Råstof logo

Cirkulær økonomi kan hjælpe på fremtidens skrotproblemer med elektronik. Foto: Mutanka Chasant. Wikimedia.

Lad os trække stikket til overforbrug af elektronik

Af Laura Katholm Olsen

Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan ikke trække stikket helt til elektronikken. Så hvad gør vi ved de voksende bunker elektronikskrot? Ifølge FN ligger svaret i cirkulær økonomi og bæredygtig produktion. 

Der er de senere år sket en rivende udvikling på elektronikkens område. I 2007 ejede ca. 120 millioner mennesker verden over en smartphone – i dag er tallet steget til svimlende 2,7 milliarder og smartphonen har dermed fundet bolig i lommen hos omtrent 1/3 af verdens befolkning.

Og ikke kun de rige dele af verden nyder godt af det lille elektroniske rektangel med de mange potentialer. I 2016 havde to femtedele af indbyggerne syd for Sahara en mobiltelefon, mens mindre end halvdelen af befolkningerne i en del afrikanske lande havde adgang til elektricitet.

Der er da også fordele ved, at det elektroniske marked ekspanderer; “Elektroniske varer lige fra minisolceller og smartphones yder menneskeheden store fordele og tilbyder nye muligheder for udvikling. (…). Digitalisering og netværk er også afgørende for at opnå alle 17 verdensmål inden for bæredygtig udvikling”.

Ordene stammer fra rapporten ”A New Circular Vision for Electronics Time for a Global Reboot” fra januar 2019, som er udarbejdet af blandt andre World Economic Forum og FN. Rapporten omhandler det affaldsproblem elektronikken udgør.

Elektronikskrot vokser og vokser – hurtigere end nogen anden affaldskilde i verden.

Forurenende minedrift og CO2-udledning
Computere, mobiler og tablets er for mange mennesker arbejdsredskaber og giver os jo også adgang til  oplysning og underholdning. Men fremstillingen kræver mange ressourcer. Når store maskiner udvinder råmaterialer til produktionen, bliver den udledte CO2 ofte ikke medregnet i C02-regnskaberne for IT-virksomhederne bliver i stedet outsourcet til andre firmaer. I især Kina og Afrika udvinder man metaller til disse formål, og ofte optager driften store landskabsområder, skader miljøet og udgør en helbreds- og sikkerhedstrussel for arbejderne. Ofte er det vestlige firmaer, der driver minedriften og tit køber de sig til politisk støtte frem for at prioritere gode arbejdsvilkår og miljøhensyn.

Selvom en smartphone forbruger elektricitet i sin levetid, estimerer Apple, at 80 % af al C02-udledning, der er knyttet til en Iphone er i forbindelse med dens produktion (verdens skove). 8 % af en Iphone’s C02-udledning udgøres af transport, som er en del produktionskæden.

Ud af klodens samlede, menneskabte drivhusgasudledning, udgør produktionen af elektronik samt elforbruget hele 30 %. Det er derfor nødvendigt at tænke i nye, mere ressourceeffektive baner.

Vi tænder, slukker – og smider ud
I Danmark ligger vi ofte i den tunge ende, når det gælder overforbrug af jordens ressourcer, og elektronik er desværre ingen undtagelse. Mens den gennemsnitlige EU-borger smider 17,7 kg elektronikaffald ud om året, er vi danskere helt oppe på 23,9 kg. Europa og USA alene står for næsten halvdelen af verdens elektroniske affald. Og bunkerne af elektronikskrot vokser og vokser – hurtigere end nogen anden affaldskilde i verden. 48,5 millioner tons elektronikskrot blev det til globalt i 2018 – ikke så underligt, at FN omtaler det som en ”tsunami af elektronikskrot”. Fremskrivninger siger, at CO2-udslippet fra produktionen og brugen af elektronik i 2040 kan udgøre 14 procent af det samlede udslip og fortsætter udviklingen, kan det tal være med end fordoblet i 2050.

Ulande som losseplads for elektronik
Med så højt et forbrug ville god affaldshåndtering og genanvendelse være nyttigt. Men det er indtil videre et drømmescenarie. Kun en femtedel af elektronikaffaldet bliver håndteret ad officielle veje og genbrugt. Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at affaldet ender på lossepladser i ulande, som fx Nigeria. Årligt bliver mere end 1 million tons kasseret elektronik eksporteret ud af EU på ulovlig vis. I ulandene bliver skrottet så overladt til lavbetalte arbejdere, som skiller det ad, hvorefter det bliver brændt som affald, solgt eller brugt som enkeltdele.

Komplekse el-produkter er svære at genanvende
Elektronik er sammenstykket af værdifulde materialer, og da elektronik ikke er bionedbrydeligt, er cirkulation af materialerne den eneste mulighed. Ansvaret for den ringe grad af genanvendelse ligger i høj grad hos elektronikindustrien, som producerer flere og flere produkttyper og modeller med stigende kompleksitet. Dette vanskeliggør genanvendelsesprocessen og gør den dyrere. Nye produkter kan nemlig indeholde op til 60 grundstoffer fra det periodiske system. Dertil er der i nogle produkter farlige kemikalier med forurenende egenskaber.

Afskaf affald og lad materialerne cirkulere
Med rapporten “A New Circular Vision for Electronics Time for a Global Reboot” ønsker FN, World Economic Forum m.fl. at henlede opmærksomheden på det globale elektronikproblem. Budskabet er, at systemet bag produktion og forbruget af elektronik har brug for en omfattende gentænkning, hvis vi skal komme affalds- og ressourceproblemerne til livs.

Der er ifølge rapporten et enormt økonomisk potentiale i e-affaldet; omkring 62 milliarder dollars i materiel værdi går tabt årligt, når man undlader at genanvende.

For at ombygge elektronikindustrien til et cirkulært system må alle led lige fra designet af produktet over selve produktionen til det aflagte produkts håndtering arbejde sammen.

Produktet skal designes, så det har lang levetid, og sådan at materialerne kan genanvendes – vel at mærke uden forurenende stoffer. ”Buy-back”-konceptet går fx ud på, at du kan aflevere varen til genanvendelse, der hvor du har købt den. Komponenterne fra elektronikken skal kunne indgå i nye produkter, og dette kræver innovation og politiske tiltag. Virksomheder bør være i stand til at reparere de produkter, de sælger.

Der er desuden brug for, at virksomheder verden over begynder at investere i teknologi, der kan hjælpe med at udvinde metaller og mineraler fra elektronikaffald og dermed udnytte de store mængder affald til nye produkter. Til dette skal især udviklingslandene indføre lovgivning, som kan bistå udviklingen af en genbrugsindustri, hvor arbejdet foregår under værdige vilkår.

Aflever din brugte telefon til Bilka
En iPhone koster hele 26 kilo af jordens ressourcer (særligt plast og metaller) at fremstille. Oftest bliver telefonen bare liggende i skuffen eller smidt ud efter endt brug. Derfor lancerede Danmarks Naturfredningsforening og Bilka i 2017 et samarbejde, hvor du kan aflevere din aflagte telefon, tablet eller bærbare i Bilka. Herefter bliver materialerne udskilt og genanvendt i nye produkter af andre virksomheder.

Reduce, reuse, refuse …
… er vist noget nær et mantra for den grønne omstilling – inklusiv elektronikkens omstilling. Og det gælder både for den enkelte borger, erhvervslivet, offentlige institutioner etc. Vi må i et land som Danmark med et tårnhøjt forbrug til at tænke os om, før vi investerer i endnu et elektronisk produkt. Kan vi undvære tørretumbleren? Og kan vi deles om flere ting, end vi gør nu? Fx kan hårde hvidevarer sagtens deles mellem flere husstande og forskellige skærme deles internt i husstanden, hvis vi tør tænke lidt ud af boksen og privatsfæren. Vi hverken kan eller bør undvære de mange goder elektronikken giver os, men skal vi opfylde FN’s verdensmål nr. 12 for bæredygtigt, ansvarligt forbrug, må vi stoppe med at lade goderne gå til spilde – that’s a waste.

Laura Katholm Olsen er skribent på RÅSTOF.

Relaterede artikler

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører ”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer...
Klimafinansiering tages af udviklingsbistandens ho... Når regeringen inden længe skal forhandle sit finanslovsforslag igennem, er det uden ekstra udviklingsmidler til de lande, der lige nu oplever klimakr...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.