Råstof logo

Bliver sidste sommers tørke normen om føje år? Det mener flere klimaforskere. Foto: Wikimedia.

Danmarks fremtid, klima og økosystemer

Af Camilla Emilie Freundt

Trods klimadebattens efterhånden fremskredne alder, så har vi stadig mange ubesvarede spørgsmål at forholde os til. Heldigvis er forskerne i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser fremtidens klima kan medføre, og hvad det kan få af betydning for naturen.

Klima måles med gennemsnitstal over en 30-årig periode. I perioden måler man temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk og vind. Faktorer der indbyrdes er afhængige og kan påvirke hinanden. Klimaet er grundlæggende baseret på mængden af solindstråling til jorden og atmosfærens evne til at holde på den varme, der kommer fra selvsamme sol. To egenskaber, der i sig selv er ganske positive, da det som udgangspunkt har gjort jorden beboelig for os.

Forskning fortæller i øvrigt, at vi ikke skal forvente de store forandringer fra solens indstråling de næste mange tusinde år. Så i det perspektiv har vi altså stabile forhold i udsigt. Men lige et øjeblik! Der var lige det med atmosfærens evne til at holde på varmen, og det er altså her snakken om klimaforandringer starter.

Forandringer og CO2 i hovedrollen
Som de fleste nok har bemærket efter Paris-aftalen i 2015, så er der fokus på en kritisk global temperaturstigning, idet en større mængde af varme bliver indkapslet i den nederste del af atmosfæren end tidligere. I den sammenhæng er de fleste i dag også bekendt med, at det er den øgede mængde af udledte drivhusgasser, der anses som årsagen, og at CO2 har fået den ledende hovedrolle, og det er en hovedrolle, der har været konsensus om i mange år.

En tidlig videnskabelig observation af CO2´s betydning for atmosfærisk opvarmning blev eksempelvis fremlagt af den amerikanske videnskabskvinde, Eunice Newton Foote, ved en videnskabelig konference afholdt i USA i 1856. Efterfølgende i 1883 illustrerede John Tyndall, irsk fysiker og naturfilosof, CO2-gassens evne til at holde på varmen gennem en længere række laboratorieforsøg. Kun 13 år senere offentliggjorde den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius så en videnskabelig artikel, hvor han gennemgik effekten af øget CO2-niveau i atmosfæren i henhold til stigende temperaturer i de jordnære luftlag. Han fremlagde senere, at et væsentligt øget CO2-niveau i atmosfæren, som følge af industrialiseringen, kunne have en betydelig effekt på global temperaturstigning, hvilket muligvis ville kunne observeres allerede inden for et par århundreder.

I dag oplyser Europa Kommissionen på deres hjemmeside, at CO2 er den mest almindelige drivhusgas fra menneskelige aktiviteter og vurderes ansvarlig for 63 % af den menneskeskabte globale opvarmning. Det anslås endvidere, at den nuværende koncentration af CO2 i atmosfæren er steget med 40 % i forhold til niveauet før industrialiseringen, og ifølge forskerne så stiger niveauet fortsat støt år for år. Og her pointeres det i øvrigt, at ja, CO2-niveauet har altid haft udsving, men det har ikke været på et højere niveau i millioner af år, end det vi ser i dag.

Fremtidens (danske) klima
Og hvad er problemet så egentligt med lidt mere CO2 og varme? Som udgangspunkt er det meget rart ikke at skulle pakke sig ind i vinterstøvler og tykke frakker i flere måneder om året, men vi husker nok alle sammen sommeren 2018, hvor eksempelvis de danske landmænd var hårdt udfordret på at sikre høsten og danske økosystemer generelt blev sat på prøve.

På baggrund af et internationalt ensemble af klimamodeller (CMIP5-projektet), som også DMI bidrager til, varsles det danske vejr faktisk at ændre sig mærkbart i fremtiden, selvfølgelig afhængig af fremtidens udslip af drivhusgasser. Det betyder ifølge modellerne at gennemsnitstemperaturen sandsynligvis vil stige med 1 – 4 °C frem mod slutningen af dette århundrede, at vi får øget nedbør med kraftige skybrud og generelt bare mere ekstremt vejr. Som udgangspunkt fordeles dette i grove træk med mere varme og tørke om sommeren og mere nedbør om vinteren. Så måske var året 2018 en meget reel forsmag på, hvordan vores klima kan udvikle sig i Danmark.

