Råstof logo

Solrød Gymnasiums miljøudvalg holder spændende møder om nye grønne initiativer. Foto: Isabella Jørgensen.

En grøn ildsjæl

Af Benjamin Schultz

Mød Isabella. Isabella er 16 år, og går på Solrød Gymnasium. Sammen med sin klassekammerat Frederikke har hun været med til at starte SG (Solrød Gymnasium) miljøudvalg. Vi har spurgt hende, hvordan forløbet med at gøre skolen mere grøn har været, og hvad den videre plan er.

At være medlem af et miljøudvalg kræver gode ideer og gode kommunikationsevner til at formidle grønne budskaber. Men det ligger ikke fjernt fra Isabella, da hun har en stor interesse i at leve så bæredygtigt som muligt. En interesse, der fra dag ét har været med til at forme Solrød Gymnasiums aktive miljøudvalg, i samarbejde med UngEnergis forandringsagenter.

Min kusine fortalte mig om UngEnergi, og hvordan forandringsagenternes besøg havde hjulpet hendes gymnasium i Roskilde med at blive en mere bæredygtig skole. Det syntes jeg var meget interessant, og jeg begyndte at vende ideen om et miljøudvalg på Solrød Gymnasium med venner og rektor. Derefter kontaktede jeg Mette Raaschou fra UngEnergi, som gav mig kontaktoplysninger på vores forandringsagenter, Anne Beth og Martin. Det blev begyndelsen på det miljøudvalg, som jeg og min klassekammerat Frederikke står for”. 

De første foretag

UngEnergis forandringsagenter gav det nye miljøudvalg vejledning til, hvilke grønne initiativer der kunne sætte skub mod den grønne retning. Derfor fik skolen foretaget et energitjek af en energivejleder. Et energitjek der viste, at skolen kunne spare adskillige kroner på elregningen, hvilket gav Isabella en bekræftelse i, at det arbejde som hun og Frederikke ønskede at gøre for deres gymnasium, gav mening. Og derfor fortsatte de samarbejdet:  ”Til vores andet møde med Anne Beth og Martin gav de os gode råd og foreslog initiativer, der kunne være med til at gøre skolen mere bæredygtig. Vi fik super meget ud af det, da forandringsagenterne kunne fortælle os, hvad der fungerer. Samtidig hjalp de også med at finjustere vores ideer, og foreslog nye initiativer, som vi kunne arbejde videre med”. 


“Vi har fået super meget ud af forandringsagenternes støtte og vejledning”. Isabella Jørgensen, forkvinde SG Miljøudvalg 

Grønne projekter

Ideerne var mange. Isabella fortæller, at miljøudvalget havde alt oppe at vende, fra sociale arrangementer og kødfrie dage til konkurrencer om festivalbilletter. Men selvom alle ideer ikke har været muligt at udføre i praksis indtil videre, er der sket store forandringer på skolen:

Ud fra vores mange ideer har vi brugt meget tid på at forsøge os med en grønnere fredagscafé. Eksempelvis kontaktede vi adskillelige mennesker på skolen for at finde ud af, hvem der stod for al det praktiske som at bestille kopper og øl hjem – men det tog tid. Derfor besluttede vi os for, at den grønne fredagscafé blev udskudt til næste skoleår. Til gengæld var det hurtigere at undersøge vores kantinens madspild, for det viste sig, at madspildet var utroligt småt, hvilket vi selvfølgelig kun var tilfredse med. Men mest af alt har arbejdet indtil videre bestået af at formidle, hvordan man kan leve mere bæredygtigt. Vi har opsat plakater med UngEnergis Fem Fede Råd og oprettet en Facebook-side, hvor vi blandt andet har snakket om kødproduktionens og tøjproduktionens miljøbelastning. Dette skete i forlængelse af vores nok mest vellykkede aktivitet, nemlig vores tur til Røde Kors Asylcenter i Roskilde, hvor vi afleverede tøj fra skolens glemmekasse, da skoleåret var omme.”

Opbakning

Miljøudvalgets stemme er blevet bemærket hos både skolens elever, forældre og ansatte. En stemme, der er med til at sætte grønne initiativer på dagsordenen, og som har fået en stor anerkendelse fra skoleledelsen. Isabella fortæller nemlig, at skoleledelsen i efteråret 2016 vil nedsætte et miljøråd, som skal tænke miljø ind i skolens kommende strategi. Samtidig er formålet, at skolen skal få det grønne flag, som er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling, hvor unge lærer at tage hånd om vores natur og miljø. En udmelding, som miljøudvalget blev utrolig glade for, og som Isabella siger: ”Bedre sommerferie start kunne man ikke ønske sig”.

Personlig erfaring

Arbejdet med at gøre skolen mere bæredygtig har givet Isabella og resten af miljøudvalget erfaring inden for projektarbejde, men det har også givet dem en viden om de klimaforandringer, vi står overfor i dag, og hvordan man i sin hverdag selv kan gøre en forskel: ”Inden jeg var med til at starte miljøudvalget, havde jeg stiftet bekendtskab til grøn omstilling, da jeg på daværende tidspunkt var vegetar, og derigennem havde jeg undersøgt fordelene ved livsstilen, altså hvordan man kan forurene mindre. Men arbejdet med udvalget og forandringsagenterne har kun gjort mig mere engageret, og specielt ledelsens udmelding om, at de aktivt vil gå ind i kampen for en grønnere skole, har givet mig håb og blod på tanden.
I mellemtiden er jeg blevet veganer – ikke kun for dyrenes skyld, men mindst ligeså meget for miljøet
.”

Isabella Jørgensen går i 2.G på Solrød Gymnasium. Foto: privat.

Sådan får skolerne det grønne flag

  1. Skolen skal nedsætte et miljøråd, der består af lærere, teknisk personale, elever/ forældre og repræsentanter fra ledelsen.
  2. Miljørådet skal udarbejde en miljørevision, der skal give et overblik over gymnasiets miljøbelastning
  3. Skolen skal formulere en miljøvision, som skal indeholde værdier, som elever og medarbejdere kan stræbe efter og gerne vil arbejde for.
  4. Skolen skal fremlægge en miljøhandleplan, der er den konkrete plan for, hvordan man vil arbejde mod miljøvisionen i det aktuelle år.

Benjamin Schultz er i feltstudium hos VedvarendeEnergi.

Relaterede artikler

Vi er alle i samme båd Om bord på ”Fællesskibet” bliver besætningen udfordret på vaner og komfort. Til gengæld oplever de glæden ved samværet, når de sætter fokus på en klim...
Til fest og dagligdag Tøjproduktionen er fortsat stigende. Bæredygtig produktion er et must i fremtidens produktion af tøj, der er en af klodens mest belastende produktione...
Cardi, quiz og klima: UngEnergi på Roskilde Festiv... En gruppe af klimaengagerede fra UngEnergi fik deltagere på Roskilde Festival til at rette blikket mod deltagernes klimaaftryk – naturligvis med gode ...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.