Råstof logo

Naturområder i det sydamerikanske land Bolivia har fået rettigheder på linje med mennesker for at beskytte Moder Jord. Foto: Flickr.

Moder Jord får endelig rettigheder

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Josefine Aude Raas

I 2012 sagde Bolivia: Nu er det nok! Mennesker render med alle rettighederne, men skænker ikke en  tanke til behandlingen af vores natur. I en særskilt lovgivning vedtog den bolivianske regering, at naturen skulle have rettigheder på samme niveau som mennesker: Lov 071 som på dansk hedder Loven om Rettigheder til Moder Jord, og som er med til at skabe inspiration verden over. 

Verdens natur er under pres fra vi mennesker. Vi fælder den ned og brænder den af for at udnytte jorden. Moder Jord Loven trådte i kraft i 2012 og har siden værnet om at beskytte den bolivianske natur. Det er en særskilt lovgivning og er den første af sin slags: ”Som det første land i verden vedtog Bolivia i 2012 Moder Jord Loven, der fastsætter naturens rettigheder”, fortæller den tidligere ambassadør for Danmark i Bolivia Ole Thonke i Globalnyt. Naturområder har fået status som juridiske væsner med rettigheder på samme niveau som mennesker. Dermed har Bolivia taget et stort skridt i retningen mod at beskytte klodens natur og sætte en stopper for rydningen af regnskov, som er et problem i mange latinamerikanske lande.

Læg sag an på vegne af Moder Jord

Lov 071 er inspireret af Bolivias oprindelige folk, og den måde de opfatter og lever i samspil med naturen på. Mange har regnskoven som livsgrundlag og er derfor afhængige af den, så der er ingen grund til ikke at passe på den.

”For oprindelige folk er naturen ikke et passivt bagtæppe for menneskers økonomiske eller politiske aktiviteter. Vi er atomer af samme stof og gensidigt afhængige. Bjerge, dyr og træer er aktører, og mennesket skal være varsomt med at udvinde uden at give igen. Det kan påkalde naturens vrede,” forklarer Stine Krøijer, adjunkt i antropologi ved Københavns Universitet, til et interview i Kristeligt Dagblad.

”For oprindelige folk er naturen ikke et passivt bagtæppe for menneskers økonomiske eller politiske aktiviteter. Vi er atomer af samme stof og gensidigt afhængige. Bjerge, dyr og træer er aktører, og mennesket skal være varsomt med at udvinde uden at give igen. Det kan påkalde naturens vrede.

Stine Krøijer, adjunkt i antropologi ved Københavns Universitet

Helt konkret betyder loven, at regeringen bliver forpligtet til at beskytte naturen mod overgreb fra mennesker. Hvis regeringen ikke kan leve op til det, så kan organisationer, folkeslag eller enkeltpersoner lægge sag an mod regeringen på vegne af Moder Jord. Derudover er regeringen også forpligtet til at føre en miljøvenlig politik både på nationalt og internationalt plan.

I kapitel 3, artikel 7, i lovgivningen står Moder Jords rettigheder beskrevet. En af dem er retten til at leve fri for forurening. I kapitel 4, artikel 8, står beskrevet statens forpligtelser: De skal blandt andet udvikle produktions- og forbrugsmønstre for at sikre, at det bolivianske folk har en fornuftig levestandard, samtidig med de skal sikre bæredygtige og langtidsholdbare processer i overensstemmelse med Moder Jord. Derudover står den enkelte bolivianer også til ansvar over for Moder Jord og skal, ifølge artikel 9, forsvare og respektere Moder Jords rettigheder.

Flere lande følger trop

Domstole og regeringer i andre lande er også trådt ind i kampen og har indført love til at beskytte naturområder. I New Zealand har de givet det tætte skovområde Te Urewera, som ligger på Nordøen, status som juridisk væsen, der ejer sig selv. Området er blandt andet hjemsted for Maori-stammen. Samme status er inden for kort tid også blevet tildelt Whanganui, som er landets tredje længste flod.

Også i Indien har de givet, med inspiration fra New Zealand, floderne Ganges og Yamuna status som juridiske entiteter. Floderne er stærkt forurenede på grund af menneskelig påvirkning, og regeringen har derfor fået øjnene op for dem og forsøger at komme forureningen til livs med den nye lovgivning. Ganges er blevet den første ikke-menneskelige entitet i Indien, som får menneskerettigheder. Det betyder konkret, at hvis floderne forurenes eller skades på anden måde, svarer det til at skade et menneske. Der er dog flere elementer, som besværliggør realiseringen af loven. Både kloakvand og industrielt spildvand ledes i dag ud i floderne, men med loven er dette med det samme blevet ulovliggjort. Det er en længere proces at afvikle udledningerne, så hvad der reelt skal gøres i mellemtiden, er uklart.

Tilbage i Bolivia har der i de seneste år været flere sager, hvor Moder Jord Loven er kommet på banen og har lagt op til diskussion, men hvis loven skal tages seriøst, skal den for alvor stille organisationer, firmaer og folk til ansvar. ”Den største udfordring i forbindelse med dette arbejde er at sikre, at de nye retslige- og institutionelle rammer etableret gennem Moder Jord-Lovgivningen rent faktisk skaber en effektiv koordinering mellem statslige institutioner og de civilsamfundsorganisationer, der er involveret i bæredygtig skovforvaltning og naturbeskyttelse”, forklarer den tidligere ambassadør Ole Thonke.

Josefine Aude Raas er freelancer for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Naturlig hakket? Kan man erstatte det hakkede oksekød med en plantebaseret variant? Ja, mener virksomheden Naturli`, der har lanceret et soyaprodukt, der i farve og st...
Privilegiets usikkerhed Hvordan reagerer befolkningen i velhavende industrialiserede lande på global opvarmning? Hvorfor er der så få, der agerer? Og hvordan kan de oprethold...
2018 – et år i klimaets tegn Klimakonferencen COP23 er slut. Her blev planerne lagt for, at 2018 skal blive et år med fokus på klimaforandringer og med øgede ambitioner for at red...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Lavest mulige indsats
Lægger man øret til vandrørene og lytter efter rygter om det kommende energiforlig, kan man ikke undgå at blive deprimeret. Intet tyder på, at regeringens visioner strækker sig til andet end den lavest mulige indsats. Transporten og landbruget har indtil videre været fredhellige for regeringen og energibesparelser et ikke-prioriteret tiltag.

Og det er netop det, vi kan kræve: at regeringen i det kommende energiforlig prioriterer. Som efterhånden mange ved, så går omkring 40% af Danmarks energiforbrug til rumopvarmning. En indsats for renovering af offentlige bygninger vil være rettidig omhu. Samme indsats i det almennyttige byggeri – tak. Sidstnævnte kunne ske efter devisen, at huslejen ikke måtte stige mere end varmeregningen gik ned. Samtidig kunne man passende argumentere for, at boligarealet ikke må stige, så energigevinsten går tabt i form af en ny udestue eller en tilbygget altan (se artiklen ”Småt og godt” her i magasinet). Tilskud til den fortsatte udskiftning af oliefyr er en klassiker, der bør fortsætte, indtil der ikke er flere oliefyr (eller mere olie).

Og endelig – der er ingen vej udenom: Transporten og landbruget er ikke fredhellige i et ambitiøst energiforlig.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: