Råstof logo

Trods smarte løsninger bliver Bogata indhentet af voldsomt øget trafik. Foto: Wikimedia.

Bogotas transport og det globale spøgelse

Af Hans Pedersen

I Colombias hovedstad Bogota har man gjort alt det rigtige: Oprettet 340 km cykelstier, indført begrænsninger af biltrafikken i myldretiden, bilfrie søndage og et fremragende bussystem. Alligevel fortsætter trafikpresset med at stige.

Heltene hedder Antanas Mockus og Enrique Peñalosa. Begge var de borgmestre i Colombias hovedstad Bogota i slutningen af 1990-erne. I løbet af den periode fik de revolutioneret trafiksystemet i den by, der lige som en lang række andre sydamerikanske storbyer var karakteriseret af et nærmest totalt ufremkommeligt trafikkaos.

Resultatet

Biltrafikken blev reduceret med 40%. Der blev bygget 340 km cykelstier. Biltrafikken blev reduceret i myldretiden og først og fremmest blev der indført et effektivt bussystem. TransMilenio har kørt siden årtusindskiftet.

Heltene hedder Antanas Mockus og Enrique Peñalosa. Begge var de borgmestre i Colombias hovedstad Bogota i slutningen af 1990-erne.

Busserne har egne vognbaner, som, i sammenhæng med den mindskede biltrafik i myldretiden, medfører, at disse busser kører dobbelt så hurtigt som andre buslinjer. Der er indrettet særlige busstationer – nogle hævet over vejbanen – hvor man kan købe billetter via smartphones, og hvor dørene i busserne åbner automatisk efter samme model, som metroen i København.

Alle busruterne er gjort handicapvenlige.

TransMilenio transporterede dagligt 1.050.000 personer (2006), et tal der i 2010 var steget til 1.400.000.

Introduktionen

Den meget farverige borgmester Antanas Mockos indførte en ændret adfærd i trafikken med hjælp fra en række teatergrupper, der, mens de dirigerede trafikken, gjorde folk opmærksomme på den absurde og uhensigtsmæssige adfærd, der på det tidspunkt var blevet den fremherskende. Samtidig blev trafikanterne opdraget til at være både mere hensynsfulde og opmærksomme med latteren som trafikregulering.

Bilfrie søndage

Peñalosa indførte bilfrie søndage. Danskere, der er lidt op i årene, fortæller glad og gerne om deres oplevelser med de bilfrie søndage tilbage i 1970erne. Men det kan man opleve i Bogota den dag i dag, hvor gaderne om søndagen er overtaget af cyklister, gående og legende børn. Samtidig bliver byen luftet ud for den massive luftforurening ikke mindst fra dieselbiler.

I Bogota bruger 54% af de 7.322.788 indbyggere cyklen dagligt (tal fra 2010). Det svarer til 83.000 daglige cykelture. Hver husstand har i gennemsnit to cykler.

Verden

At den hellige gral på ingen måde er velforvaret – selv i Bogota – fremgår af, at ifølge Gustava Petro, der var borgmester i Bogota i 2013, er antallet af biler i byen steget fra 509.000 i 2002 til 1290.000 i 2012, altså mere end en fordobling. Samtidig er antallet af motorcykler blevet tyve-doblet. Indbyggerne i Bogota tilbragte i 2002 dagligt 51 minutter i trafikken, i 2012 var det daglige tidsforbrug i trafikken steget til 72 minutter. Dette til trods for at mængden af busser i den samme periode blev firdoblet – fra 3.600 busser til 13.600.

Konklusionen er krystalklar og fundamentalt rystende: På trods af en lang række kreative og vellykkede tiltag på trafikområdet fortsætter problemerne med stor styrke.

Transporten er årsag til en fjerdedel af det globale udslip af drivhusgasser. Og trafikken vokser eksplosivt i mange lande. På verdensplan omkommer der 1,25 mio. mennesker i trafikken – heraf 90% i udviklingslandene. Luftforureningen fører på verdensplan til 3 mio. døde pr. år.

Andre byer har brugt Bogotas erfaringer til at modellere deres egen udgave af radikale trafikændringer. Det gælder bl.a.  Mexico City og Santiago (Chile). Bogotas borgmester tog på visit i Jakarta for at dele ud af sine erfaringer. Byen har i dag et bussystem, der ligner Bogotas. Det er Asiens største af sin art (200 km.), inklusiv 10 nye pink busser kun til kvinder, så de kan rejse sikkert.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommentarer (2)

    • Avatar

      Hans Pedersen

      |

      Betyder det, at Kræftens Bekæmpelse har omprioriteret, således at indsatsen afspejler dette? Altså at ca. dobbelt så meget af indsatsen og forsknings- og formidlingsindsatser er helliget udslip fra trafikken.

      Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.