Råstof logo

Regnskoven er altså IKKE verdens lunge. Foto: Wikimedia Commons.

Leg med ild kan blive ris til egen røv

Af Hans Pedersen

Ved at afbrænde regnskoven øges CO2 i atmosfæren. Samtidig mister vi en række muligheder for at udnytte regnskovens planter til medicin og farmaceutiske produkter. I enhver skov bruges der CO2 til planernes vækst, samtidig med at der dannes ilt. Men når planterne falder til jorden og nedbrydes, bruges nøjagtig den samme mængde ilt, og CO2 sendes tilbage til atmosfæren. Det er den samme proces, der foregår, hvis skoven brændes af. Det går bare hurtigere. En regnskov er således ikke verdens lunge men en pulje af kulstof, der står og hviler så nogenlunde i sig selv gennem tusinder af år.

Amazonas brænder. Hvad betyder det? Hvis junglen brændes af, sker der en udtørring af jorden, så der fremover er stor risiko for at regnskoven ikke kan gendannes af sig selv men i stedet bliver til græssteppe. Dermed er en lang række organismer blevet hjemløse og samtidig er størstedelen af den biomasse som regnskoven bestod af blevet til CO2 i atmosfæren. Den kulstofpulje, som regnskoven bestod af, er blevet til CO2 i atmosfæren. Og da der i disse år netop er en bestræbelse på at mindske CO2-udslippet til atmosfæren, er det mildt sagt den forkerte vej at gå at afbrænde regnskoven.

De indfødte folkeslag
Repræsentanter for regnskovens oprindelige folk rejser i øjeblikket rundt i Europa for at skabe opmærksomhed om, at der er i høj grad tale om påsatte brande i Amazonas. Hårdt presset af den internationale offentlighed startede den brasilianske præsident Bolsonaro et større bekæmpelsesarbejde for at slukke afbrændingen af regnskoven. Men det brænder stadig, og der er fortsat påsættelse af nye brande.

Verdens lunge
I RÅSTOF har vi igen og igen påtalt det fejlagtige i at omtale Amazonas som ”verdens lunge”. Hvert eneste blad, der falder til jorden, forbruger den samme mængde ilt, når den nedbrydes i skovbunden, som bladet har opbygget under sin vækst. Amazonas er en stående pulje af kulstof. Brændes den af havner al kulstoffet som CO2 i atmosfæren. Amazonas er ikke verden lunge. Ligeledes er ej heller Vestskoven eller en hvilken som helst dansk skov det. Men der kan være rigtig mange andre gode grunde til at plante skov eller at forsøge at lade regnskoven komme tilbage igen.

Vand og skygge
I regnskoven bevares vandet i høj grad. Det skyldes at solen kun i ringe grad kan nå ned til jordniveau og dermed fordampe vand fra jordoverfladen. Når regnskoven fjernes, sker der en voldsom fordampning fra jordoverfladen. Derfor er det kun i nogle tilfælde, at regnskoven kan gendannes, hvis naturen bliver sluppet løs igen. I stedet bliver området til græssteppe, og en græssteppe holder ikke tilnærmelsesvis så godt på vandet sammenlignet med en regnskov. Andre steder er afbrændingen af regnskoven netop sket for at opnå, at der kommer græs, som basis for kvægdrift til kødproduktion.

Ris til egen røv
Skygge og halvskygge i regnskoven danner basis for et utal af arter, som bliver hjemløse ved afbrændingen af regnskoven. I en lang række tilfælde vil disse arter være udryddet for tid og evighed. Kun omkring 1,6 million af verdens måske 25 millioner arter har fået navn. Det er opgjort, at omkring 10% af verdens forskellige dyre- og plantearter findes i Amazonas regnskov. I praksis har det i høj grad været folkelig viden, altså naturfolkenes årelange anvendelse af diverse planter, der har dannet basis for en medicinsk anvendelse. Den farmaceutiske industri har ganske vist udviklet en lang række metoder til at registrere aktivstoffer, men det ændrer ikke ved, at inspirationen til at arbejde med bestemte planter fortsat stammer fra folkelig viden. Der er ingen tvivl om, at det er en enorm bank af mulige farmaceutiske produkter, der i disse år går tabt, når Amazonas brænder, når landbruget indtager naturområder på Madagascar, og når den globale temperatur stiger og udtørrer levesteder for planter, dyr og mikroorganismer.

Biomassen
Den regn, der falder i regnskoven, stammer i høj grad fra regnskoven selv. Fordampningen fra bladene bliver til den regn, der igen tilføres regnskoven. Når regnskoven fjernes, er der ikke den flere etager høje biomasse til at holde på vandet. Jordbunden udtørres eller eroderes væk. Dertil kommer, at mens der i en danske skov kan være et ganske tykt lag skovmuld, så er situationen i regnskoven den, at planter og træer i de tropiske egne bliver lynhurtigt til næring for nye planter og træer. Dermed er der et relativt tyndt lag næringsjord i regnskoven. Biomassen er først og fremmest over jorden – i selve regnskovens planter.

Derfor er det forkert at sige at ”regnskoven er verdens lunge.” Så længe en skov – hvad enten det er en regnskov eller en dansk skov – vokser, forøger den sin vedmasse år for år, lige så længe producerer dens blade et overskud af ilt til atmosfæren. Men en regnskov eller en dansk skov forøger ikke sin vedmasse. Den store vedmasse går lige op med den nøjagtig lige så store nedbrydning. Dermed er der blev brugt lige så meget ilt, som der er blevet produceret. Hvis vi brænder skoven, så bliver den mængde kulstof, der er bundet i regnskoven til CO2, sendt ud i atmosfæren. Det går bare hurtigere end ved naturlig nedbrydning. Ved at plante skov eller ved at lade regnskoven gendanne, hvor dette måtte være muligt, anbringer vi en pulje kulstof på et givet areal. Men derpå hviler skoven i sig. I skovens dybe stille CO2!

Ilt
Hvor kommer ilten så fra? Det er straks vanskeligere at svare på, hvor den for os livgivende ilt stammer. Men da kultidens skove faldt om og blev gemt i dybe jordlag, og da levende organismer tilsvarende blev gemt væk fra jordens overflade og blev til den olie og gas, da var der tale om en proces, som gav et overskud af ilt til atmosfæren. Nøjagtig som en dansk mose, hvor tørvene stammer fra planter, som har dannet ilt under deres vækst. Når tørv, olie og kul brændes af, sendes der CO2 ud i atmosfæren i nøjagtig samme mængde, som der i sin tid er blevet opsamlet.

Selvforstærkende processer
Som sagt kan den afbrændte regnskov i nogle tilfælde gendannes. Det tager tid men kan lade sig gøre. Men på et tidspunkt er der udryddet så meget regnskov, at en gendannelse ikke er mulig. Derefter er der stor risiko for selvforstærkende effekter. Det kaldes ”the tipping point.” Desværre er det ikke mulig at fastlægge dette punkt nøjagtigt. Der er derfor ikke andet at gøre end at kræve, at præsident Bolsonaro og andre magthavere standser de påsatte brande i Amazonas både for menneskenes og naturens skyld.

”Når regnskoven fjernes, er der ikke den flere etager høje biomasse til at holde på vandet. Jordbunden udtørres eller eroderes væk”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...
Test dit personlige klimaaftryk på to minutter Nu kan du på blot to minutter få overblik over dit personlige klimaaftryk. VedvarendeEnergi har nemlig udviklet en simpel klimaberegner.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.