassekraftværk typisk udlede 1,5 gange så meget CO2 som et kulkraftværk og 3 gange så meget som et fossilt gaskraftværk. Og da CO2‘en fra biomassen kun langsomt opsamles af ny skov, og kun hvis skoven genplantes, kan det være værre for klimaet at bruge biomasse end fossil energi. Forskerne mener, at hvis fossil energi erstattes af biomasse fra øget fældning af skove, er CO2-udledningerne dobbelt så store som ved fortsat brug af fossil energi. Specielt er forskerne bekymrede for, at EU’s politikker for vedvarende energi og EU-landes øgede brug af biomasse vil give stor import af biomasse ind i EU fra lande, der vil omlægge deres naturlige skove til energiskove med eksport til EU. Derved bliver der i en længere periode mindre CO2-opsamlinger, og dermed i en lang periode mere CO2 i atmosfæren, end hvis vi var fortsat med fossil energi. Andre forskere er ikke enige i at problemet er så stort, som de 15 forskere hævder; men der er ikke meget tvivl i forskningsverdenen om at væsentlig import af biomasse kan bidrage til klimaproblemerne, hvis der ikke er fokus på bæredygtigheden.

”Der er ikke meget tvivl i forskningsverdenen om, at væsentlig import af biomasse kan bidrage til klimaproblemerne, hvis der ikke er fokus på bæredygtigheden.”

Problemet er mindre i Danmark
Forskerne tager udgangspunkt i specielt engelske omlægninger fra kul til træ, hvor effektiviteten går ned ved skift til biomasse, da brændværdien af træ er mindre end af den kul, den erstatter. Hvis man sammenligner med danske forhold, hvor vi omlægger kraftvarmeværker til biomasse, går den samlede effektivitet ikke væsentligt ned her, men der produceres mindre el og mere varme. Det betyder, at de direkte udledninger ikke generelt bliver større fra træfyrede værker end fra kulfyrede værker; men dog stadig større end fra gasfyrede værker.

Biomasseproduktionen er afgørende for klimaeffekten
Om udskiftning af fossil energi med biomasse er en gevinst for klimaet, er helt afhængigt af hvad der sker, dér hvor biomassen kommer fra. Er der en bæredygtig skovdrift? Kommer der en pause i CO2-opsamlingen ved fældningen, som forskerne hævder? Hvad ville der ske med skoven, hvis der ikke var efterspørgsel efter biomasse til energi? Driver efterspørgslen efter biomasse omlægning af nye områder til energiskov? Og hvis nye områder omlægges til energiskov, er det så fra oprindelig skov/urskov, fra landbrugsjord, eller fra sletteland/græsland med lille produktion? Afhængig af hvordan disse spørgsmål besvares, bliver biomasse en del af klimaløsningerne eller en del af klimaproblemet.

VedvarendeEnergi argumenterer for bæredygtighed
I VedvarendeEnergi argumenterer vi for, at vi ikke skal bruge mere biomasse til energi, end hvad vi selv kan producere i Danmark, og vi skal producere det bæredygtigt. Det betyder ikke, at vi skal forbyde import; men vi skal ikke gøre os afhængig af en import, som måske gør mere skade end gavn for klimaet. For at sikre bæredygtigheden mener vi også at træ, der handles til energiformål, skal være miljømærket med FSC (Forest Stewardship Council) mærkning. Og på sigt kan vi udvikle et energisystem uden afbrænding. I VedvarendeEnergis forslag er biomasse til energi ikke bare træ fra skove, men også biogas, halm, hurtigtvoksende energiskove med pil og poppel m.m. Her er klimaeffekterne på mange måder anderledes end for skove. Halm kommer fra korn, som høstes hvert år, og der er derfor ikke den potentielle tidsforsinkelse mellem udledning af CO2 og opsamling fra nye planter. Til gengæld er der i dansk landbrug et tab af muldjord, som primært skyldes pløjning og anden jordbehandling. Tab af muld er lig med CO2-udledninger fra landbrugsjorden Ved at tilbageføre halmen til jorden kan muldtabet reduceres, men der skal andre dyrkningsmetoder til, hvis det helt skal standses. Biogas reducerer udledninger med metan og lattergas, begge kraftige drivhusgasser; men hvis biogassen fastholder ikke-bæredytigt landbrug, f.eks. med stor import af svinefoder fra steder, hvor regnskoven fældes, er det ikke en god løsning. Derfor er der i VedvarendeEnergis forslag kun regnet med, at halvdelen af potentialet for biogas udnyttes. Et tredje element i VedvarendeEnergis forslag er omlægning af marginal landbrugsjord til energiskov med pil og poppel. Her genopbygges jordens muldlag samtidig med, at man kan få en stor biomasseproduktion på marginale jorde. Det kan løse problemer med faldende udbytte pga. for lidt muld, det reducerer udsivning fra marker til vandmiljø, og specielt pil kan reducere vandmængden i de stadigt flere landbrugsområder, der er plaget for af for meget vand. Til gengæld betyder omlægning til energiskov, at der ikke dyrkes mad eller foder på de arealer, der omlægges (pileblade er dog udmærket foder til nogle dyr, men pil til foder er ikke udviklet kommercielt). Hvad det betyder for verdens fødevareproduktion, afhænger af en række faktorer, ikke mindst hvor bæredygtig den nuværende landbrugsproduktion er?

Dansk produceret biomasse behøver ikke øge drivhusgasudledninger
Samlet har vi vurderet, at en mindre merudnyttelse af dansk biomasse kan reducere de samlede drivhusgasudledninger. Det skyldes primært færre udledninger på grund af biogas, og at der opbygges muld med energiskov. Til gengæld vurderer vi, at brug af halm i kraftvarmeværker giver en nettoudledning på 44 g CO2/kWh halm, i forhold til alternativer, hvor halmen tilbageføres til jorden (det kan ske ved nedpløjning, ved brug af halm som dyrestrøelse eller ved brug i biogasanlæg).

EU arbejder på at gøre biomassen klimavenlig
EU-Kommissionen har med et forslag til ændret EU-direktiv for vedvarende energi, der debatteres netop nu, lagt op til at brug af biomasse skal begrænses til udnyttelse, der har et lille nettobidrag fra drivhusgasser. For biomasse til større el-og varmeværker, foreslås at biomasse skal reducere drivhusgasudledninger med 80% i forhold til den fossile energi, de erstatter. Det vil i princippet sikre, at overgangen fra fossil energi til biomasse giver væsentlige reduktioner af drivhusgasser. Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvordan man beregner drivhugasudledninger fra biomassen?

Drivhusgasudledninger fra fossil energi og biomasse. Brutto er udledninger ved afbrænding, netto er incl. effekter i jordbrug, hvis man følger VE's forslag
Biomasseforbrug i Danmark i 2016 sammenlignet med VE's vision for 2030.

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Søren Tafdrup

    |

    Hej Gunnar,

    I det store og hele balancerer din fremstilling af sagen ganske godt. Jeg synes dog, du giver rigelig megen plads til ‘håret i suppen’ med passagen: “Forskerne fremfører også, at hvis man ser på et kraftværk alene, vil et biomassekraftværk typisk udlede 1,5 gange så meget CO2 som et kulkraftværk og 3 gange så meget som et fossilt gaskraftværk. Og da CO2‘en fra biomassen kun langsomt opsamles af ny skov, og kun hvis skoven genplantes, kan det være værre for klimaet at bruge biomasse end fossil energi”. Betragtningen forudsætter, at der drives rovdrift på skovene, og hvem går ind for det? Betragtningen mangler også et afgørende forhold: Brug af fossil energi tilfører kulstofkredsløbet mellem atmosfære, biosfære og oceanerne ekstra kulstof. Det gør brug af biomasse ikke. Det er virkelig suspekt at argumentere for fortsat tilførsel af kulstof til kredsløbet fremfor at holde op.

    Et andet vigtigt forhold er, at biomassen globalt set er en begrænset ressource. Jeg har bemærket, at Socialdemokratiets ordfører for tiden gør opmærksom på, at biomassen ikke må komme til at fylde for meget i vores energiforsyning. Det danske forbrug af biomasse vokser nu. Men på lidt længere sigt skal det ned igen, til fordel for mere vind og sol. Det er alle vist enige om.

    Jeg er også med på fokus på brug af indenlandsk produceret biomasse. Det er den rigtige retning. Om ca. 140 PJ biomasse i 2030 er det ‘rigtige’ pejlemærke? Måske, men det afgørende er, at der er enighed om, at forbruget på længere sigt skal ned igen.

    Endelig om mit eget fagområde, biogas. Du skriver: “Biogas reducerer udledninger med metan og lattergas, begge kraftige drivhusgasser; men hvis biogassen fastholder ikke-bæredygtigt landbrug, f.eks. med stor import af svinefoder fra steder, hvor regnskoven fældes, er det ikke en god løsning. Derfor er der i VedvarendeEnergis forslag kun regnet med, at halvdelen af potentialet for biogas udnyttes”. Her kunne man vel også vælge den forudsætning, at foderet til husdyrene ad åre bliver bæredygtigt.

    Mvh Søren

    Reply

  • Avatar

    Poul Møller Andersen

    |

    VedvarendeEnergi – udsprunget af OVE – Udsprunget af OOA har haft forskellige agenda, men altid som frontløber

    OOA: – Trusselen fra atomkraftulykker og afhængigheden af olielandene fik os til at forsvare afbrænding af alt der kunne brænde.

    OVE: – Kampen for forsyningssikkerhed – Vindmøller/Solceller/Biomasse/Energibesparelser

    VedvarendeEnergi:
    Har vundet anerkendelse da organisationen har været med til at bane vejen for mange danske industrieventyr.
    Det er måske nu på tide at stramme agendaen:
    Idealet: Energiproduktion skal være 100% bæredygtig og helst rulle den menneskeskabte klimapåvirkning tilbage.

    Det kan ske ved at øge indsatsen på brint-teknologien som allerede står stærkt i Danmark. (Brint fjerner forbrænding (=NOx) fra energi-ligningen)

    Energilagring på brint og batterier kan fremme en totalt decentraliseret energiforsyning og fremstilling af brint som brændstof til brændselsceller kan foregå på vindmøller og solceller på valgfrie lokalisationer uden krav om dyr infrastruktur.

    Brintfremstilling på havet og O2 fra elektrolysen kan i min optik bidrage til at opsuge overgødningen af vores have og således opsuge CO2.

    Hvis VedvarendeEnergi stadig skal kunne opfattes som frontløber bør vi som minimum være deltager hos brintbranchen.dk, som holder brint-seminar i forbindelse med deres årsdag 18.04.2018 kl. 9.30-15.00 hos SerEnergy i Aalborg.

    Se iøvrigt brintbranchen.dk – der er heftig aktivitet!

    Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.