Råstof logo

Skifter du fra oliefyr til fjernvarne eller varmepumpe, så kan det virkelig ses på CO2-regnskabet. Foto: EnergiTjenesten

Energipyramiden: Sådan sparer du på strøm og varme

Af Line Bøgelund Bang, Sissel Louise Jørgensen og Carsten Vejborg

Kan du blive bedre til at spare på energien i din husstand? De fleste kan nedsætte deres energiforbrug – nogle mere, nogle mindre.

Der er rigtig mange muligheder for at mindske sin CO2-udledning i hjemmet. Det kan både være de små ting som at slukke for lyset og sætte tætningslister i døre og karme, men det kan også være store tiltag som at udskifte vinduer og få efterisoleret eller skifte fra oliefyr til en varmepumpe. Alt tæller!

Når det drejer sig om energibesparelser, skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på, om man bor i hus eller etageejendom, og om man ejer sin bolig eller bor til leje. Det er ikke i alle tilfælde, at man selv er herre over, hvilke energibesparende tiltag man kan sætte i værk. Men alle kan som sagt gøre noget.

Du kan påvirke klimaet i positiv retning ved at følge rådene i klimapyramiden nedenfor.

Illustration: Charlotte Hedegaard Søby.

Har du ikke mulighed for eksempelvis at installere solceller på din ejendom eller efterisolere på loftet, kan du koncentrere dig om dine elapparater og belysning: Er de gamle glødepærer og halogenpærer udskiftet til energirigtig LED-belysning? Har du hårde hvidevarer i bedste energiklasse? Og husker du at slukke for stand-by om natten? Det sidste gælder også for internettet. Det er internet-routere, der har langt det største standby-forbrug i de fleste hjem.

Har du mulighed for at skifte til en energirigtig varmekilde, er solvarme, fjernvarme, jordvarme, træpillefyr og varmepumper alle energirigtige valg, der mindsker dit CO2-udslip. Men du kan også nedsætte dit varmeforbrug ved at forbedre husets klimaskærm: Det kan fx være at efterisolere og skifte tætningslister på døre og vinduer.

Et dansk studie af energiforbrug på tværs af familier i identiske huse viser, at forskellige energivaner kan betyde en forskel i forbrug på omkring 3 gange, når det handler om varme – på trods af at husene er identiske. Dette fortæller os, at forbrugernes vaner og adfærd er afgørende, når det handler om at leve mere energivenligt.

Du kan læse mere om betydningen af energirigtig adfærd her

Kilder:

SparEnergi

SparEnergi

EnergiTjenesten

EnergiTjenesten

EnergiTjenesten

EnergiTjenesten

Energistyrelsen

Energistyrelsen

IPPC

Det er ikke i alle tilfælde, at man selv er herre over, hvilke energibesparende tiltag man kan sætte i værk. Men alle kan som sagt gøre noget”.

Line Bøgelund Bang og Sissel Louise Jørgensen er freelance-skribenter for RÅSTOF. Carsten Vejborg er leder i EnergiTjenesten.

Relaterede artikler

Plastikalderen En prognose for forbruget af plastik spår en firedobling i løbet af de næste 30 år. Forbruget af plastik skal holdes i ave og den anvendte plastik kon...
Globalt samarbejde styrker fortalerindsats for kli... Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den gl...
Med mariehønen Evigglad på global mission Victoria er ikke ret stor. Tæt på græsrodsniveau møder hun en mariehøne. ”Hej jeg hedder Evigglad. Kom med.. du skal møde Kong Gulerod. Han er den sun...

Kommentarer (1)

  • Avatar

    Bjarne torpegaard

    |

    Hvad med en sweater el
    Sutsko ?

    Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.