Råstof logo

Billedet viser ødelæggelserne på atomkraftværket Fukushima, reaktor 4 på fjerde sal. Foto: photo.tepco.co

Læren fra Fukushima

Af Hans Pedersen

Naoto Kan var statsminister, da atomulykken truede med at udslette Japan. Her er uddrag af hans beretning fra dagene umiddelbart efter, at et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte det østlige Japan.

 

”Ugen efter atomulykken var som et mareridt. Om eftermiddagen den 12. marts (jordskælvet med styrke 9 på Richterskalaen ramte Øst-Japan 11. marts kl.14.46, red.) var der en hydrogeneksplosion i reaktor nr. 1. Dagen efter smeltede kernen i reaktor 3, hvilket den følgende dag forårsagede en ny hydrogeneksplosion. Tidligt den 15. marts blev reaktorbygningen omkring reaktor 2 beskadiget, og en betydelig mængde radioaktivitet slap ud i atmosfæren. Cirka samtidig var der også en hydrogeneksplosion i reaktor 4.”

Sidenhen har man fundet ud af, at reaktor 1 begyndte at smelte allerede på ulykkesdagen, og at der derved gik hul på reaktortanken. I alt smeltede kernerne i tre af reaktorerne hul i reaktortankene. Det er aldrig sket før i verdenshistorien.

Den 25. marts leverede lederen af atomenergikommissionen en rapport, der fastslog, at i værste tilfælde ville det blive nødvendigt at evakuere befolkningen i en radius på 250 km, hvilket indebar en evakuering af Tokyos 50 millioner mennesker. En evakuering på flere årtier. På det nærmeste en udslettelse af Japan som nation.

Mennesker med offervilje
Direktøren for Fukushima-anlæggene spurgte, om han kunne evakuere de ansatte på Dai-ichi-kraftværket. Naoto Kan havde spurgt sig selv, hvad han skulle svare på en sådan anmodning. Han vidste, at i Tjernobyl havde over tyve brandmænd ofret livet for at slukke ilden i kraftværket, og at mange, der arbejdede på at bygge den beskyttende sarkofag, fik strålingsskader. Uden deres indsats ville ulykken utvivlsomt have fået endnu større følger. ”Som statsminister kunne jeg ikke alene tænke på de ansatte. Jeg måtte vurdere, hvad der ville ske i tilfælde af evakuering.”

Hvis det brænder på et kulkraftværk eller et naturgasanlæg, så er ulykken slut, når brændslet er fortæret. I en atomulykke er det fundamentalt anderledes. ”Hvis vi trak ingeniørerne, som styrede kraftværket ud, og overlod kernen til sig selv, ville de seks reaktorer smelte ned en efter en.” 12 km borte ligger der yderligere fire reaktorer.

Som bekendt er plutonium i det radioaktive affald ekstremt farligt. Det har en halveringstid på 24.000 år.

Dermed var hele Japan i fare, samt de omkringliggende lande.

I den situation valgte statsminister Naoto Kan at mødes ansigt til ansigt med de ansatte med denne besked: Vær klar til at ofre jeres liv.

Dermed blev katastofen ikke så katastrofal, som den ellers ville være blevet.

Naoto Kans konklusion er:

  1. Vi må sætte os som mål at afskaffe atomkraft, da der altid vil kunne opstå menneskelige fejl.
  2. Der findes praktisk taget ikke nogen steder, hvor et atomkraftværk vil kunne bygges med 250 km til menneskelig beboelse.
  3. Andelen af vedvarende energikilder stiger. Hvis vi medregner vandkraft, udgør elektriciteten fra vedvarende energikilder 26% af verdens energiforsyning.

Kilde: Naoto Kan: Dagen da Japan nesten forsvant. Le Monde Diplomatique (på norsk), august 2019.

”Hvis det brænder på et kulkraftværk eller et naturgasanlæg, så er ulykken slut, når brændslet er fortæret. I en atomulykke er det fundamentalt anderledes”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører ”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer...
Lad os trække stikket til overforbrug af elektroni... Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.