Råstof logo

Ironisk nok blev dyreverdenen brugt som billede på blyets fortræffeligheder.

Historien om bly

Af Lasse Rasmussen

Udfasningen af bly i benzinen er en succeshistorie. En blanding af videnskabelige undersøgelser og folkelige protester førte til en markant nedgang i blyindholdet i mennesker og miljø.

Mange kan sikkert huske, at de af deres forældre fik fortalt, at man ikke skal putte fingrene i munden efter at have rørt ved et blylod på fisketuren eller et blyhagl under jagten. Og mange husker nok også den tid, hvor man havde valget mellem blyholdig og blyfri benzin på tankstationerne. Det har i løbet af det 20. århundrede været som tilsætningsstof til benzin, at bly har haft de største miljø- og helbredsmæssige konsekvenser.

Helt tilbage fra Romerriget vidste man, at bly var giftigt, men alligevel brugte man bly til at lave vandrør med, som skulle transportere drikkevand. Deraf det engelsk ord for VVS, plumbing, som er taget fra det latinske ord for bly; plumbum. Nogle historikere mener sågar, at den udbredte brug af bly i alt fra romerske bade til madlavningsgenstande har spillet en ikke ubetydelig rolle for Romerrigets undergang. Selv i meget små mængder er bly en farlig nervegift, som kan ophobes over tid i kroppen. Bly kan forårsage hjerneskader, udviklingsproblemer, sindssyge og død, og stoffet er specielt farligt for fostre og børn. Men på grund af blys bekvemmeligheder, da det er nemt at udvinde og let at forarbejde, ignorerede romerne dets mere fatale egenskaber.

Man kan let foranlediges til at tro, at en så skødesløs omgang med bly hører antikken og middelalderen til, men en af det forrige århundredes største sundheds- og miljøskandaler skyldtes, at man i 1920’erne begyndte at tilsætte bly til benzinen. Lige netop brugen af blyholdig benzin i motorer har forårsaget den største menneskelige kontakt med det farlige stof end noget andet produkt, da afbrænding af blyholdig benzin forurener både luft, jord, vand og afgrøder.

Blyforbindelsen er så farlig for mennesker, at det amerikanske forsvarsministerium på et tidspunkt overvejede, om USA skulle bruge det som en giftgas i krig. Men profit vandt over helbredsmæssige bekymringer, og en mirakelkur til motorer var født.

Opdagelsen af tetraethylbly

For at løse et problem med motorbanken og hæve kompressionen i motorer, opdagede kemikeren Thomas Midgley fra General Motors i 1922, at man ved at tilsætte blyforbindelsen tetraethylbly til benzin kunne forhøje oktantallet, forbedre ydeevnen og mindske motorbanken i motorer. GM dannede i 1923 i samarbejde med Standard Oil of New Jersey (senere EXXON) derfor firmaet Ethyl Corporation, som specialiserede sig i at producere additivet tetraethylbly. Allerede i 1854 havde en tysk kemiker opdaget blyforbindelsen, men det var ikke blevet brugt kommercielt pga. ”dens kendte dødlighed”. Blyforbindelsen er så farlig for mennesker, at det amerikanske forsvarsministerium på et tidspunkt overvejede, om USA skulle bruge det som en giftgas i krig. Men profit vandt over helbredsmæssige bekymringer, og en mirakelkur til motorer var født

Bly i benzinen øgede motorens ydeevne.

En kæmpe succes trods startproblemer

Kort tid efter at produktionen af tetraethylbly var begyndt, fik fabriksmedarbejderne hallucinationer, og nogle blev sindssyge af kontakten med blyforbindelsen. Enkelte døde sågar. Ikke underligt fik en af fabrikkerne tilnavnet ”the loony gas building” af de ansatte. Myndighederne og befolkningen begyndte at sætte spørgsmålstegn ved blyforbindelsens fortræffeligheder, og General Motors hyrede derfor en lægelig konsulent, Robert Kehoe, til videnskabeligt at betvivle blys farlighed og berolige befolkningen. Et par af Robert Kehoes argumenter var, at de høje koncentrationer af bly i testpersoner forekommer naturligt; at produktionsforholdene på fabrikkerne bare skulle reguleres ordentligt af industrien selv samt at bly er ganske ufarligt for slutbrugeren. Robert Kehoe blev af industrien fremsat som den ledende autoritet på området, og selv efter han trak sig tilbage i 1966, fortsatte han med at kæmpe blyproducenternes kamp til kort før sin død i 1992.

På trods af en kort indstilling af produktionen og protester fra visse gruppe fortsatte produktionen efter et stykke tid, og flere og flere biler begyndte at køre på blyholdig benzin. Dette skulle angiveligt være en af de første gange, at videnskabens navn er blevet brugt til at slette spor og skjule et produkts miljø- og helbredsmæssige konsekvenser. Men taktikken virkede, og der var i mange år ingen som betvivlede bly og dets skadelighed for mennesker og natur. At dette kunne lade sig gøre, skyldtes i høj grad myndighedernes inkompetence samt den amerikanske regerings tiltro til og glæde over ny teknologi og markedsmuligheder.

Selvregulering uden modstand

Af den grund var det de næste 40 år kun industrien selv, som forskede i tetraethylblys sundhedsskadelige konsekvenser.  Forskningen frifandt bly, men det var kun fordi, at konsekvenserne ikke umiddelbart kunne måles præcist, eller fordi forskningen var fejlbehæftet pga. allerede forurenede kontrolgrupper. Den købte forskning mente heller ikke, at bly i atmosfæren var skadeligt. Men bly forsvinder eller fordamper ikke – den samme mængde bly vil stadig være tilstede efter den har sluppet udstødningsrøret. Tetraethylbly blev immervæk en enorm succes, og allerede i 1936 blev forbindelsen føjet til 90% af alt benzin solgt i USA. Og for at gøre ondt værre, så uddelte den føderale handelskommission i USA samme år et forbud til markedskonkurrenter mod at kritisere tetraethylbly i kommerciel sammenhæng.

graf1

Oversigt over koncentrationen af bly i iskerner fra Grønland set over tid.

Clair Patterson mod industrien

I begyndelsen af 1960’erne opdagede geokemikeren Clair Patterson, som var blevet kendt på at have målt jordens alder ved med stor præcision at bestemme blyindholdet i meteoritter, at de høje mængder af bly, som han målte i naturen, kun kunne være forårsaget af mennesker. Patterson undersøgte blyindholdet i havvand ved forskellige dybder, samt iskerner forskellige steder på jorden, og han blev en stærk udfordrer til Robert Kehoes monopol på forskning i blyforurening. Dette fik naturligvis industrien til at stille sig på bagbenene, og producenterne forsøgte at købe ham ud. Men Patterson udgav sine resultater og holdte forelæsninger om tetraethylblys konsekvenser for natur og mennesker. I 1966 tog Senator Edward Muskie, formand for Senatets Subcommittee on Air and Water Pollution, emnet op, og Muskies aggressive undersøgelse af emnet markerede den amerikanske regerings holdningsændring til bly.

graf2

Kurver over indholdet af bly i menneskers blod sammenholdt med mængden af bly i benzin set over en periode fra 1976-1980 i USA.

Udfasning af tetraethylbly

Med introduktionen af katalysatorer, som går i stykker ved brug af blyholdig benzin, og holdningsændringen hos myndighederne, begyndte man i USA at udfase blyholdig benzin fra midten af 1970’erne. I 1986 var bly så godt som forsvundet fra benzin, men det var først i 1996, at man med U.S. Clean Air Act forbød salg af blyholdig benzin til indregistrerede køretøjer.

Kun tre lande i verden bruger i dag blyholdig benzin, men det tog mange år, før de fleste af verdens lande indså, hvor farligt tetraethylbly er. Fx forbød mange europæiske lande først blyholdig benzin omkring år 2000 eller efter. Forbuddet førte til en direkte nedgang af bly i blodet hos mennesker, og over en periode fra 1976 til 1995 faldt indholdet af bly i menneskers blod i USA med hele 90%. En undersøgelse fra 1985 lavet af US Environmental Protection Agency fastslog, at op mod 5000 amerikanere var døde om året som følge af tetraethylbly i perioden før udfasningen.

graf3

Forholdet mellem mængden af bly i benzin og koncentrationen af bly i atmosfæren over en periode fra 1975-1983 i USA.

Man kan drage mange paralleller til industriens verden i dag. Tænk bare på genmodificerede fødevarer, brugen af kemikalier, pesticide-cocktails og atomkraft. Det er næppe til diskussion, at man kan ikke lade industrien regulere sig selv, og for tætte forbindelser mellem industri og myndigheder kan farve forskning og undersøgelser. Bevisbyrden om hvorvidt et produkt er farligt eller ej, burde ikke ligge på forbrugerens side.

 

Har du lyst til at læse om, hvordan bly og kriminalitet hænger sammen, så klik her:

http://www.motherjones.com/environment/2016/02/lead-exposure-gasoline-crime-increase-children-health

Lasse Rasmussen er tidligere projektansat hos VedvarendeEnergi som event- og kommunikationsmedarbejder

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Sofie Raahauge Christiansen

    |

    Er det muligt at få tilsendt kilder til reklanerbe og graferne, da jeg skal bruge det til et eksamens projekt.
    – Sofie Raahauge

    Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.