Råstof logo

Kun 1500 mennesker mødte op til klimamarchen i København

Folkets klimamarch

Af Troels Knudsen

Lørdag den 29. april gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden i protest mod den nye klimapolitik, som er blevet slået an af præsident Donald Trump. Demonstrationen fandt sted på 100-dagen for den kontroversielle præsidents embedsperiode. Der er blevet registeret over 300 demonstrationer verden over, heriblandt i København. Den største fandt sted i Washington D.C, hvor omkring 200.000 mødte op for at protestere imod Trump-regeringens klimapolitik.

Det var ikke første gang, at der blev holdt en verdensomspændende march for klimaet. I 2014 demonstrerede 300.000 borgere med opbakning fra 1.500 organisationer i New York for at få verdens ledere, som var samlet i byen til Climate Summit, til at tage ansvar for klimaets tilstand. Et centralt tema for demonstrationen i 2014 var rørledningen XL Pipeline, og Obama droppede i 2016 planer om at føre rørledningen videre. Trump har dog genoptaget projektet.

Klimaretfærdighed

Dette års march i USA’s hovedstad startede med en vandceremoni udført af Sioux-stammen som en symbolsk manifestation for kampen for rent vand. Stammen er fra Standing Rock-reservatet, og deres eneste vandforsyning er truet, idet Dakota Access-olierørledningen skal bygges tæt på reservatet og risikerer at forurene Missourifloden.

”Hjemme i København mødtes 1500 mennesker på Christiansborg Slotsplads. Til lyden af en grønlandsk indiegruppes toner dansede folk som var udklædt som isbjørne og træer.”

Trods massive protester underskrev den nye præsident i januar et dekret, der krævede, at projektet blev gennemført som planlagt under påskud af, at det ville afføde mange jobs. Klimamarchen handlede dermed også om social retfærdighed og rummede et ønske om at skabe grønne jobs.

Bryllupspar piftet ned fra scenen

Hjemme i København mødtes 1.500 mennesker på Christiansborg Slotsplads. Til lyden af en grønlandsk indie-gruppes toner dansede folk som var udklædt som isbjørne og træer. Repræsentanter for NGO’er og politikere fra Alternativet og Enhedslisten var på scenen, inden gruppen af fremmødte marcherede langs slotskanalen. På ruten havde to aktivister fra Greenpeace hængt et stort banner op, hvor der stod ”Resist” (gør modstand), og et brudepar, der repræsenterede Mærsk og Folketinget, sejlede i små både på vandet, mens de drak champagne. Vielsen fandt sted senere på scenen, men brudeparret måtte gå ned igen efter buh-råb fra tilhørerne. Således sluttede klimamarchen i København, og de tunge skyer, der havde hængt over København hele dagen, blev erstattet af solskin.

Troels Knudsen er frivillig i VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Bøger: Praktisk Økologi Det er nu 30 år siden Troels Østergaard med flere startede foreningen Praktisk Økologi. Jubilæumsnummeret af foreningens tidsskrift er i den grad værd...
Lad os lige smutte til London eller Paris Synspunkt: Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?
Det bedste forbrug er genbrug Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, me...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.