Hvad kan klimaforandringer så egentligt have af konsekvenser?
Det korte svar er, “formodentligt rigtig mange”. Men ifølge en international liste fra 2017, som kaldes Notre Dame Global Adaption Index (ND-GAIN), der måler på en række forskellige indikatorer for et lands sårbarhed overfor klimaforandringer, er Danmark med en 7. plads dog et af de lande, der er bedst stillet til at håndtere forandringerne. Hertil placeres vi yderligere på en klar 1. plads, når vi ser på, hvor modstandsdygtig vores økosystemer er i forhold til de samme klimaforandringer. Placeringen deles med Schweiz efterfulgt af lande som Ungarn og Australien. I bunden af listen ligger lande som Somalia, Sudan, Tonga, Kiribati og Nordkorea. Listen er i øvrigt udarbejdet er forskere fra det amerikanske University of Notre Dame og bygger på data fra i alt 181 lande. Vi skulle altså globalt set være nogle af dem, der er bedst stillet i forhold til fremtidens udfordringer, og her bør vi måske igen lige reflektere lidt over erfaringen fra 2018. Er der mon en kritisk grænse for CO2-niveauet i atmosfæren og vores økosystemers evne til at tilpasse sig?

Muligvis, idet CO2, temperatur og vandmængde er grundlæggende faktorer for reguleringen af biologiske processer i naturen, og naturen må derfor være afhængig af hvordan mængden af udledt CO2 og vores klima udvikler sig.

CLIMAITE
I et forsøg på at kortlægge hvilken effekt klimaforandringerne reelt vil have over tid, har danske forskere kastet sig over opgaven. De ændrede klimatiske forhold og atmosfærens CO2 koncentration i et større klimaforsøg, så det svarede til et realistisk scenarie for økosystemers udvikling, og placerede det i forhold svarende til Danmark anno 2075. CLIMAITE-projektet, som det hedder, blev igangsat tilbage i 2005 i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Forsøget blev udført i et virkeligt hedeområde nord for Jægerspris med afgrænsede forsøgsfelter, der blev testet i forhold til varme, tørke og CO2, i forskellige kombinationer, men også for alle tre faktorer på samme tid.

Resultater herfra, netop publiceret i Global Change Biology, viser, at alle forsøgsfelter, der fik forøget CO2 også øgede deres CO2 optag – uanset om de blev udsat for opvarmning og øget tørke. “Med dette forsøg ser vi derfor ikke nogle tegn på at dette økosystems evne til at optage noget af det CO2, vi udleder, er faldende eller ved at blive mættet” oplyser lektor Klaus Steenberg Larsen fra Københavns Universitet, som var én af flere deltagere i det omfangsrige projekt.

CLIMAITE-forsøget kører i dag videre som en del af den nationale forskningsinfrastruktur AnaEE Denmark, der består af 10 forsøgsområder rundt omkring i Danmark, som alle arbejder med effekter af klimaforandringer i landbrug og natur.

Pointen er nemlig, at hvis vi globalt set udleder et ton CO2, så kan man i grove træk sige at ca 35 – 40 % vil blive optaget i verdenshavene, 25 % i vores landøkosystemer og den resterende del vil blive i atmosfæren. Det er derfor ikke kun et enkelt økosystem, der kan blive væsentligt påvirket ved ændringer i CO2-balancen, idet fordelingen globalt set potentielt kan medføre en væsentlig påvirkning af samtlige systemer, det indgår i. Og her er der stadig behov for mere forskning, før vi til fulde kan kortlægge de effekter, den globale opvarmning kan medføre.

Som lektor Klaus Steenberg Larsen fra Københavns Universitet, og projektleder for AnaEE påpeger det; “Hvis landjorden på nuværende tidspunkt optager 25% af den udledte CO2, kan den så blive ved med det?” Og hvis den ikke kan, hvad mon der så sker med resten? På baggrund af vores nuværende viden, er fokus for det fremadrettede arbejde altså mere et spørgsmål om hvornår bægeret er fyldt, eller som Steenberg Larsen formulerer det: “Det store spørgsmål er, om vores økosystemer på et tidspunkt når et mætningspunkt for deres CO2 optag og dermed ikke længere kan hjælpe os med at fjerne en del af den CO2, vi mennesker udleder”, og Klaus Steenberg Larsen gør således opmærksom på, at naturen lige nu agerer som vores hjælper. Om naturen kan fortsætte med det vil have konsekvenser for, hvordan vores klima og natur udvikler sig i de kommende generationer. Ligesom med udviklingen af viden omkring selve udledningen af CO2 er der altså stadig også behov for at akkumulere viden omkring effekterne af klimaforandringerne.

Som udgangspunkt fordeles dette i grove træk med mere varme og tørke om sommeren og mere nedbør om vinter

Camilla Emilie Freundt er MSc. in Engineering.

Relaterede artikler

Atomkraftværker eller vindmøller? Ganske ofte bliver vi i VedvarendeEnergi stillet spørgsmålet: Hvor megen energi går der til at producere en vindmølle i forhold til hvor meget energi,...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.