Råstof logo

1000 kinesere svømmede I floden Quinjing i en aktion, for at alle de forurenede floder i området renses. Foto: Green Zhejiang.

Kinas NGO´er har fået det sværere under Xi Jinping

Af Hans Pedersen

Kinas miljøbevægelse har fået det markant strengere under præsident Xi Jinping, men samtidig er det indlysende, at regeringen og kommunistpartiet har brug for samarbejde med civilsamfundet og dermed med NGO´erne.

På et berømt foto fra 1967 ser man den første præsident for Den kinesiske Folkerepublik, Mao Zedong, svømme over en flod for at vise, at han var tilbage i fuld vigør efter en sygdomsperiode. For nyligt svømmede 1000 kinesere over floden Qiantang i Hangzhou i den vandrige Zhejiang provins syd for Shanghai. Ifølge den kinesiske NGO Green Xheijiang var baggrunden for denne svømmetur et væddemål. En forretningsmand havde lovet direktøren for det lokale miljøbureau 200.000 Yuan, hvis han ville svømme i en af de lokale floder. Det turde han ikke. En anden forretningsmand toppede op til en halv million Yuan. Stadig ingen reaktion. Men sagen åbenbarede en lang række miljøskandaler, og den lokale TV-station lavede sammen med Green Zheijiang et program, hvor man ledte efter floder, man kunne svømme i uden fare for helbredet. Man inviterede lokalregeringen til at deltage. Denne undslog sig. Først da den lokale partisekretær to dage før begivenheden gik på samme kanal og sagde, at han glædede sig til at se lokalregeringen svømme i floden, så kom de.

Dilemmaet

RÅSTOF har talt med professor Jørgen Delman fra Københavns Universitet om forholdene for NGO´er i Kina.

  • Har NGO´er i Kina fået lempeligere vilkår, efter at Xi Jinping har været præsident i en længere årrække?

”De kinesiske NGO´er har været under et rimeligt hårdt pres under Xi Jinping og har fået sværere vilkår i de senere år. De kinesiske NGO´er er på miljøområdet fanget i et dilemma”.

Jørgen Delman, professor, Københavns Universitet

“De kinesiske NGO´er har været under et rimeligt hårdt pres under Xi Jinping og har fået sværere vilkår i de senere år. De kinesiske NGO´er er på miljøområdet fanget i et dilemma. På den ene side tillades de at eksistere og agere i et vist omfang, men det sker under en stadigt stærkere kontrol fra kommunistpartiets side. På den anden side, så har lokalregeringerne brug for samarbejde med civilsamfundet for at løse de miljøudfordringer, de har.

Nogen steder har man en imødekommende åben tilgang til civilsamfundsaktiviteter og herunder virksomhederne og deres organisationer, fordi man kan se nødvendigheden i at løfte de her problemer i fællesskab. Det giver faktisk nogle overraskende resultater, nemlig mere gennemskuelighed og ansvarlighed i den offentlige administration, fordi man må eliminere den traditionelle informationsasymmetri.

Generelt vil jeg dog sige, at NGO´erne har fået det sværere under Xi Jinping.”

Gråzone

  • Er der tale om, at nogle NGO´er ikke bliver registreret?

“Man kan sige, at der ikke tidligere har været så stram kontrol med NGO´er som nu. Langt de fleste har overholdt de rammer og begrænsninger, der er fastsat af partiet. Problemet er, at der er et formelt civilsamfund, som er registreret under gældende lovgivning, og så er der et stort uformelt civilsamfund, som ikke lader sig registrere. Disse sidste er sjældent aktive med miljøaktiviteter. Men der er en gråzone, hvor nogle af disse uformelle organisationer godt kan tage miljøproblemer op, fordi andre ikke gør det. Men det er farligt for dem, fordi de ikke er registreret til det.”

  • Er klimaspørgsmål særligt i vælten netop nu?

 绿水青山就是金山银山

“Green mountains and clear water are as good as mountains of gold and silver”.

Kilde: China Renewable Energy Outlook, 2016.

“Ja, helt bestemt. Det er et stort tema. Social velfærd er også et kæmpeområde for NGO´er. Lokalregeringerne er interesserede i at udnytte de muligheder, der ligger i at engagere civilsamfundet. Miljøet, specielt luftforureningen, har fået topprioritet nu, også fra centralt hold. Lokale embedsmænd bliver holdt op på deres performance. Man har ligefrem performancekontrakter. Jeg har studeret udviklingen af dette system i flere år i Hangzhou, som er provinshovedstad i Zhejiang. Man kan se, at mens miljøindikatorer for få år siden ikke havde nogen særlig betydning, så har dette ændret sig de senere år. Der er pres på fra centralt hold. Lokalregeringerne skal leve op til partiledelsens politiske krav. Kommunistpartiet og Xi Jinping er udmærket klar over, at der er bundet en masse legitimitet op på af få løst luftforeningen, vandforureningen og jordforureningen. Luftforureningen har haft særlig betydning for, at der er kommet så meget fokus på forureningen i de senere år.

Det betyder, at for at kunne gøre karriere og få ressourcer, skal du leve op til de mål, der er i din performancekontrakt.”

Paris-aftalen

  • Er de internationale klimaforhandlinger et vigtigt lokomotiv for udviklingen?

“På energiområdet har de været afgørende. På luftforureningsområdet har der været tale om et nationalt pres fra befolkningen. Men de to områder hænger meget klart sammen, da megen luftforurening kommer fra afbrænding af kul på kraftværkerne.

Klimaforhandlingerne har lagt et kraftigt pres på den kinesiske regering og kommunistpartiet. I forbindelse med klimaforhandlingerne har der også været en masse udveksling på alle niveauer, politiske, teknologiske, videnskabelige og forretningsmæssige. Den overførsel af viden, der har været i den proces, har været afgørende for, at Kina har kunnet bevæge sig så relativt hurtigt i de sidste ti-femten år. Der er tydeligvis både et pres fra toppen, men tillige et stort pres fra folk og organisationer, der har været interesserede i at bruge deres viden til at håndtere energiproblemer og miljøudfordringer.

De dansk-kinesiske myndigheders energisamarbejde på højt niveau er et fantastisk godt eksempel, der viser, at det er muligt gennem internationalt samarbejde at sætte nogle dagsordener, som har været vanskelige at få gehør for før. Det sker lige nu. Dette samarbejde er med til at lægge pres på det centrale politiske niveau.”

Kilder:

Chinadialogue.

China Development Brief.

China Renewable Energy Outlook, 2016.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Helt i skoven: Punktér lungemyten Utallige gange er det i medier og daglig tale blevet slået fast som en sandhed, at Amazonas er verdens lunge. Men Amazonas er IKKE verdens lunge
Fremtidens trafik set gennem forruden Ved at forene delebiler med nye biltyper og ændre ejerskabet til bilflåden kan vi spare mere end 95% af den plads, der i øjeblikket optages af parkere...
Skal vi betale det gode pensionistliv med vores bø... Vi forsøger at leve klimaansvarligt. Vi spiser mindre kød, sparer på strømmen og tager på cykelferie. Men samtidig investerer vi i ødelæggende sort en...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.