Råstof logo

BæredygtigUng har været rundt på 105 danske gymnasier for at engagere unge til at tage klimaansvar. Foto: UngEnergi.

Isabella fra Bæredygtig Ung: ”Vores arbejde er blevet en del af noget større”

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Claus Christensen

På Solrød Gymnasium satte eleverne gang i den grønne omstilling via projektet Bæredygtig Ung.

Hun har grund til at være tilfreds. Ideen om at lave et miljøråd på gymnasiet blev nemlig modtaget med et anerkendende nik fra både lærere og ledere på skolen: ”Vi har endda fået at vide, at man vil gøre miljørådet større og mere betydningsfuldt”, fortæller Isabella Rosenberg Jørgensen. Isabella er 17 år og går på Solrød Gymnasium. Hun har i to år arbejdet for at få et grønnere gymnasium i samarbejde med UngEnergi. UngEnergi har de sidste tre år drevet projekt ”Bæredygtig Ung” med støtte fra VELUX fonden. Et projekt, der handler om at engagere unge på Danmarks gymnasier inden for miljø og bæredygtighed, og det er her Isabella og de frivillige fra UngEnergi har mødt hinanden.

Klima på plakaten

Rundt om på landets gymnasier har frivillige fra UngEnergi engageret elever i at sætte klimadagsordenen på plakaten. Hvordan de enkelte elever på skolerne har valgt at arbejde med problematikken, det har i høj grad været op til dem selv.

”Ledelsen har lyttet til vores miljøråd og meldt ud, at de vil tænke grøn omstilling og energi ind i deres kommende strategi for skolen”.

Isabella Rosenberg Jørgensen

På mange gymnasier har man valgt at organisere sig omkring et miljøråd. Det gælder også for Isabella og hendes sammensvorne på Solrød Gymnasium. Og det har haft effekt. ”Ledelsen har lyttet til vores miljøråd og meldt ud, at de vil tænke grøn omstilling og energi ind i deres kommende strategi for skolen”, fortæller Isabella Rosenberg Jørgensen.

Det store i det små

Især bevidstheden om klimaforandringer har fyldt meget for Isabella. ”Jeg ser jo i høj grad klimaforandringer som menneskeskabte, og med det burde der også følge ansvar. Vi skal simpelthen tænke i at bruge vores ressourcer på en mere bæredygtig måde. Som første prioritet skal der være en debat, både i hjemmet, hos virksomheder og i Folketinget.” Selvom det kan virke uendeligt stort at tackle globale klimaforandringer, især når man er 17 år, så har det hjulpet til at gøre det konkret og synligt, og at eleverne har haft gymnasiet som omdrejningspunkt.Forandring skal starte et sted – og hvorfor skulle det sted ikke også være Solrød Gymnasium? Omstillingen er jo heldigvis allerede at se mange andre steder, hvilket er fantastisk. Jeg tror helt klart på, at det arbejde, man laver, stort som småt, tæller i sidste ende. Om det så er at tage debatten over spisebordet, eller at overtale borgmesteren til at investere i en grønnere fremtid. På samme måde tror jeg også, at vores arbejde på Solrød Gymnasium batter – vi har sikret miljøets plads på dagsordenen for flere hundrede mennesker på en sjov og velkommende måde. Alle kan være med, alle kan være en klimahelt.”

De fem fede

Miljørådet har en Facebook-gruppe som kommunikationsplatform, og de i alt 35 medlemmer har holdt en række møder for at finde frem til, hvilke ideer og tiltag de vil sætte i værk på gymnasiet. Blandt andet har de undersøgt madspild i kantinen, de har forsøgt med bioglaskopper til fredagsbarer og skolefester, og de har også overvejet kødfrie dage i kantinen. Tøj fra ”glemmekassen” er blevet sendt til det lokale asylcenter, og man har fået lavet et energitjek på skolen, hvilket gik nemt, fordi det kun var skolens pedel, der skulle sige god for det. Men det kræver også en indsats, når både uddannelse og miljøarbejdet skal passes. ”Selvfølgelig handler gymnasiet ikke kun om udvalgsarbejde. Gymnasiet kræver flid og fokus, men netop når det er fagligt hårdt, er miljøudvalget dagens helt. Personligt har jeg fundet mine tætteste venner gennem miljøudvalget. Det er umuligt ikke at blive motiveret af sådan en sej gruppe mennesker, der alle har en miljøaktivist gemt indeni sig. Det bedste jeg ved, det er de dage, vi mødes efter skole, spiser vores obligatoriske veganske suppe, og fjoller mens vi planlægger næste projekt, siger Isabella Jørgensen.

