Råstof logo

Metaforen om Amazonas som verdens lunge holder ikke, mener Hans Pedersen. Illustration: Ina Graneberg.

Helt i skoven: Punktér lungemyten

Af Hans Pedersen

Synspunkt:

Utallige gange er det i medier og daglig tale blevet slået fast som en sandhed, at Amazonas er verdens lunge. Men Amazonas er IKKE verdens lunge. Alle blade optager rigtig nok CO2 og udskiller ilt i deres daglige liv. Men de selvsamme blade falder på et tidspunkt til jorden og bliver omsat, hvilket fører til, at der tilføres nøjagtigt den samme mængde CO2 til atmosfæren, som der tidligere er blevet optaget. Dette sker under forbrug af ilt – den samme mængde som netop er blevet dannet. Så ”Amazonas er verdens lunge” er helt ud i skoven.

”Jamen, hvor er så ilten i atmosfæren kommet fra?” spørger den kvikke elev på forreste række.

Tjah.

Hvis et blad, en kvist eller et træ havner i en sø, sker omdannelsen ganske langsomt. Og hvis søen ligefrem bliver til en mose, kan bladet, kvisten, træets kulstof blive arkiveret gennem årtusinder. Først hvis det bliver brændt af fx i en brændeovn bliver det omsat, nøjagtig som ovenfor. Indtil tørvene bliver brændt af, er der således et overskud af ilt i atmosfæren. Det samme gælder i stor stil for kultidens skove og den olie som er dannet af organismer, der har bearbejdet organisk materiale.

”Det svarer til, at min mor henkogte og syltede pærer i viktualieglas,” sagde den pædagogiske biologilærer. ”Men når jeg spiste pærerne til dessert i vintertiden, brugte jeg den ilt, der indtil da havde været i overskud.”

”Jamen, så nytter det jo ikke noget at plante et træ,” siger ham fra forreste række.

”Umiddelbart i hele vækstfasen er der overskud af ilt fra træet. Og hvis det for eksempel er træ til byggeri eller møbler, så er det først efter at træet er blevet brugt helt op, at ilten, som tidligere blev dannet, er opbrugt.”

Sammenligner man produktionen af havre til havregryn med møbeltræ, så produceres havre i løbet af et år og omsættes i løbet af de nærmeste år ved nationens morgenborde. Møbeltræ kan finde anvendelse i måske hundrede år. Kvalitetsmøbler er således med til at sinke, at der bliver brugt af iltpuljen.

At plante et træ skaber således en periode med et midlertidigt overskud af ilt. Og hvis vi ligefrem plantede flere træer, end dem vi fælder, skaber vi en pulje af kulstof, som hviler i sig selv med hensyn til CO2 og ilt. Det ”vindue” kan vi udnytte til at lære at opføre os ordentligt, dvs. at finde alternative veje til at anvende klodens ressourcer og lade de fossile energikilder blive liggende i undergrunden.

Selv om Amazonas ikke er verdens lunge, skal vi så sandelig ikke fælde regnskoven. Men det er der helt andre grunde til.

Selv om Amazonas ikke er verdens lunge, skal vi så sandelig ikke fælde regnskoven 

Hans Pedersen, redaktør af Råstof.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Energi til en ø Hvis Naturstyrelsen på Livø i praksis kan vise, at det kan lade sig gøre at være selvforsynende med energi uden at være tilkoblet det globale net på f...
Om at opfinde det varme vand Kan en væsentlig del af vandet til fjernvarme hentes fra undergrunden? Kan geotermi overtager olien, gassen og kullets plads i energisystemet?
Mere genbrugstøj? Ja tak! Vi har talt med Rikke Ulsøe Nielsen, som er kommunikationskoordinator for shoppingportalen katoni.dk. Katoni har oprettet et blogindlæg, som anviser f...

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Anders Jensen

    |

    Det er en interessant artikel. Jeg har hørt om skov rejsnings projekter, der skal binde co2. Er det kun varm luf, eller er der nogle, i kan anbefale. Da der er et stykke vej fra de 19,5 tons co2 en danker udleder, i gennemsnit til de anbefalede 2,5 tons co2.
    M. V. H. Anders Jensen

    Reply

    • Avatar

      Claus Christensen

      |

      Kære Anders,
      Som udgangspunkt er det samme mængde CO2 ind og CO2 ud set gennem træets eller plantens levetid. Men afhængigt af om det er skov, mark eller vedvarende græs ophobes der en vis mængde CO2 i humuslaget. Størst og mest effektivt hvis biomassen havner i en mose. Hvis træet anvendes til møbler varer omsætningen selvfølgelig længere. Hvis det drejer sig om en havreplane omsættes havregrynene ved morgenbordet. Omsætningstiden er således forskellig fra plante til plante.
      I dagbladet Information tirsdag kan du se, at det er et område på størrelse med Indien, der skal tilplantes.
      Som jeg ser det, fører dette alene til at vi flyttet en pulje kulstof (CO2) fra atmosfæren til skov – en skov som skal stå urørt til evig tid. Skal der derudover plantes skov til udnyttelse i kraftværker, skal yderligere et areal tilplantes og genplantes så længe der er brug for biomasse til afbrænding. Hvor skal der dyrkes føde?
      Håber dette er tilstrækkeligt svar.
      Mvh. Hans

      Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.