Råstof logo

Den grønne ø tager tigerspring

Af Kia Jensen

Den keltiske tiger er kommet til hægterne og stormer igen derudaf. Irlands økonomi ligger endnu engang i toppen af EU’s vækstrater, og det giver øget optimisme og økonomisk spillerum. Det betyder også et større fokus på energieffektivisering, hvorfor regeringen i december lancerede den mest ambitiøse energiplan til dato

Det spirer på den grønne Ø. Foråret har for alvor sat ind efter en særdeles hård vinter med oversvømmelser i flere irske byer. Ligesom i Danmark er hyppigere storme og heftigere nedbør blevet en reminder om klimaforandringernes realitet. Men temperaturerne er ikke de eneste, der går opad i Irland.

Økonomien vokser for alvor, og Irland var således dét land i Europa, der, med en vækst på knap 7%, havde de højeste vækstrater i 2015. Tallene er imponerende set i lyset af, at Irland var et af de lande, som finanskrisen fuldstændigt lammede i 2008. Men Irland implementerede også effektivt hårde reformer og er derfor også kendt som ’EU’s gode dreng’ i klassen. Kartoffelkuren hjalp, og derfor har EU-Kommissionen også opjusteret forventningerne til økonomien til 4,9% i 2016 – det dobbelte af EU-gennemsnittet. Men kriseårene betød, at der i mange år er blevet underinvesteret i energiinfrastrukturen og omlægningen til vedvarende energi. Irland har et enormt potentiale inden for vedvarende energi (vindenergi, bølgeenergi og biomasse), men samtidig er Irland også et af de mest energiafhængige lande i hele EU. 85% af Irlands samlede energiforbrug blev i 2014 importeret, primært i form af olie og naturgas. Det gør Irland til det 3. mest energiafhængige land i EU. Regningen for dette ligger på næsten 6 mia. euro årligt. Oven i dette øger de geografiske forhold ved at være en ø, ydermere behovet for at reformere energiforsyningen. Derfor er motivationen for at omstille energiforsyningen til vedvarende energi større end nogensinde før. Og derfor lancerede den tidligere regering i december, en ambitiøs køreplan for en grøn omstilling.

Grøn køreplan

‘Ireland’s Transition to a Low Carbon Energy Future’ er titlen på den nye ambitiøse energiplan, som skal danne rammen for Irlands overgang til vedvarende energi. Planen blev lanceret kort før jul i 2015, og det overordnede mål er at reducere CO2-udledningen med 80-95%, sammenlignet med 1990, inden udgangen af 2050. Dermed understøtter planen ligeledes EU’s mål om en lavkulstofsøkonomi i 2050. Planen er således også en køreplan for at nå Irlands 2020-mål.  I 2020 skal 16% af Irlands samlede energiforbrug komme fra vedvarende energi.

Irland har et enormt potentiale inden for vedvarende energi (vindenergi, bølgeenergi og biomasse), men samtidig er Irland også et af de mest energiafhængige lande i hele EU.

Dette er yderligere delt op i 3 sektor-delmål: 40% af elektricitetsforbruget, 12% af varmeforbruget og 10 % af transporten skal være baseret på vedvarende energi. Planen er ambitiøs. Det er således også første gang i Irlands historie, at regeringen iværksætter en plan for en gradvis eliminering af fossile brændstoffer. Men planen er også blot ord på et papir. Den virkelige udfordring ligger i at kæde det økonomiske opsving sammen med den grønne omstilling, og omdanne ordene til handling.

Udfordringer forude

I 2014 bestod 7,8% af Irlands samlede energiforbrug af vedvarende energi. Dvs. Irland er lige nu lidt over halvvejs mod 2020 målet. Men det kræver store investeringer at nå helt i mål. En udbygning af vindenergi er helt afgørende. Det bunder naturligvis i Irlands helt formidable vindforhold. 201 vindmølleparker, med en kapacitet på 3025 MW, pryder pt det irske landskab, men potentialet er langt større. Og for at nå målet om 40 % vedvarende energi for elektricitetsforbruget i 2020, kræves der mindst 6000 MW installeret. Men i Irland har man ikke samme tradition for lokalt ejerskab af vindmøller, som vi har i Danmark. Derfor er der i Irland også en større modstand mod etablering af vindfarme, som skal takles.
Landbruget er en anden udfordring. Irland er, ligesom Danmark, traditionelt et landbrugssamfund. Derfor er sektoren en helt vital del af både økonomien og ikke mindst af den irske selvforståelse. Men landbruget står også for 32% af Irlands samlede CO2-udledning, hvorfor en reformering på sigt er nødvendig. Også her er der et stort behov for at inkludere borgerne i yderområderne i de grønne ambitioner.

Borgerne er uundværlige

Der er fra både politisk og energisektorens side stor opmærksomhed om nødvendigheden i at inddrage borgerne. Energiplanen vil nemlig kun blive en realitet, hvis de lokale irere bliver engageret i transformationen. Borgerne skal, ifølge energistyrelsen SEAI, fungere som agenter for forandringen, og derfor er de også helt centrale i energiplanen. SEAI har således etableret de særlige lokale ’energi-samfund’ kaldet SEC (Sustainable Energy Communities), som skal gå forrest i omstillingen. Pt er der 32 fungerende SEC-grupper, og de har vokseværk. Grupperne skal forankre energiplanen lokalt og sikre borgernes opbakning. Irland har nemlig oplevet stor modstand mod eksempelvis vindenergi, og der eksisterer således kun én lokalejet vindmøllepark. Den ligger i Templederry, syd for Dublin, og har både studerende, landmænd og en lokal præst som ejere. Men der er således et stort behov for at udbrede kendskabet til fordelene ved vedvarende energi yderligere. Med energiplanen har Irland taget et stort skridt i den rigtige retning. Og den viser, at motivationen for at gøre Den Grønne Ø endnu grønnere, er der.

I 2020 skal 16 % af Irlands samlede energiforbrug komme fra vedvarende energi.

 

Kia Jensen er i praktik på den Danske Ambassade i Dublin og er desuden tilknyttet Råstofs frivillige skrivegruppe.

Relaterede artikler

Mozambique ramt af to cykloner på to måneder Skyldes det klimaforandringer, og hvis ja, hvem skal så betale for genopbygningen?
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...
Øer er fakkelbærere i grøn omstilling Europa-Kommissionen har søsat et nyt projekt: et energi-ø-sekretariat, som har til formål at støtte europæiske øer med bæredygtig omstilling og grøn e...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.