UngEnergi er miljøorganisationen VedvarendeEnergis ungdomsorganisation, og det er frivillige fra UngEnergi, der har givet tips og tricks videre til gymnasierne i projektet. ”De fem fede” er gode råd til at leve mere bæredygtigt, og de er blevet brugt på Solrød Gymnasium til at fortælle eleverne om bæredygtige hverdagsvaner: At man for eksempel bør købe secondhand frem for at være shopaholic, og at man kan tage på festival frem for fly.

Tænker over eget forbrug

UngEnergi’s frivillige forandringsagenter har de sidste tre år været klar på at hjælpe andre unge på gymnasier i gang med bæredygtige projekter. Agenterne har blandt andet hjulpet til med, at Solrød Gymnasiums energitjek kunne blive til noget, og Isabella og hendes venner i miljørådet har nydt godt af at have forandringsagenterne som en slags mentorer i projektet. ”De havde erfaring fra andre gymnasier, og på den måde fik vi en masse inspiration”, forklarer Isabella Jørgensen. Hele forløbet med arbejdet for en mere grøn skole har også haft en personlig betydning for eleverne i miljørådet: ”Jeg har lært helt sindssygt meget af udvalgsarbejdet. Man får arbejdet med en masse forskellige vinkler på bæredygtighed og lærer virkelig, hvordan man kan leve mere bæredygtigt. Personligt forsøger jeg mig med veganisme, kompostering, genbrug, zero-waste og selvfølgelig generelt et mere bevidst ressourceforbrug – og det er det fedeste!

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Skal vi betale det gode pensionistliv med vores bø... Vi forsøger at leve klimaansvarligt. Vi spiser mindre kød, sparer på strømmen og tager på cykelferie. Men samtidig investerer vi i ødelæggende sort en...
Min klimavenlige sommerferie Da danskerne for nylig fik skat tilbage, røg antallet af solgte sommerferierejser i vejret med det samme. Det begejstrer rejsebureauerne, og forventni...
Debat: Det samlede energiforbrug er begyndt at sti... Tobias Nørkjær fra VedvarendeEnergis presseteam har haft en ivrig debat med klimaminister Lars Chr. Lilleholt i Dagbladet Information. Lilleholt lagde...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 3 2018

Magi i luften
Gennem en årrække har der været sonderinger for at finde frem til et mål for et samfunds udvikling, der inkluderer mere end økonomi. BNP er helt tydeligt ikke tilstrækkeligt. Helt gal er opgørelserne over de enkelte landes CO2-udslip, hvor hverken fly-, skibstransport og import af varer indgår i regnskabet. Og helt sygt bliver det, når vi har sat os i en situation, hvor vi er nødt til trække CO2 ud af atmosfæren for at overholde Paris-aftalen. Oven i købet med en teknologi som endnu ikke findes. Det er ren magi.

Kloden har kun de råstoffer, den er skabt med. Derfor er det ikke holdbart, at råstofforbruget pr. BNP-enhed er steget siden år 2000. Vækst betyder generelt et større forbrug af råstoffer. Der skal megen effektivisering til, at en øget produktion kan ske med mindre råstofforbrug. Som vi sagde i gamle dage: Man kan ikke producere sig ud af forureningen. Herværende tidsskrift hedder RÅSTOF for at sætte fokus på, at det er samlede ressourceforbrug, der skal minimeres.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: