Råstof logo

BæredygtigUng har været rundt på 105 danske gymnasier for at engagere unge til at tage klimaansvar. Foto: UngEnergi.

Isabella fra Bæredygtig Ung: ”Vores arbejde er blevet en del af noget større”

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Claus Christensen

På Solrød Gymnasium satte eleverne gang i den grønne omstilling via projektet Bæredygtig Ung.

Hun har grund til at være tilfreds. Ideen om at lave et miljøråd på gymnasiet blev nemlig modtaget med et anerkendende nik fra både lærere og ledere på skolen: ”Vi har endda fået at vide, at man vil gøre miljørådet større og mere betydningsfuldt”, fortæller Isabella Rosenberg Jørgensen. Isabella er 17 år og går på Solrød Gymnasium. Hun har i to år arbejdet for at få et grønnere gymnasium i samarbejde med UngEnergi. UngEnergi har de sidste tre år drevet projekt ”Bæredygtig Ung” med støtte fra VELUX fonden. Et projekt, der handler om at engagere unge på Danmarks gymnasier inden for miljø og bæredygtighed, og det er her Isabella og de frivillige fra UngEnergi har mødt hinanden.

Klima på plakaten

Rundt om på landets gymnasier har frivillige fra UngEnergi engageret elever i at sætte klimadagsordenen på plakaten. Hvordan de enkelte elever på skolerne har valgt at arbejde med problematikken, det har i høj grad været op til dem selv.

”Ledelsen har lyttet til vores miljøråd og meldt ud, at de vil tænke grøn omstilling og energi ind i deres kommende strategi for skolen”.

Isabella Rosenberg Jørgensen

På mange gymnasier har man valgt at organisere sig omkring et miljøråd. Det gælder også for Isabella og hendes sammensvorne på Solrød Gymnasium. Og det har haft effekt. ”Ledelsen har lyttet til vores miljøråd og meldt ud, at de vil tænke grøn omstilling og energi ind i deres kommende strategi for skolen”, fortæller Isabella Rosenberg Jørgensen.

Det store i det små

Især bevidstheden om klimaforandringer har fyldt meget for Isabella. ”Jeg ser jo i høj grad klimaforandringer som menneskeskabte, og med det burde der også følge ansvar. Vi skal simpelthen tænke i at bruge vores ressourcer på en mere bæredygtig måde. Som første prioritet skal der være en debat, både i hjemmet, hos virksomheder og i Folketinget.” Selvom det kan virke uendeligt stort at tackle globale klimaforandringer, især når man er 17 år, så har det hjulpet til at gøre det konkret og synligt, og at eleverne har haft gymnasiet som omdrejningspunkt.Forandring skal starte et sted – og hvorfor skulle det sted ikke også være Solrød Gymnasium? Omstillingen er jo heldigvis allerede at se mange andre steder, hvilket er fantastisk. Jeg tror helt klart på, at det arbejde, man laver, stort som småt, tæller i sidste ende. Om det så er at tage debatten over spisebordet, eller at overtale borgmesteren til at investere i en grønnere fremtid. På samme måde tror jeg også, at vores arbejde på Solrød Gymnasium batter – vi har sikret miljøets plads på dagsordenen for flere hundrede mennesker på en sjov og velkommende måde. Alle kan være med, alle kan være en klimahelt.”

De fem fede

Miljørådet har en Facebook-gruppe som kommunikationsplatform, og de i alt 35 medlemmer har holdt en række møder for at finde frem til, hvilke ideer og tiltag de vil sætte i værk på gymnasiet. Blandt andet har de undersøgt madspild i kantinen, de har forsøgt med bioglaskopper til fredagsbarer og skolefester, og de har også overvejet kødfrie dage i kantinen. Tøj fra ”glemmekassen” er blevet sendt til det lokale asylcenter, og man har fået lavet et energitjek på skolen, hvilket gik nemt, fordi det kun var skolens pedel, der skulle sige god for det. Men det kræver også en indsats, når både uddannelse og miljøarbejdet skal passes. ”Selvfølgelig handler gymnasiet ikke kun om udvalgsarbejde. Gymnasiet kræver flid og fokus, men netop når det er fagligt hårdt, er miljøudvalget dagens helt. Personligt har jeg fundet mine tætteste venner gennem miljøudvalget. Det er umuligt ikke at blive motiveret af sådan en sej gruppe mennesker, der alle har en miljøaktivist gemt indeni sig. Det bedste jeg ved, det er de dage, vi mødes efter skole, spiser vores obligatoriske veganske suppe, og fjoller mens vi planlægger næste projekt, siger Isabella Jørgensen.

UngEnergi er miljøorganisationen VedvarendeEnergis ungdomsorganisation, og det er frivillige fra UngEnergi, der har givet tips og tricks videre til gymnasierne i projektet. ”De fem fede” er gode råd til at leve mere bæredygtigt, og de er blevet brugt på Solrød Gymnasium til at fortælle eleverne om bæredygtige hverdagsvaner: At man for eksempel bør købe secondhand frem for at være shopaholic, og at man kan tage på festival frem for fly.

Tænker over eget forbrug

UngEnergi’s frivillige forandringsagenter har de sidste tre år været klar på at hjælpe andre unge på gymnasier i gang med bæredygtige projekter. Agenterne har blandt andet hjulpet til med, at Solrød Gymnasiums energitjek kunne blive til noget, og Isabella og hendes venner i miljørådet har nydt godt af at have forandringsagenterne som en slags mentorer i projektet. ”De havde erfaring fra andre gymnasier, og på den måde fik vi en masse inspiration”, forklarer Isabella Jørgensen. Hele forløbet med arbejdet for en mere grøn skole har også haft en personlig betydning for eleverne i miljørådet: ”Jeg har lært helt sindssygt meget af udvalgsarbejdet. Man får arbejdet med en masse forskellige vinkler på bæredygtighed og lærer virkelig, hvordan man kan leve mere bæredygtigt. Personligt forsøger jeg mig med veganisme, kompostering, genbrug, zero-waste og selvfølgelig generelt et mere bevidst ressourceforbrug – og det er det fedeste!

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Det bedste forbrug er genbrug Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, me...
Spar er trumf Dansk landbrug skal ikke bekymre sig om energibesparelser, mener Dansk Energis direktør Lars Aagaard. Aagaard kalkulerer med, at elektrificering af va...
Scenarie: Transport med benzin- og dieselbiler eks... Vi kan forvente, at biltrafikken med benzin- og dieselbiler vil stige i hastigt frem mod 2030. Den førte transportpolitik giver næring til et skræksce...

Kommenter indlægget

Del artiklen med andre

Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Nutid, tak! ”Tog er fortid. Asfalt er fremtiden.” Sådan lyder det fra regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Og Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentsen sætter trumf på og udtaler, at ”hvis Aarhus skal have mere letbane, må de selv betale” (Fyens Stiftstidende 9. januar 2017). Dermed overser Venstres ordfører de overfyldte indfaldsveje til selvsamme by, og at det er plat umuligt at parkere de fleste steder i byen samt ikke mindst, at halvdelen af Aarhus´ befolkning ikke har bil. Især på den politiske højrefløj savner man trafikpolitikere, hvis opfindsomhed strækker længere end til at foreslå flere spor på de danske motorveje.
Skal olie- og bilindustrien have frit løb til at vride de sidste kroner ud af deres investeringer? Eller skal vi tage forskud på fremtiden og erklære benzinbilen for død og organisere et samfund uden biler?
Med den nuværende regerings kurs vil transport med benzin- og dieselbiler eksplodere i 2030. Drivhusudledningen fra personbiler vil øges med 43%. VedvarendeEnergi foreslår, at el-og hybridbiler indføres som i Norge samtidig med, at kollektiv transport + cykling overtager en del af persontransporten fra bilerne. Derved kan personbilernes CO2-udledninger reduceres 89% frem til 2030 (se artiklen om biltransport i dette nummer af RÅSTOF).

Hans Pedersen, redaktør af RÅSTOF og
Claus Christensen, ansv. redaktør af RÅSTOF

Artikler: