Råstof logo

Naturområder i det sydamerikanske land Bolivia har fået rettigheder på linje med mennesker for at beskytte Moder Jord. Foto: Flickr.

Moder Jord får endelig rettigheder

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Josefine Aude Raas

I 2012 sagde Bolivia: Nu er det nok! Mennesker render med alle rettighederne, men skænker ikke en  tanke til behandlingen af vores natur. I en særskilt lovgivning vedtog den bolivianske regering, at naturen skulle have rettigheder på samme niveau som mennesker: Lov 071 som på dansk hedder Loven om Rettigheder til Moder Jord, og som er med til at skabe inspiration verden over. 

Verdens natur er under pres fra vi mennesker. Vi fælder den ned og brænder den af for at udnytte jorden. Moder Jord Loven trådte i kraft i 2012 og har siden værnet om at beskytte den bolivianske natur. Det er en særskilt lovgivning og er den første af sin slags: ”Som det første land i verden vedtog Bolivia i 2012 Moder Jord Loven, der fastsætter naturens rettigheder”, fortæller den tidligere ambassadør for Danmark i Bolivia Ole Thonke i Globalnyt. Naturområder har fået status som juridiske væsner med rettigheder på samme niveau som mennesker. Dermed har Bolivia taget et stort skridt i retningen mod at beskytte klodens natur og sætte en stopper for rydningen af regnskov, som er et problem i mange latinamerikanske lande.

Læg sag an på vegne af Moder Jord

Lov 071 er inspireret af Bolivias oprindelige folk, og den måde de opfatter og lever i samspil med naturen på. Mange har regnskoven som livsgrundlag og er derfor afhængige af den, så der er ingen grund til ikke at passe på den.

”For oprindelige folk er naturen ikke et passivt bagtæppe for menneskers økonomiske eller politiske aktiviteter. Vi er atomer af samme stof og gensidigt afhængige. Bjerge, dyr og træer er aktører, og mennesket skal være varsomt med at udvinde uden at give igen. Det kan påkalde naturens vrede,” forklarer Stine Krøijer, adjunkt i antropologi ved Københavns Universitet, til et interview i Kristeligt Dagblad.

”For oprindelige folk er naturen ikke et passivt bagtæppe for menneskers økonomiske eller politiske aktiviteter. Vi er atomer af samme stof og gensidigt afhængige. Bjerge, dyr og træer er aktører, og mennesket skal være varsomt med at udvinde uden at give igen. Det kan påkalde naturens vrede.

Stine Krøijer, adjunkt i antropologi ved Københavns Universitet

Helt konkret betyder loven, at regeringen bliver forpligtet til at beskytte naturen mod overgreb fra mennesker. Hvis regeringen ikke kan leve op til det, så kan organisationer, folkeslag eller enkeltpersoner lægge sag an mod regeringen på vegne af Moder Jord. Derudover er regeringen også forpligtet til at føre en miljøvenlig politik både på nationalt og internationalt plan.

I kapitel 3, artikel 7, i lovgivningen står Moder Jords rettigheder beskrevet. En af dem er retten til at leve fri for forurening. I kapitel 4, artikel 8, står beskrevet statens forpligtelser: De skal blandt andet udvikle produktions- og forbrugsmønstre for at sikre, at det bolivianske folk har en fornuftig levestandard, samtidig med de skal sikre bæredygtige og langtidsholdbare processer i overensstemmelse med Moder Jord. Derudover står den enkelte bolivianer også til ansvar over for Moder Jord og skal, ifølge artikel 9, forsvare og respektere Moder Jords rettigheder.

Flere lande følger trop

Domstole og regeringer i andre lande er også trådt ind i kampen og har indført love til at beskytte naturområder. I New Zealand har de givet det tætte skovområde Te Urewera, som ligger på Nordøen, status som juridisk væsen, der ejer sig selv. Området er blandt andet hjemsted for Maori-stammen. Samme status er inden for kort tid også blevet tildelt Whanganui, som er landets tredje længste flod.

Også i Indien har de givet, med inspiration fra New Zealand, floderne Ganges og Yamuna status som juridiske entiteter. Floderne er stærkt forurenede på grund af menneskelig påvirkning, og regeringen har derfor fået øjnene op for dem og forsøger at komme forureningen til livs med den nye lovgivning. Ganges er blevet den første ikke-menneskelige entitet i Indien, som får menneskerettigheder. Det betyder konkret, at hvis floderne forurenes eller skades på anden måde, svarer det til at skade et menneske. Der er dog flere elementer, som besværliggør realiseringen af loven. Både kloakvand og industrielt spildvand ledes i dag ud i floderne, men med loven er dette med det samme blevet ulovliggjort. Det er en længere proces at afvikle udledningerne, så hvad der reelt skal gøres i mellemtiden, er uklart.

Tilbage i Bolivia har der i de seneste år været flere sager, hvor Moder Jord Loven er kommet på banen og har lagt op til diskussion, men hvis loven skal tages seriøst, skal den for alvor stille organisationer, firmaer og folk til ansvar. ”Den største udfordring i forbindelse med dette arbejde er at sikre, at de nye retslige- og institutionelle rammer etableret gennem Moder Jord-Lovgivningen rent faktisk skaber en effektiv koordinering mellem statslige institutioner og de civilsamfundsorganisationer, der er involveret i bæredygtig skovforvaltning og naturbeskyttelse”, forklarer den tidligere ambassadør Ole Thonke.

Josefine Aude Raas er freelancer for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Det bedste forbrug er genbrug Modeindustrien har travlt med at markere sig som bæredygtig, men bag facaden ser virkeligheden noget anderledes ud. Genbrug er en del af løsningen, me...
Spar er trumf Dansk landbrug skal ikke bekymre sig om energibesparelser, mener Dansk Energis direktør Lars Aagaard. Aagaard kalkulerer med, at elektrificering af va...
Scenarie: Transport med benzin- og dieselbiler eks... Vi kan forvente, at biltrafikken med benzin- og dieselbiler vil stige i hastigt frem mod 2030. Den førte transportpolitik giver næring til et skræksce...

Kommenter indlægget

Del artiklen med andre

Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Nutid, tak! ”Tog er fortid. Asfalt er fremtiden.” Sådan lyder det fra regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Og Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentsen sætter trumf på og udtaler, at ”hvis Aarhus skal have mere letbane, må de selv betale” (Fyens Stiftstidende 9. januar 2017). Dermed overser Venstres ordfører de overfyldte indfaldsveje til selvsamme by, og at det er plat umuligt at parkere de fleste steder i byen samt ikke mindst, at halvdelen af Aarhus´ befolkning ikke har bil. Især på den politiske højrefløj savner man trafikpolitikere, hvis opfindsomhed strækker længere end til at foreslå flere spor på de danske motorveje.
Skal olie- og bilindustrien have frit løb til at vride de sidste kroner ud af deres investeringer? Eller skal vi tage forskud på fremtiden og erklære benzinbilen for død og organisere et samfund uden biler?
Med den nuværende regerings kurs vil transport med benzin- og dieselbiler eksplodere i 2030. Drivhusudledningen fra personbiler vil øges med 43%. VedvarendeEnergi foreslår, at el-og hybridbiler indføres som i Norge samtidig med, at kollektiv transport + cykling overtager en del af persontransporten fra bilerne. Derved kan personbilernes CO2-udledninger reduceres 89% frem til 2030 (se artiklen om biltransport i dette nummer af RÅSTOF).

Hans Pedersen, redaktør af RÅSTOF og
Claus Christensen, ansv. redaktør af RÅSTOF

Artikler: