Råstof logo

Et såkaldt pumped-storage system, hvor vand pumpes op i reservoirs, når der er overskud af vedvarende energi, skal sikre mere stabilitet i forsyningen. Foto: Thomas Joensen Riisager

Færøerne holder den grønne kurs

Af Melina Antonia Buns

I sommeren 2014 besøgte RÅSTOF-redaktør Hans Pedersen Færøerne og vendte hjem fuld af begejstring for deres ødrift, hvor grøn energi skal udgøre 100% i 2030 i elproduktionen. Nu, tre år senere, talte RÅSTOF med det færøske energiselskab SEV’s direktør Hákun Djurhuus, Head of Research & Development Terji Nielsen og kommunikationsrådgiver Kári Durhuus om realiteter og optimisme ved at implementere et vedvarende energisystem isoleret ude i Atlanterhavet.

”Dét at vi kan udvikle og teste løsninger small scale – full scale her på Færøerne gør, at disse løsninger kan implementeres ude i verden og derigennem bidrage til reduktionen af den globale emission”, lyder det fra SEV’s Research & Development Manager Terji Nielsen om omstillingens betydning. Terji Nielsen, der har en MBA Renewables fra Berlin, kom til SEV i 1999, men har siden 2016 været afdelingsleder for SEV´s udviklingsafdeling, der bl.a. arbejder med omstillingen til grøn energi på Færøerne, og han kigger optimistisk på den hidtidige proces: ”Når man betragter det i en international kontekst, så kan man se, at vi er godt på vej, selvom vi ligger langt ude i Atlanterhavet, isoleret og fjernt fra andre energisystemer.”

Succesfuldt samarbejde

Det var især samarbejdet med DONG Energy, der ifølge SEV’s direktør Hákun Djurhuus fungerede som en stepping stone.

”Når man betragter det i en international kontekst, så kan man se, at vi er godt på vej, selvom vi ligger langt ude i Atlanterhavet, isoleret og fjernt fra andre energisystemer.”

SEV’s Research & Development Manager Terji Nielsen

Fra 2009 til 2015 har det såkaldte Grani-projekt sat fokus på udvikling og integrering af vedvarende energi i energisystemet, hvor netop Færøerne fungerede som laboratorium. Grani-samarbejdet viste sig at være et startskud for den færøske energiomstilling og for større international samarbejde. SEV modtog ikke kun Nordisk Ministerråds natur- og miljøpris for dets ambitiøse mål og innovative tiltag for en grøn elektrificering i efteråret 2015, og afholdt konferencen ”100 by 2030” i september 2016, men vandt også prisen POWER-GEN EUROPE for deres batterisystem i juni 2017. Systemet blev udviklet i samarbejde med tyske vindmølleproducent ENERCON og den franske batterileverandør Saft. ”Vi fik tro på os selv”, lyder det beskedent fra Hákun Djurhuus.

Essentielt: Lagerkapacitet

Netop udviklingen af batterisystemet, der blev installeret i Húsahagi-vindmølleparken i maj 2016, har vist sig at være en succes. Batterisystemet, også kaldt Local Energy Management, analyserer energiproduktionen fra vindmøllerne på millisekund niveau og beregner derefter, hvor meget batteriet skal bidrage med for at udligne den ustabile energiproduktion og skabe en stabil energi. Samtidig minimeres energitabet: ”Vi har forøget vindmølleparkens energioutput med 14%”, fortæller Hákun Djurhuus. Alligevel er det kun muligt at udnytte vindmølleparkens kapacitet, når vinden blæser – det gør den hovedsagelig om vinteren. For de tre måneder om sommeren, når vind og vand går på ferie, er det afgørende at kunne lagre overskudsenergi fra vintermånederne. Derfor undersøger SEV sammen med myndighederne mulighederne for et pumped-storage system, hvor vand pumpes op i reservoirs, når der er overskud af vedvarende energi.”Et pumped-storage system er nødvendigt og essentielt for vores energikoncept”, understreger Terji Nielsen.

Terji Nielsen (tv) og Hákun Djurhuus glæder sig over de mange grønne fremskridt, som foregår på Færøerne.

Tidevandsstrømninger

I forhold til de fleste lande kan Færøerne dog trække på en yderligere grøn energikilde: Tidevandsstrømninger. ”Tidevandsstrømninger har et stort potentiale”, fortæller Terji Nielsen. Forudsigeligheden af strømningerne og tidsmæssig forskydning mellem de enkelte fjorde gør, at turbinerne ville kunne producere konstant energi, omkring 1 GW – en stor fordel i forhold til andre grønne energikilder, som er meget afhængige af vejrforholdene. Sammen med solenergi ville tidevandsstrømninger også mindske krav til lagring for de tørre sommermåneder. Hos SEV forventes det dog, at teknologien først vil blive konkurrencedygtig over for andre teknologier om fem til ti år, eftersom det ikke er en global attraktiv teknologi. Derfor findes der kun få producenter, der arbejder med udviklingen, men undtagelserne er General Electric og OpenHydro.

