Råstof logo

Flydende havvindmølle fra den franske platform Floatgen. Foto Wikimedia.

Flydende vindmøller fanger vinden over dybt vand

Af Jon Poulsen

Over to tredjedele af planeten er dækket af vand, men ikke meget af det areal kan udnyttes af traditionelle havvindmøller, der også skal kunne bunde. Heldigvis åbner ny teknologi i disse år de blæsende have for vindmøllerne.

Flydende vindmøller. Tanken lyder umiddelbart utopisk, når man betragter de knejsende, hvide tårne med deres kolossale propeller . Men i slutningen af 2019 skal tre af slagsen med en rotordiameter på hele 164 meter flyde rundt i Atlanterhavet 20 km fra den portugisiske kyst og 100 meter over havbunden. Danske MHI Vestas leverer møllerne til vindmølleparken WindFloat Atlantic, som trods det beskedne antal turbiner vil kunne forsyne 18.000 husstande med strøm.

Møllerne bliver de hidtil største i en flydende vindmøllepark, men ikke de første. Parken Hywind Scotland trådte allerede i drift oktober sidste år med fem turbiner 29 km ud for Skotlands vindblæste kyster. Selskabet bag er Equinor, det tidligere Statoil, som altså her har satset på en vedvarende energikilde. De hævder selv, at deres teknologi kan anvendes på op til 800 meters dybde.

Men hvordan kan de flyde?
Møllerne flyder ikke af sig selv. De står hver på en delvist nedsunket platform, som er forankret til havbunden med store kabler. I Hywind Scotland er platformene enkelte søjler og ligner nærmest undersøiske forlængelser af mølletårnene. Platformene i WindFloat Atlantic er udviklet af selskabet Principal Power og er trekantede. En vindmølle stikker op fra et af trekantens hjørner, og ballastvand pumpes rundt mellem de tre ben i platformen for at stabilisere strukturen, når vinden skifter. Konstruktionen må siges at være ret stabil, for den har allerede vist sit værd i vindstød af orkanstyrke og bølger så høje som tre giraffer. Et tredje design kommer fra franske Ideol, som har designet en ringformet platform. Floatgen, som den hedder, stabiliseres ude på havet ved at være fyldt med havvand på indersiden – som en slags overdimensioneret svømmebassin uden bund.

Den friske havluft
Der er flere fordele ved at gøre vindmøllerne flydende. For det første øges det potentielle areal til opsætning af vindmøller betragteligt, når havet godt må være dybt. Det giver lande som Norge og Japan en langt bedre mulighed for at komme med i vindmøllekapløbet. Derudover undgår man at forstyrre andre interessenter i de kystnære farvande, når møllerne placeres langt fra land – det kan fx være fiskere, lystsejlere eller havfugle. Og så må vi ikke glemme sagens kerne, vinden, som blæser kraftigere og mere regelmæssigt ude på det åbne hav. Hywind Scotland har opnået en kapacitet på 65 % af dens maksimale 30 MW. Det lyder måske skuffende, men kun indtil man finder ud af, at de danske vindmølleparker det seneste år havde en kapacitetsfaktor på mellem 33 og 53 %.

Platformene WindFloat og Floatgen har yderligere den styrke, at de kan samles i tørdok. Så skal der bare en mølle ovenpå, inden hele konstruktionen hales til søs og fortøjes.

Flere projekter undervejs
På verdensplan er der endnu kun ganske få flydende vindmøller på elnettet, men i det kommende årti kan vi forvente en kraftig stigning. Så sent som den 29. november i år blev den første mølle installeret i Kincardine Offshore Windfarm, endnu en flydende skotsk vindmøllepark. Når den står færdig, skal den have syv møller og en formel kapacitet på 50 MW, dobbelt så meget som portugisiske WindFloat Atlantic. Skotterne vil her, i lighed med portugiserne, anvende den trekantede Windfloat-platform. Den ringformede Floatgen skal blandt andet tages i brug i en 25 MWvindmøllepark i det franske Middelhav i 2020.

Skal Danmark også have en flydende vindmøllepark? MHI Vestas har i hvert fald erfaringen fra deres udflugt til Portugal, så måske gør vi også om få år som vores naboer på den anden side af Nordsøen.

”Skal Danmark også have en flydende vindmøllepark? MHI Vestas har i hvert fald erfaringen fra deres udflugt til Portugal”

Jon Poulsen er cand.scient. i biologi og freelance-skribent for Råstof.

Relaterede artikler

Plastikalderen En prognose for forbruget af plastik spår en firedobling i løbet af de næste 30 år. Forbruget af plastik skal holdes i ave og den anvendte plastik kon...
Globalt samarbejde styrker fortalerindsats for kli... Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den gl...
Med mariehønen Evigglad på global mission Victoria er ikke ret stor. Tæt på græsrodsniveau møder hun en mariehøne. ”Hej jeg hedder Evigglad. Kom med.. du skal møde Kong Gulerod. Han er den sun...

Kommentarer (1)

  • Avatar

    Poul Møller Andersen

    |

    Rigtigt spændende! Og det giver jo håb om at vi kan nå en fornuftig procentdel af verdens energiforbrug. Lige nu kan det jo virke imponerende at VE dækker op til 50% af el-forbruget. Men sandheden er jo at vel 90% af verdens energi bliver dækket af forbrændings teknologier, som alt andet lige forurener og øger drivhuseffekten.
    Flydende vindmøller giver mulighed for at serieproducere, da der sandsynligvis ikke er så meget godkendelses arbejde.
    Med den højere kapacitet/virkningsgrad er det min tanke at vi må være et skridt nærmere til at kunne tillade et drifttab/virkningsgrads tab ved at gå omvejen el/brint/el.
    Formålene med det kunne være mange:

    Den flydende platform kunne tænkes at være stor nok til elektrolyseanlæg på platformen. Energien til at lave destilleret vand og bringe brinten på højtryk kunne foregå på stedet. En proces som kunne foregå i 100% af tiden v.hj.a. en tilstrækkelig batteri-backup på platformen. Den producerede brint hentes kontinuerligt af robotstyrede skibe som vi ser under test i Norge.
    Hermed sparer man kabelføring og anden infrastruktur – som ofte udsætter idriftsættelsen af vindmølleparker i årevis.
    Brint kan erstatte brændstof i den tunge ende af transport og entrepenørnmaskiner, tog og fly. Når man indser at biobrændstof kun skal bruges i tjeneste som den bedste affaldshåndtering bliver der også her et behov for brint. Al forbrænding laver NOx og andre uheldige forurenings produkter, medens brint i brændselsceller er emmisionsfri.
    Flydende vindmøller kan lave “uren strøm” – fri af krav fra nettet. Det kan give en større effektivitet og solceller samt bølgepumper kan på sigt komme på tale som suppplement.

    Jeg hæfter mig ved at du er biolog
    Jeg har gennem mange år set hvordan Hald sø ved Viborg er restitueret fra en overgødet alge sø til en klar sø med stor sigtbarhed og masser af fisk – for en stor del takket være en målrettet iltning af søen med ren ilt. Iltningen er nød til at fortsætte i mange år fordi søen oplagrer århundreders næringsstoffer på bunden. Iltningen bevirker at zoo-algerne kan spise sig gennem plantealgerne og svømme op og blive til mad i øko-kredsløbet.
    Det er naturligvis en kraftig indblanding i naturen. Men vi må vel erkende at vores civilisation men 1 mia. biler på verdens veje, en koloslal skibs- og flytrafik og 9 mia. mennesker i forvejen blander os i moder natur.

    I Hobro har man lavet en brintfabrik som på mange måder har affødt positive synergier.
    Blandt andet har Canadiske Ballard og franske Air Liqide lagt deres aktiviteter dér.
    På spørgsmålet om brintfabrikkens ilt bruges til genopretning af Mariager fjord, som jo er dyb inderst i fjorden og lav ude ved Kattegat og derfor har en ringe udskiftning, er svaret at man i kommunen meget gerne satte en iltning i gang men havde fået veto (nej) fra Århus Universitet.

    I de norske fjorde er der altid en beholder med ilt ved laksefarmene – så det må jo kunne betale sig!

    Overgødning af havene er jo en global problemstilling der nok er ligeså afgørende for de små fiskebestande som overfiskning.
    Hvis man forestiller sig at 40% af verdens energiproduktion kom fra brintproducerende flydende vindmøller ville mængden af ilt som spildprodukt være enorm!
    I Nordsøen er der nogle havstrømme fra de europæiske floder som sender forurenet (overgødet) vand helt ind i Kattegat. Hvis disse havstrømme blev forsynet med kunstige rev og iltning fra flydende vindmøller ville det kunne opbygge nogle biotoper som kan binde enorme mængder af næringsstoffer OG CO2, sætte en økologisk vækstspiral igang.

    Det er en gammel “utopi” som jeg har tænkt på i rigtigt mange år – det kunne være spændende hvis du gad reflektere på det.

    Jeg har skrevet i “Råstof” . så jeg er kendt af Hans Pedersen og Claus Christensen.
    tlf 29452468

    Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.