Råstof logo

Ved at plante mere skov kan vi øge kulstoflageret. Foto: Wikimedia

I skovens dybe stille CO2

Af Hans Pedersen

Fem spørgsmål om skov: Kan plantning af træer løse klimaproblemerne? Hvor meget skov er der plads til i Danmark? Er skoven i tilvækst i Danmark? Hvad erstatter træ? Er der større biodiversitet i urørt skov end i produktionsskov?

”Plant skov.” I den standende klimadebat bliver skovplantning betragtet som selve løsningen på problemet.

Der er i øjeblikket en koncentration på 405 ppm CO2 i atmosfæren. Ved at plante skov kan man flytte noget kulstof fra atmosfæren over i skoven. Så står der er en pulje kulstof, der passer sig selv. Men hvis ikke vi sørger for at ændre vores øvrige levevis, så er vi blot startet ved et nyt nulpunkt og vil havne på 405 ppm igen om lidt.

”Ja,” siger Jette Bredahl Jacobsen (JBJ), der er professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, da RÅSTOF præsenterer synspunktet for hende, og hun tilføjer ”den nyplantede skov står og udgør et vist lager. Men det er en midlertidig løsning. Samtidig kan du jo ikke gøre det igen og igen. Arealet af Danmark er ikke større, end det er.”

CO2-neutral
Næste spørgsmål er, om vi skal have skov, der bare står og lagrer CO2, eller skal skov være noget, vi fælder og udnytter, hvorpå der skal skabes ny tilvækst.

Træ vokser op. Træ brændes. Det er et CO2-neutralt forløb. ”Men hvis træet i stedet anvendes til bygningstømmer,” påpeger JBJ, ”så udsætter du den periode, hvor træet repræsenterer den stående CO2 pulje. Det samme sker, hvis du sænker træet ned i vand eller i en sump.”

Dette sidste svarer til situationen i kultiden, hvor biomasse blev gemt i årmillioner og en del bliver brændt af i vor tid, hvorved CO2 fra kultiden kommer tilbage til atmosfæren.

Nu til dags får danske skove ikke lov til at folde sig fuldt ud. ”Vi kan øge kulstoflageret både ved at plante mere skov og ved at opbygge mere vedmasse i eksisterende skov,” konkluderer JBJ.

Landbrug – skovbrug
På de danske landbrugsmarker dyrkes blandt meget andet havre. Havren høstes og havner på danskernes morgenbord. Kulstofmæssigt foregår processen over cirka et år. Processen er CO2-mæssigt i balance.

På samme måde kan afbrænding og opvoksning bringes i balance i skovbruget. ”Hvis vi tog et enkelt træ ud og lod ny skov spire frem på stedet, så vil tilvæksten over lang tid svare til det træ, vi havde fjernet,” siger JBJ.

Ideelt set skal vi plante en skov med et træ om året. Efter 100 år fældes det første nu hundrede år gamle træ og et nyt plantes. Dermed er der skabt CO2-neutralitet for det areal.

Men et er teori – et andet er praksis. ”Vi har ikke de her perfekte systemer. Vi fælder, når vi har brug for træet, eller når politikken eller natursynet tilsiger det,” som JBJ opsummerer det.

Produktionsskov og urørt skov
Hvis træer fik lov at vokse frit, ville de ikke vokse ind i himmelen, men der ville ad åre dannes en såkaldt klimaks skov, hvor der ikke var nogen tilvækst. I takt med at noget rådner bort, vokser andet op.

Der er markant mere kulstof lagret i den urørte skov end i en skov, der anvendes til produktion af gavntræ og brænde. Det vil sige, at urørt skov ad åre ville sænke CO2 koncentrationen mere end produktionsskoven, men som der står i de første linjer af denne artikel, så er det kun noget, der kan gøres en gang, derefter skal vi under alle omstændigheder til at sikre, at vi til daglig lever livet med et stadigt mindre udslip af CO2.

Hvis alle verdens lande brugte lige så meget biomasse som Danmark, ville det være klart uholdbart. Men det gør alle verdens lande ikke. Bare tag at husopvarmning i sydens lande er minimal eller ikke eksisterende i forhold til husopvarmning på vores breddegrader.

Anvendelse af træ
I nogle livscyklusanalyser viser det sig, at der er en klar klimamæssig fordel ved at anvende træ til visse produkter frem for at lægge skov ud som urørt skov. Sammenligner man en plastikstol med en træstol vil svaret afhænge af efterspørgsel, hvor længe stolen holder, osv.

Cementproduktionen udgør mere end 5% af verdens samlede energiforbrug. Hvis man i stedet kan anvende træ, er det klimamæssigt en fordel. Hvis træ eller anden biomasse energimæssigt skulle erstatte energi fra vindmøller, vil det klimamæssigt ikke kunne svare sig.

Klimakrise og økokrise
Ifølge en aktuel FN-rapport uddør i øjeblikket et stadigt stigende antal dyre- og plantearter. Dermed kan vor tid sammenlignes med de tidligere i alt fem perioder, hvor der har været masseuddøen på vores klode. Den sjette masseuddøen er i fuldt flor på denne vor eneste klode.

Der er en sammenhæng mellem på den ene side klimakrisen og økokrisen. Hvis ændringerne i temperaturen fører til, at der uddør flere dyr og planter hurtigere, end der kan nå at opstå nye, vil det føre til kollaps af økosystemerne. Da der er langt mere biodiversitet i urørt skov, er der således sund fornuft i at udlægge urørt skov som en global livsforsikring og dermed dæmme op for økokrisen.

16% af Danmarks areal er dækket af skov. Heraf er 1,5% urørt skov. Politisk er det besluttet, at der i 2065 skal være 3% urørt skov.

Værd at vide om ved
Der er et hav af andre elementer at tage i ed ved den bedst tænkelige skovpolitik, fx giver træer skygge, hvorved fordampningen nedsættes. Det taler for en type skovlandbrug, hvor klimafaktoren er tænkt ind med træer dyrket i landbruget til biomasse i fjernvarmeværker. Altså et landbrug med flere produktioner.

De træer, vi har i dag, skyldes i høj grad skovloven af 1805. Efter tabet af den danske flåde til englænderne under lord Nielson, blev det fastsat, at der skulle dyrkes egetræer til en ny flåde. Vedmassen er derfor fortsat stigende, hvad den vil blive ved med et stykke tid endnu. I praksis hviler den danske skovpolitik på en fremskrivning af, hvordan vi tror træfældningen vil være frem mod 2030. Men netop ”tror,” fordi politikken hele tiden ændrer sig, fordi mange forskellige faktorer spiller ind. Stormfaldet i 1999 førte til et kraftigt fald i vedmassen og ændrede planlægningen radikalt. Fluktuationer i efterspørgslen, hvor der eksempelvis var en enorm afsætning på bøgekævler til Kina i 90-erne. Klimaet ændrer sig, osv.

”Verden går ikke mod ligevægt. Det er jo det, der er det sjove ved skov. Det fluktuerer hele tiden. Vi når aldrig en ligevægt, fordi der kommer altid nogle nye ”skub” til skoven,” slutter Jette Bredahl Jacobsen.

 

”Der er en sammenhæng mellem på den ene side klimakrisen og økokrisen. Hvis ændringerne i temperaturen fører til, at der uddør flere dyr og planter hurtigere, end der kan nå at opstå nye, vil det føre til kollaps af økosystemerneet”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
Til fest og dagligdag Tøjproduktionen er fortsat stigende. Bæredygtig produktion er et must i fremtidens produktion af tøj, der er en af klodens mest belastende produktione...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.