Råstof logo

Isolering af rør er både billigt og nemt at lave. Og det giver en fin varmebesparelse. Foto: Charlotte Søby

Forbered dig til varmesæsonen

Af Benjamin Schultz

Vil du bruge mindre varme i vinterperioden? Så tænd langsomt op, når kulden tager til – og husk at isolere dine rør. Du kan spare op mod 2.400 kr. på varmeregningen.

Nu hvor vinteren nærmer sig, og kulden tager til, er det tid til at se nærmere på dit varmeforbrug. EnergiTjenesten og forsyningsselskabet HOFOR opfordrer til, at boligejere kaster et kritisk blik på varmerør i kolde rum, såsom bryggers, kældre og loftsrum, og at man skruer langsomt op for fjernvarmen i stedet for at skrue helt op for varmeanlægget.

En almindelig familie kan spare op mod 2.400 kroner på en fyringssæson, hvis de blot følger to konkrete eksempler, som er lige til at gå til. Derudover skåner familien også miljøet for et halvt ton CO2.

Tænd langsomt for fjernvarmen
Når du tænder for din fjernvarme, er det en god ide at kigge på temperaturerne udenfor og skrue gradvist op for fjernvarmeanlægget: ”Man skal nøjes med at sætte termostaten på fjernvarmanlægget, så temperaturen på vandet, der løber frem til radiatorerne, er mellem 35-40 grader i begyndelsen af fyringssæsonen og så skrue gradvist op for varmen i takt med det bliver koldere udenfor”, siger Thomas Bisgaard, energirådgiver hos forsyningsselskabet HOFOR.

Når kulden for alvor begynder at bide sig fast, som regel i slutningen af december og januar, så kan man hæve temperaturen på anlægget fem grader mere. Og når det bliver endnu koldere længere henne på fyringssæsonen, hæver man temperaturen yderligere fem grader.

Spar ikke på isoleringen
Ved isolering af varmerørene er det en fordel at vælge rørisolering med mineraluld, der slutter tættere til rørene. ”Og så er det vigtigt at vælge rørisolering, der passer i størrelse til dine rør og i så stor tykkelse, som der er plads til – der er ingen grund til at spare. Det er nemt gør-det-selv-arbejde; husk blot at skære rørisoleringen til ved bøjninger og ventiler, og sørg for tætte samlinger”, fortæller Lea Munkholm, energirådgiver ved EnergiTjenesten.

”Og så er det vigtigt at vælge rørisolering, der passer i størrelse til dine rør og i så stor tykkelse, som der er plads til – der er ingen grund til at spare. Det er nemt gør-det-selv-arbejde; husk blot at skære rørisoleringen til ved bøjninger og ventiler, og sørg for tætte samlinger”.
Lea Munkholm, EnergiTjenesten.

Du kan også isolere dine varmerør i varmere rum, hvor besparelsen er mindre, men stadig rentabel, og hvor det bliver mærkbart rarere at opholde sig i rummet. Kolde rør kan også isoleres for at modvirke kondens og derved forbedre indeklimaet.

Benjamin Schultz har været i studiepraktik hos VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Vi er alle i samme båd Om bord på ”Fællesskibet” bliver besætningen udfordret på vaner og komfort. Til gengæld oplever de glæden ved samværet, når de sætter fokus på en klim...
Til fest og dagligdag Tøjproduktionen er fortsat stigende. Bæredygtig produktion er et must i fremtidens produktion af tøj, der er en af klodens mest belastende produktione...
Cardi, quiz og klima: UngEnergi på Roskilde Festiv... En gruppe af klimaengagerede fra UngEnergi fik deltagere på Roskilde Festival til at rette blikket mod deltagernes klimaaftryk – naturligvis med gode ...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.