Råstof logo

Bøger: Rigtige mænd spiser kikærter

Af Hans Pedersen

”Tilbage til rødderne” (gulerødder, pastinak og selleri forstås). Kirsten Skaarup er ikke karrig med vegetar og veganer slogans i sin nye bog ”Klimakærlige frikadeller, bøffer & postejer.”

Men hvorfor kalde opskrifterne frikadeller og bøffer, når nu samtlige opskrifter på det nye liv er 100% plantebaseret, som der står på forsiden? Kirsten Skaarup svarer: ”Mad er – foruden næring – også tryghed.” For hende er der tale om en overgangsfase, til vi kan kalde maden ved rette navn.

Der er en faktor 10 til forskel på at spise plantebaseret i forhold til at spise animalske fødevarer. Der går således 10 kg planter til et kilo kød.

Plantefars kan for eksempel laves af boghvedekerner, som koges og kværnes til puré. Har man brug for et bindemiddel til en ret, kan man bruge loppefrøskaller. Eller man kan anvende ”No Egg” som består af kartoffelstivelse, tapiokamel, bagepulver, kalciumkarbonat, citronsyre og metylcellulose.

Ind imellem opskrifterne er der notitser om debatten mellem vegetarer og kødspisere. Kirsten Skaarup gør opmærksom på at gaflen er et af verdens mest magtfulde våben. ”Tag gaflen i den anden hånd.” Og så gør hun opmærksom på, at man kommer i godt selskab ved at vælge plantebaseret mad. Lige fra Leo Tolstoj og Albert Einstein til Clint Eastwood, Bruce Springsteen og Helene Christensen, Demi Moore og Paul McCartney.

Kirsten Skaarup har med denne kogebog skrevet sin kogebog nummer 30. Hun startede i 1980 med Vegetariske Festmiddage, som var den blot anden vegetariske kogebog i Danmark. Den allerførste blev skrevet af Poul Holt.

Udover at være kogebogsforfatter er Kirsten Skaarup overordentlig meget rejsende, hvilket giver sig udslag i opskrifter fra Peru, Island og Libanon. Der er snart ingen grund til at tage ud at rejse, hvis man går efter kulinariske oplevelser. Man kan lave dem i sit eget køkken. Og så sparer man flyrejsen!

PS: Kirsten Skaarup har taget alle fotos. Hun er en gudsbenådet fotograf i det afgrænsede mad- og køkkenunivers.

Kirsten Skaarup: Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer. 253 sider. Kr. 249,95. Forlaget Rosinante, 2019.

Relaterede artikler

Bøger: En ægte græsrodsorganisation I disse år vælder der grønne organisationer op i hele verden. Årsagen er indlysende: Klimaproblemerne er reelle. Stadig flere borgere ønsker at gøre n...
Folketingsvalg 2019: Stil de gode klimaspørgsmål t... Ligger klimaet dig på sinde, og vil du gerne at det kommende folketingsvalg kommer til at handle om bæredygtighed og grøn omstilling? Så giver magasin...
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.