Råstof logo

Tomater transporteret med fly giver en stor klimabelastning, men det er klart produktionsformen, der har det største klimaaftryk. Illustration: Ina Graneberg

Er mine tomater grønne?

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Claus Christensen

Tomahto – tomayto. Danske tomater, udenlandske tomater, økologiske tomater? Hvilke er i grunden de mest klimarigtige at købe?

Køb lokalt, lyder mottoet, når vi handler ind. Men er det nu også så simpelt, at vi bare skal gå efter den danske tomat, hvis vi gerne vil hjælpe klimaet? Det er langt fra enkelt at sammenligne klimaftrykket på danske tomater dyrket i drivhus, frilandstomater, udenlandske tomater og økologiske tomater. Først kan vi starte med at slå fast, at klimabelastningen i højere grad afhænger af produktionsformen end af transporten.

Flyvende tomater styrtdykker

Lektor i Bæredygtig innovation og omstilling Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet har regnet sig frem til, at 1 kg danske tomater i drivhus belaster miljøet med ca. 9,5 kg CO2. Belastningen kommer fra lys og el i drivhuset.

Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn.

Claus Christensen, VedvarendeEnergi

Det betyder med andre ord mere, om tomaten er dyrket i et dansk drivhus, der skal varmes op i alle de kolde måneder, end om tomaten er fragtet til Danmark: Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn. Til sammenligning belaster spanske frilandsdyrkede tomater kun miljøet med ca. 0,4 kg CO2. Men hvad så med transporten? Her er svaret, at selvom man lægger klimabelastningen fra transporten fra Spanien oveni, vil de danske tomater samlet stadig udlede 10-12 gange så meget CO2 som de spanske.

Men det afhænger naturligvis af hvilken transportform, der er blevet brugt for at få tomaterne til landet. Ikke overraskende er fly den store synder. Den grønne tænketank Concito har tidligere regnet på det, og deres konklusion er, at klimabelastningen ved transporten først bliver et problem, når det foregår med fly. Tog, lastbil og skib ændrer altså ikke på rangeringen. ”Grundlæggende er flytransport værst, mens lastbil er mindre slemt og transport med skib er klart mindst klimabelastende. Som tommelfingerregel betyder transporten dog ikke voldsomt meget, når vi er i Europa. Det afgørende er snarere, om der er et højt udbytte pr. hektar, som ved kornprodukter og rodfrugter, der er blandt de mest klimavenlige varer,” siger Torben Chrintz, videnchef i Concito, til Foodculture.dk.

Vedvarende energi kan gøre tomaterne grønnere

Hvad nu hvis opvarmningsformen i det danske drivhus faktisk er energivenlig – altså, at man ikke alene er afhængig af olie, kul og gas til lys og opvarmning? Her påpeger Torben Lippert, sekretariatschef i Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, at man netop skal kigge på energikilden. ”Den energi, der bliver brugt, er ofte kombineret med andre energiformer som for eksempel fjernvarme eller decentrale kraftvarme-anlæg, hvor der samtidig bliver lavet el. Vi har lige lavet et forsøg, hvor et drivhus bliver koblet sammen med et forbrændingsanlæg og får overskudsvarmen derfra, som ellers ville være gået til spilde,” siger Torben Lippert til Foodculture.dk.

Røde ører

Så mangler vi at kigge på den økologiske tomat. Den går fra klimatesten med røde ører, er konklusionen. En økologisk tomat har nemlig et større klimaaftryk end en konventionel dyrket. 15 gange så meget CO2 udleder en økotomat frem for en spansk tomat. Forklaringen er, at økologien giver ringere udbytte, fordi man ikke må bruge kunstgødning i driften.

5 GODE RÅD

  • Tænk i produktionen af tomaten, ikke transporten
  • Friland er bedre end drivhus
  • Skal det være økologisk, så vælg udenlandsk eller dansk friland
  • Sommer – godt med dansk frilandstomat
  • Vil du undgå sprøjtemidler: Køb økologisk

Torben Chrintz fra Concito siger videre, at de økologiske tomater fra drivhus rangerer på niveau med klimapåvirkningen fra svinekød, mens den konventionelle udleder mere CO2 end kyllingekød.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Det bedste forbrug er genbrug Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, me...
Spagnumjord: Til CO2 skal du blive… Store mængder klimaskadelig kulstof bliver frigivet, når vi graver spagnum op til gartnerierne og planteskolerne. Samtidig gør vi uoprettelig skade på...
BØGER – Advarsel fra Antarktis Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er ekse...

Kommenter indlægget

Del artiklen med andre

Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Nutid, tak! ”Tog er fortid. Asfalt er fremtiden.” Sådan lyder det fra regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Og Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentsen sætter trumf på og udtaler, at ”hvis Aarhus skal have mere letbane, må de selv betale” (Fyens Stiftstidende 9. januar 2017). Dermed overser Venstres ordfører de overfyldte indfaldsveje til selvsamme by, og at det er plat umuligt at parkere de fleste steder i byen samt ikke mindst, at halvdelen af Aarhus´ befolkning ikke har bil. Især på den politiske højrefløj savner man trafikpolitikere, hvis opfindsomhed strækker længere end til at foreslå flere spor på de danske motorveje.
Skal olie- og bilindustrien have frit løb til at vride de sidste kroner ud af deres investeringer? Eller skal vi tage forskud på fremtiden og erklære benzinbilen for død og organisere et samfund uden biler?
Med den nuværende regerings kurs vil transport med benzin- og dieselbiler eksplodere i 2030. Drivhusudledningen fra personbiler vil øges med 43%. VedvarendeEnergi foreslår, at el-og hybridbiler indføres som i Norge samtidig med, at kollektiv transport + cykling overtager en del af persontransporten fra bilerne. Derved kan personbilernes CO2-udledninger reduceres 89% frem til 2030 (se artiklen om biltransport i dette nummer af RÅSTOF).

Hans Pedersen, redaktør af RÅSTOF og
Claus Christensen, ansv. redaktør af RÅSTOF

Artikler: