Råstof logo

Vinterpakken er det største energipolitiske udspil i EU i nyere tid. Foto: Wikimedia.

Energiunionen: Ét puslespil og 28 brikker

Af Kia Jensen

Energiunionen er et afgørende element i implementeringen af Paris-aftalen og for en samlet grøn omstilling. Samtidig er de energipolitiske forventninger til EU kun vokset efter Trump’s degradering af stort set alt på USA’s klimapolitiske dagsorden. Men hvad er status på energiunionen, og hvor er udfordringerne?

EU-borgerne skal have ”sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi”. Der bliver ikke skortet på visionerne for den megen omtalte energiunion, som skal sikre en større integration mellem energimarkederne i hele EU, samt sikre en større andel af vedvarende energi i energiforbruget. Helt centralt står desuden visionen om større energiuafhængighed fra særligt Rusland, hvorfra EU henter store mængder af naturgas. Samlet set er EU i dag verdens største energiimportør med en import på 53 % af energiforbruget, og energiunionen skal derfor bl.a. reducere behovet for at hente energi ude fra.

Grønt lederskab

Energiunionen blev lanceret tilbage i 2015 og var et af tidligere kommissionsformand Jean-Claude Junckers store politiske flagskibe, og siden er forventningerne til energiunionen kun steget. Dette skal særligt ses i lyset af, at Trump’s fuldstændigt manglende klimaambitioner betyder, at EU i endnu højere grad forventes at udfylde en rolle som klimapolitisk leder.

Med Vinterpakken er der således lagt op til at integrere mere vedvarende energi i EU’s energiforbrug samt tilskyndelse til højere energieffektivitet og samarbejde på tværs af grænserne.

Samtidig vil en succesfuld implementering af energiunionen kunne styrke unionen både indadtil og udadtil i en tid, hvor EU har været mere end normalt udfordret af flygtningekrisen og Brexit. Det har skabt et fragmenteret EU, og energiunionen tilbyder derfor en mulighed for at skabe en meget tiltrængt sammenhængskraft samt et grønt lederskab. Men de grønne prioriteter er ikke ens for alle medlemslandene og mange ender skal nå sammen, før energiunionen bliver en ambitiøs virkelighed.

Vinterpakken: Fra vision til implementering

Indholdet i energiunionen har længe været lettere uklart, og derfor har udformningen af de mange planer også været længe ventet. Sidst i november 2016 kom EU-Kommissionen så med den længe ventede ’Vinterpakke’, som er skridtet videre mod implementeringen af alle visionerne. Pakken er en egentlig lovpakke og består af 8 lovforslag samt en række dokumenter, der tilsammen binder følgende 5 dimensioner sammen: Forsyningssikkerhed, indre energimarked, energieffektivitet, reduktion af drivhusgasudledninger og forskning.

Med Vinterpakken er der således lagt op til at integrere mere vedvarende energi i EU’s energiforbrug samt tilskyndelse til højere energieffektivitet og samarbejde på tværs af grænserne. Særligt sidstnævnte har stor betydning for den grønne omstilling i det store billede. Ved at skabe sammenhæng mellem el-transmissionsforbindelserne i EU-landene kan der sikres en større udnyttelse af vedvarende energi imellem landene. Hensigten er god. Lande, som således har en større produktion af vedvarende energi, kan afsætte denne energi til lande, der har en mindre andel, og derved optimeres brugen af vedvarende energi i hele EU.  Det hele er dog ikke så ligetil, og flere barrierer skal overkommes før energiunionen kan blive en ambitiøs realitet. Det er i den forbindelse helt essentielt, men ikke givet, at den grønne omstilling gøres til et centralt omdrejningspunkt for projektet. Flere kritiserer bl.a. pakken for ikke at være ambitiøs nok. Det drejer sig bl.a. om EU-målet om at nå en 40 % reduktion i drivhusgasudledninger inden 2030, som ikke matcher ambitionen fra Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til max 2 grader. Èt af problemerne for de manglende ambitioner er medlemslandenes forskellige nationale prioriteter.

Én Energiunion – 28 (snart 27) forskellige nationale interesser

Visionerne for energiunionen udfordres bl.a. af kernen i selve EU’s struktur. Formålet er skabe et fælles sammenkoblet energimarked mellem medlemslandene, men det kan være svært med 28 forskellige nationale prioriteter, systemer og energimiks. Nogen lande, såsom Polen, holder således fast i, at energisikkerhed står højere end vedvarende energikilder og klimahensyn, da landets kulreserver udgør en essentiel del af Polens energiforsyning. Hertil kommer, at energiforbindelserne i de forskellige lande i højere grad skal forbindes og opgraderes for at opnå det regionale flow af (vedvarende) energi som energiunionen tilskynder. Desuden mangler der kapacitet i flere energiforbindelser såsom i gas- og elledninger for at muliggøre den ønskede transport af el mellem landene. For at projektet kan lykkedes er det derfor nødvendigt at overkomme nationale særinteresser, samt at sammenkoble fragmenterede systemer i endnu højere grad for at opnå et optimalt energisamarbejde.

Hvad så nu?

Der er altså stadig et stort stykke arbejde forude, før energiunionen er en ambitiøs realitet. Samtidig er en udfordring at beholde det politiske momentum midt i de altoverskyggende Brexit forhandlinger. Lige nu er forhandlingerne omkring

Vinterpakken i gang i EU, og disse ventes at intensivere, når Estland overtager formandskabet for Det Europæiske Råd til efteråret. Der et stort arbejde i at skabe et integreret el- og energimarked på tværs af grænserne, som giver den grønne omstilling topprioritet. Men lykkedes det, ja, så er der mange grønne frugter at høste for EU både på den klimapolitiske scene, men ikke mindst for kommende generationer.

Kia Jensen er skribent for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.