Råstof logo

Handelsgade i Nyalenda, et af Kisumus slumområder. Her handles der med fødevarer og tøj. Foto: Finn Tobiesen

Kenyas stærke ungdom

Af Benjamin Schultz

VedvarendeEnergi sendte i juli måned to frivillige, Søren og Johanne, på feltarbejde i Kisumu, Kenya. Formålet var at give unge frivillige et indblik i VedvarendeEnergis arbejde med lokale kenyanske ungdomsgrupper, for hvem problematikken omkring klimaforandringerne er på sit højeste. Et arbejde, der er nødvendigt for at sikre bedre levevilkår og et mere bæredygtigt Kenya.

Kevin er en af de unge, som Søren og Johanne mødte på deres tur rundt i Kisumus slumkvarter, Nyalenda. Kevin har et stort ønske om at hjælpe blinde og døve. Derfor læser han specialpædagogik. Men inden studierne begynder, står Kevin op kl. 05.30 for at rense latriner for organisationen Vuka Sasa.
Et arbejde, der for os kan lyde sært, men som har stor betydning for Nyalendas nærmiljø, og de personer som lever i området: Desinficeringer af latriner redder liv i slummen, fordi områdets beboere derved undgår at blive smittet med sygdomme. Det er en grundlæggende fornødenhed for at få bedre levevilkår. En problematik, som Kevin er med til at ændre hver dag. Og ifølge Søren og Johanne, er han ikke alene om at gøre Kisumu til et bedre sted.

Håbet for en bedre fremtid

’Ressourcestærk’ er nemlig blot ét af mange ord, som Søren og Johanne bruger til at karakterisere kenyanske unge med. De oplevede en stor vilje blandt ungdomsgrupperne til at gøre noget for deres nærmiljø, så levevilkårene bliver forbedret – både i en mere bæredygtig retning, men også for at holde andre unge beskæftiget, så de undgår slummens mørke sider: ”De unge mennesker, vi mødte, havde en masse ressourcer og en masse bekymring for hinanden. De vil gerne, at andre unge har noget at lave, så de eksempelvis ikke kommer ud i stofmisbrug. Det var vildt at se unge personer fra slummen have så meget overskud til at hjælpe andre”, siger Johanne. Kvaliteter som viser sig at være nødvendige, hvis Kisumus miljø skal forberedes.


“Det var vildt at se unge personer fra slummen have så meget overskud til at hjælpe andre”.  Johanne Kristensen, UngEnergi

Affald i lange baner

Èn af Kisumus største udfordringer, og som også gjorde mest indtryk på Søren og Johanne, var byens fysiske omgivelser, der var meget beskidte. Udover folks færden i byens gader og stræder udgjorde skrald en stor del af bybilledet. Skrald som køer og geder går rundt i, sover i, og spiser, hvis der ikke er græs eller andet mad i nærheden. Skrald som forurener afløbene ved vejen.
Byens forurening synes heller ikke at blive bedre, da indbyggerne i Kisumu brænder skraldet af ved at tænde bål midt ude på gaderne. Selvom det har til formål at få skraldet væk, cirkulerer giftstoffer fra plastik rundt i luften, hvor mange børn leger.
Det var bestemt ikke en god opfattelse af byen, men som Søren fortæller, er det den eneste mulighed indbyggerne har for at komme af med skraldet: ”Selv unge, der ønsker bedre levevilkår ved godt, at det er et problem at brænde deres skrald. Men de kunne selv finde på at gøre det samme. For der kommer ikke skraldemænd i Kisumus slumområder”.

 

Én vision

Til trods for, at der er store kulturelle forskelle mellem Kenya og Danmark, tvivler Søren og Johanne ikke på, at begge lande ønsker en mere bæredygtig hverdag. Dog pointerer de, at vi i Danmark kan lære noget af Kenyas måde at tænke bæredygtighed på. De unge kenyanere tænker både alternativt og kreativt og har fundet på simple måder at være mere grønne på. Eksempelvis samler organisationen Bamato plastik ind fra gadernes skrald, og omdanner det til tallerkener, skåle og pæle: Redskaber, der holder i mere end 500 år. En idé, som Søren og Johanne mener vi sagtens kan tage til os i Danmark, særligt når vi diskuterer, hvordan vi bedst genanvender skrald, men ikke gør så meget ved det.
Og det er måske den væsentligste forskel mellem de to lande: At unge kenyanere bekymrer sig mere om klimaet og fremtiden, fordi de har klimaforandringernes konsekvenser tættere ind på livet. Konsekvenser, der betyder mere tørke og færre landbrugsvarer i et land, hvor mange i forvejen kæmper for at opretholde en minimal levestandard. Og som Johanne pointerer: ”De [kenyanerne red.] genbruger, fordi de er nødt til det. Fordi de ikke har penge eller indkomst i sigte. De er kreative, fordi de er nødt til det. I Danmark er vi bæredygtige af nogle andre grunde – men ikke af nød”.

Benjamin Schultz er i feltstudium hos VedvarendeEnergi.

Relaterede artikler

Mozambique ramt af to cykloner på to måneder Skyldes det klimaforandringer, og hvis ja, hvem skal så betale for genopbygningen?
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...
Øer er fakkelbærere i grøn omstilling Europa-Kommissionen har søsat et nyt projekt: et energi-ø-sekretariat, som har til formål at støtte europæiske øer med bæredygtig omstilling og grøn e...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.