Politisk interesse

Lagtingsvalget i 2015, som skabte et regeringsskift fra en blå til en rød koalition har yderligere blæst vind i sejlene. ”Det er fantastisk at have de samme mål på et lille øsamfund med begrænsede ressourcer”, lyder det fra en meget tilfreds Hákun Djurhuus. Samarbejdet mellem energiselskabet, der er ejet af de færøske kommuner og myndighederne er drevet af gensidig interesse og fordel: Det er et stort potentiale i at brande Færøerne som en grøn øgruppe. Den grønne omstilling har derfor ikke kun skabt større politisk interesse på internationalt niveau, men ligeledes givet industrien mulighed for at ride med på bølgen, blandt andet sådan, at man kan sælge den velkendte lyserøde laks som Færøernes “grønne” fisk.

Forbrugerne skal bidrage

Men for at kunne løfte omstillingen til ren vedvarende energi skal også forbrugerne levere deres bidrag. Politiske tiltag, som økonomiske incitamenter til varmepumper og energirenovering, skal bidrage til en større forbrugerbevidsthed samt større energieffektivitet og -besparelser. En større energieffektivitet ville også være til gavn for hele energisystemet, da energibehovet og dermed energiproduktionen vil kunne mindskes med måske op til en fjerdel.

Sammen med Orka, der er del af det færøske miljøministerium Umhvørisstovan, har SEV lanceret en hjemmeside, der fortæller om den seneste udvikling og fordele for privatpersoner (www.os.fo). Alligevel skal forbrugerne overbevises af de nye teknologier, de ikke kender. Derfor efterspørger SEV uvildig rådgivning, så forbrugerne kan blive informeret om realistiske og økonomiske løsninger inden for grøn energi, varmepumper eller elbiler.

Elbilismens paradis?

For hvis der er et land, hvor elbilerne burde bryde igennem, så er det Færøerne. ”Selvom at man skal have en bil, så er afstandene korte”, påpeger Hákun Djurhuus, der selv får en elbil til efteråret. De 75 km der ligger mellem hovedstaden Tórshavn og den anden største by Klaksvík kan altså køres frem og tilbage på en opladning.

Derudover er elbilsmen sikret igennem en quick-lader-infrastruktur på Færøernes yderområder og på Suðuroy og Sandoy. ”Dét, at bilisten ved, at der altid er et sted man kan få en 80%-opladning på 20 min, skaber sikkerhed for at køre elbiler”, uddyber Hákun Djurhuus. Men indtil videre findes der kun 25 til 30 elbiler på Færøerne – af samlet 21.000. Momsfritagelse samt fritagelse for registreringsafgift for elbiler og en omlægning fra vægt- til emissionsafgift frem til og med 2019 er et forsigtigt skridt fra det færøske Lagting i den rigtige retning, og hjælper udbredelsen. Terji Nielsen tror dog, at økonomien stadig er afgørende: ”Så snart elbilen og dens drift bliver billigere end den på almindelige forbrændingsbiler, så kan det gå rimeligt hurtigt.” For yderligere at give forbrugerne incitament til at skifte over til elbiler, planlægger SEV at prissætte strømforbruget, der går til elbiler, billigere end den almindelige. Det er noget nyt for både SEV og forbrugerene, da man ellers ikke har en fleksibel elpris i forvejen.

Realitet ude i Atlanterhavet

Trods al optimisme, må øjnene ikke lukkes for realiteterne: Det er stadig en lang vej til fossil uafhængighed. Som energisystemet er skruet sammen i dag, ville Færøerne ikke have strøm uden fossil energi om sommeren. Sundværkets hidtidige dieselmotor, der er fra 1980erne, skal erstattes med en 37 MW ny motorkraft, skibstransport og fiskeri kommer til at afvente internationale reguleringer. Men selvom der skal investeres i sort energi, er man hos SEV glad for at kunne skabe forsyningssikkerhed og ser muligheder i det. ”Dieselkraftværket betyder, at vi har langt mere tillid til at gå på den grønne kurs langt hurtigere og tage nogen stabilitetsmæssige risici, fordi vi ved, at vi har et system bagved, der kan håndtere dette”, tilføjer Terji Nielsen. Optimistiske, det er de på Færøerne.

Se hele kortet her...

Melina Antonia Buns er Ph.d.-studerende ved Oslo Universitet.

Relaterede artikler

Atomkraftværker eller vindmøller? Ganske ofte bliver vi i VedvarendeEnergi stillet spørgsmålet: Hvor megen energi går der til at producere en vindmølle i forhold til hvor meget energi,...
Mozambique ramt af to cykloner på to måneder Skyldes det klimaforandringer, og hvis ja, hvem skal så betale for genopbygningen?
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.