Råstof logo

Tomater transporteret med fly giver en stor klimabelastning, men det er klart produktionsformen, der har det største klimaaftryk. Illustration: Ina Graneberg

Er mine tomater grønne?

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Claus Christensen

Tomahto – tomayto. Danske tomater, udenlandske tomater, økologiske tomater? Hvilke er i grunden de mest klimarigtige at købe?

Køb lokalt, lyder mottoet, når vi handler ind. Men er det nu også så simpelt, at vi bare skal gå efter den danske tomat, hvis vi gerne vil hjælpe klimaet? Det er langt fra enkelt at sammenligne klimaftrykket på danske tomater dyrket i drivhus, frilandstomater, udenlandske tomater og økologiske tomater. Først kan vi starte med at slå fast, at klimabelastningen i højere grad afhænger af produktionsformen end af transporten.

Flyvende tomater styrtdykker

Lektor i Bæredygtig innovation og omstilling Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet har regnet sig frem til, at 1 kg danske tomater i drivhus belaster miljøet med ca. 9,5 kg CO2. Belastningen kommer fra lys og el i drivhuset.

Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn.

Claus Christensen, VedvarendeEnergi

Det betyder med andre ord mere, om tomaten er dyrket i et dansk drivhus, der skal varmes op i alle de kolde måneder, end om tomaten er fragtet til Danmark: Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn. Til sammenligning belaster spanske frilandsdyrkede tomater kun miljøet med ca. 0,4 kg CO2. Men hvad så med transporten? Her er svaret, at selvom man lægger klimabelastningen fra transporten fra Spanien oveni, vil de danske tomater samlet stadig udlede 10-12 gange så meget CO2 som de spanske.

Men det afhænger naturligvis af hvilken transportform, der er blevet brugt for at få tomaterne til landet. Ikke overraskende er fly den store synder. Den grønne tænketank Concito har tidligere regnet på det, og deres konklusion er, at klimabelastningen ved transporten først bliver et problem, når det foregår med fly. Tog, lastbil og skib ændrer altså ikke på rangeringen. ”Grundlæggende er flytransport værst, mens lastbil er mindre slemt og transport med skib er klart mindst klimabelastende. Som tommelfingerregel betyder transporten dog ikke voldsomt meget, når vi er i Europa. Det afgørende er snarere, om der er et højt udbytte pr. hektar, som ved kornprodukter og rodfrugter, der er blandt de mest klimavenlige varer,” siger Torben Chrintz, videnchef i Concito, til Foodculture.dk.

Vedvarende energi kan gøre tomaterne grønnere

Hvad nu hvis opvarmningsformen i det danske drivhus faktisk er energivenlig – altså, at man ikke alene er afhængig af olie, kul og gas til lys og opvarmning? Her påpeger Torben Lippert, sekretariatschef i Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, at man netop skal kigge på energikilden. ”Den energi, der bliver brugt, er ofte kombineret med andre energiformer som for eksempel fjernvarme eller decentrale kraftvarme-anlæg, hvor der samtidig bliver lavet el. Vi har lige lavet et forsøg, hvor et drivhus bliver koblet sammen med et forbrændingsanlæg og får overskudsvarmen derfra, som ellers ville være gået til spilde,” siger Torben Lippert til Foodculture.dk.

Røde ører

Så mangler vi at kigge på den økologiske tomat. Den går fra klimatesten med røde ører, er konklusionen. En økologisk tomat har nemlig et større klimaaftryk end en konventionel dyrket. 15 gange så meget CO2 udleder en økotomat frem for en spansk tomat. Forklaringen er, at økologien giver ringere udbytte, fordi man ikke må bruge kunstgødning i driften.

5 GODE RÅD

  • Tænk i produktionen af tomaten, ikke transporten
  • Friland er bedre end drivhus
  • Skal det være økologisk, så vælg udenlandsk eller dansk friland
  • Sommer – godt med dansk frilandstomat
  • Vil du undgå sprøjtemidler: Køb økologisk

Torben Chrintz fra Concito siger videre, at de økologiske tomater fra drivhus rangerer på niveau med klimapåvirkningen fra svinekød, mens den konventionelle udleder mere CO2 end kyllingekød.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Skal vi betale det gode pensionistliv med vores bø... Vi forsøger at leve klimaansvarligt. Vi spiser mindre kød, sparer på strømmen og tager på cykelferie. Men samtidig investerer vi i ødelæggende sort en...
Min klimavenlige sommerferie Da danskerne for nylig fik skat tilbage, røg antallet af solgte sommerferierejser i vejret med det samme. Det begejstrer rejsebureauerne, og forventni...
Debat: Det samlede energiforbrug er begyndt at sti... Tobias Nørkjær fra VedvarendeEnergis presseteam har haft en ivrig debat med klimaminister Lars Chr. Lilleholt i Dagbladet Information. Lilleholt lagde...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 3 2018

Magi i luften
Gennem en årrække har der været sonderinger for at finde frem til et mål for et samfunds udvikling, der inkluderer mere end økonomi. BNP er helt tydeligt ikke tilstrækkeligt. Helt gal er opgørelserne over de enkelte landes CO2-udslip, hvor hverken fly-, skibstransport og import af varer indgår i regnskabet. Og helt sygt bliver det, når vi har sat os i en situation, hvor vi er nødt til trække CO2 ud af atmosfæren for at overholde Paris-aftalen. Oven i købet med en teknologi som endnu ikke findes. Det er ren magi.

Kloden har kun de råstoffer, den er skabt med. Derfor er det ikke holdbart, at råstofforbruget pr. BNP-enhed er steget siden år 2000. Vækst betyder generelt et større forbrug af råstoffer. Der skal megen effektivisering til, at en øget produktion kan ske med mindre råstofforbrug. Som vi sagde i gamle dage: Man kan ikke producere sig ud af forureningen. Herværende tidsskrift hedder RÅSTOF for at sætte fokus på, at det er samlede ressourceforbrug, der skal minimeres.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: