Råstof logo

Tomater transporteret med fly giver en stor klimabelastning, men det er klart produktionsformen, der har det største klimaaftryk. Illustration: Ina Graneberg

Er mine tomater grønne?

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Claus Christensen

Tomahto – tomayto. Danske tomater, udenlandske tomater, økologiske tomater? Hvilke er i grunden de mest klimarigtige at købe?

Køb lokalt, lyder mottoet, når vi handler ind. Men er det nu også så simpelt, at vi bare skal gå efter den danske tomat, hvis vi gerne vil hjælpe klimaet? Det er langt fra enkelt at sammenligne klimaftrykket på danske tomater dyrket i drivhus, frilandstomater, udenlandske tomater og økologiske tomater. Først kan vi starte med at slå fast, at klimabelastningen i højere grad afhænger af produktionsformen end af transporten.

Flyvende tomater styrtdykker

Lektor i Bæredygtig innovation og omstilling Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet har regnet sig frem til, at 1 kg danske tomater i drivhus belaster miljøet med ca. 9,5 kg CO2. Belastningen kommer fra lys og el i drivhuset.

Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn.

Claus Christensen, VedvarendeEnergi

Det betyder med andre ord mere, om tomaten er dyrket i et dansk drivhus, der skal varmes op i alle de kolde måneder, end om tomaten er fragtet til Danmark: Er tomaten dyrket på friland i Spanien, er den som tommelfingerregel altså mere klimarigtig end drivhustomaten fra Fyn. Til sammenligning belaster spanske frilandsdyrkede tomater kun miljøet med ca. 0,4 kg CO2. Men hvad så med transporten? Her er svaret, at selvom man lægger klimabelastningen fra transporten fra Spanien oveni, vil de danske tomater samlet stadig udlede 10-12 gange så meget CO2 som de spanske.

Men det afhænger naturligvis af hvilken transportform, der er blevet brugt for at få tomaterne til landet. Ikke overraskende er fly den store synder. Den grønne tænketank Concito har tidligere regnet på det, og deres konklusion er, at klimabelastningen ved transporten først bliver et problem, når det foregår med fly. Tog, lastbil og skib ændrer altså ikke på rangeringen. ”Grundlæggende er flytransport værst, mens lastbil er mindre slemt og transport med skib er klart mindst klimabelastende. Som tommelfingerregel betyder transporten dog ikke voldsomt meget, når vi er i Europa. Det afgørende er snarere, om der er et højt udbytte pr. hektar, som ved kornprodukter og rodfrugter, der er blandt de mest klimavenlige varer,” siger Torben Chrintz, videnchef i Concito, til Foodculture.dk.

Vedvarende energi kan gøre tomaterne grønnere

Hvad nu hvis opvarmningsformen i det danske drivhus faktisk er energivenlig – altså, at man ikke alene er afhængig af olie, kul og gas til lys og opvarmning? Her påpeger Torben Lippert, sekretariatschef i Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, at man netop skal kigge på energikilden. ”Den energi, der bliver brugt, er ofte kombineret med andre energiformer som for eksempel fjernvarme eller decentrale kraftvarme-anlæg, hvor der samtidig bliver lavet el. Vi har lige lavet et forsøg, hvor et drivhus bliver koblet sammen med et forbrændingsanlæg og får overskudsvarmen derfra, som ellers ville være gået til spilde,” siger Torben Lippert til Foodculture.dk.

Røde ører

Så mangler vi at kigge på den økologiske tomat. Den går fra klimatesten med røde ører, er konklusionen. En økologisk tomat har nemlig et større klimaaftryk end en konventionel dyrket. 15 gange så meget CO2 udleder en økotomat frem for en spansk tomat. Forklaringen er, at økologien giver ringere udbytte, fordi man ikke må bruge kunstgødning i driften.

5 GODE RÅD

  • Tænk i produktionen af tomaten, ikke transporten
  • Friland er bedre end drivhus
  • Skal det være økologisk, så vælg udenlandsk eller dansk friland
  • Sommer – godt med dansk frilandstomat
  • Vil du undgå sprøjtemidler: Køb økologisk

Torben Chrintz fra Concito siger videre, at de økologiske tomater fra drivhus rangerer på niveau med klimapåvirkningen fra svinekød, mens den konventionelle udleder mere CO2 end kyllingekød.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

BØGER – Advarsel fra Antarktis Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er ekse...
Sort guld: En kommentar til Norges hykleriske klim... Vi henviser gerne til vores nabo på den anden side af Skagerrak, når vi skal give eksempler på progressiv elbilspolitik: Gratis parkering i Oslo, fri ...
De forkætrede afgifter på biler For tredje gang vil regeringen nedsætte registreringsafgiften på biler, selvom de to forrige nedsættelser betød endnu flere biler på vejene.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 16. november, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 6 2017

De lange briller Somme tider kan man godt blive lidt nedstemt, når olien ikke kan få lov til at blive i Nordsøen, når støttereglerne for solceller hele tiden bliver ændrede, når PSO-en bliver afviklet, osv.
Det hjælper, hvis man – med et forvrøvlet udtryk – tager de lange briller på. Ser verden i et 30 års perspektiv.
Det var det Annelise Grøn gjorde ved indvielsen af Vestbirk Højskoles vindmølle i 1981. ”Jeg gætter på, at om 30 år er atomkraften for længst opgivet i Danmark … Jeg gætter på, at Tvind-møllen om 30 år stadig kører og at der er tusindvis af andre i gang, ved hvert hus eller som fællesmøller på øde steder eller på havet … at vedvarende energi bliver løftet op fra latterlige, romantiske og flippede drømmerier til seriøse alternativer … Jeg gætter på, at om 30 år er spildvarme forbudt, energiforbruget halveret og opvarmning foregår alene ved fornybare kilder … Jeg gætter på, at om 30 år er energiforsyningen i Danmark baseret på masser af lokale, dyrkbare energikilder (biogas) kombineret med sol-, bølge- og vindkraft og suppleret med nordsøgas og olie.”
Vi er ikke i hus, men vi er godt på vej.

Hans Pedersen, redaktør af RÅSTOF

Artikler: