Råstof logo

Bøger: Praktisk Økologi

Af Hans Pedersen

Det er nu 30 år siden Troels Østergaard med flere startede foreningen Praktisk Økologi. Jubilæumsnummeret af foreningens tidsskrift er i den grad værd at læse. Hvad enten det drejer sig om dyrkning af hestebønner, hjemmedyrkede svampe eller den gravefrie have. Tag bare det sidste. Hvem vil ikke gerne undgå efterårets lændesmerter ved at blive fri for at grave køkkenhaven? Det kan lade sig gøre ved at dække jorden med kompost og hestemøg. Derpå er det jordens mikroorganismer, der tager over. Og det gør de afgjort bedst ved ikke at blive forstyrrede. Forinden er jorden blevet tørret og de tørre ukrudtsrester brændt af. Og efterfølgende skal der luges som i enhver anden køkkenhave.

Gennem alle årene har de praktiske erfaringer været dominerende. Forskellige dyrkningsmetoder har været i ædel kappestrid og er blevet vurderet i mængde og kvalitet. Et af de mest omfattende projekter har været skovhaver, hvor træernes skyggevirkning har afgjort, hvilke afgrøder der skulle dyrkes i ly og læ af træer, og hvilke afgrøder, der skulle stå lysåbent.

Praktisk økologi byder også på fællesskab. Således har Kvindehuset i Aarhus åbnet dørene for kvinder fra 30 forskellige lande. Fra sommeren 2017 byder aktiviteterne også på dyrkning af køkkenhaveafgrøder. Et flagskib for den økologiske havedyrkning er Den Økologiske Have i Odder, der blev oprettet i 1991.

Men perspektivet er mere end, hvad der kan havne i køkkenet.  ”Giv plads i haven til de vilde blomster, og få flere insekter og fugle til hjælp i haven.” Og så er planterne fulde af historier. Tag blot denne: ”Mange kender historien om, at cikorierødder blev brugt som kaffeerstatning under 2. verdenskrig I Rich´s kaffe. (…) Men allerede i 1790 udstedte kongen et forbud mod at indføre ristet cikorie til København, fordi det truede importen af kaffe fra kolonierne. (…) I 1877 lå der otte fabrikker rundt i landet, der forarbejdede cikorierødder.”

Udover tidsskriftet Praktisk Økologi udgives tillige et nyhedsbrev Havenyt.dk. Dermed udvides kredsen af interesserede mangefold.

Tillykke med jubilæet.

www.oekologi.dk

 

Relaterede artikler

Bøger: Klimaoffensiv ”Californien er som en prinsesse, der er fanget af røvere, og som kapper hænderne af hende for at stjæle ringene, hun har på fingrene.” Ordene er John...
Lad os lige smutte til London eller Paris Synspunkt: Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?
Det bedste forbrug er genbrug Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, me...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.