Råstof logo

Foto: Wikimedia.

Moder Jord på Herrens Mark

Af Hans Pedersen

Et er at forsøge at gemme CO2 fra energiproduktion og industrivirksomheder i underjordiske hulrum. Denne artikel handler om, hvordan en mindsket jordbearbejdning kan øge kulstofindholdet i jorden.

”Der er tre grundsten,” sige Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening. ”Plantedække året rundt, minimal jordbearbejdning og et sundt sædskifte. Det er det, der kaldes Conservation Agriculture.”

Baggrunden er dyster. Specielt på Sjælland og øerne mindskes år for år mængden af organisk materiale i den danske landbrugsjord. I husdyrfattige egne er det værst. I Jylland er der flere husdyr, og her tilbageføres organisk stof til jorden via husdyrgødningen. Men generelt går det ned ad bakke. Samlet mister vi kulstof, selv om der nogle steder er status quo.

I Østrig og USA betaler man landmænd for at mindske jordbearbejdningen og dermed bevare humus (organisk materiale, red.) i jorden. At bevare organisk materiale i jordbunden, svarer til at plante skov. I begge tilfælde flyttes en andel af atmosfærens CO2 over i skovens træer eller landbrugsjordens øverste lag.

”At tage vare på det organiske materiale i landbrugsjorden, er meget vigtigt for jordens frugtbarhed og formodentlig også for klimaet,” siger Janne Aalborg Nielsen, som arbejder målrettet med at finde løsninger på hvordan jordbearbejdningen kan mindskes i det økologiske landbrug, bl.a. i GUDP-projektet CarbonFarm.

Erosion
En mindsket jordbearbejdning har samtidig den sidegevinst, at der sker en markant mindre erosion. Vinden kan simpelthen ikke i samme grad få tag i muldlaget – madjorden. I Thorkild Kjærgaards bog ”Den danske revolution” er der en beregning af, hvor meget af madjorden der er forsvundet de seneste århundreder gennem vind- og vanderosion. Beregningen siger: En meter. Beregningen er oven i købet fra Møn, hvor jorden generelt er leret.

Aarstiderne
”Jeg er jo en praktisk mand, så jeg vælger at se på den samlede mængde organisk materiale i jorden.” Sådan siger Thomas Harttung, der i sin tid stiftede det økologiske fødevareselskab Aarstiderne (sammen med Søren Ejlersen, red.). Der findes et helt forskningsfelt for, hvordan det organiske materiale defineres.

”Vi skelner hos os mellem Green Carbon og Black Carbon. Vi har forsøg og eksperimenter med begge dele. Men Black Carbon opgav vi for seks år siden (2014), på grund af tekniske problemer.” Ved Black Carbon metoden udvinder man energi og plantemateriale på samme tid fra fx halm. Omsætningen foregår ved pyrolyse, det vil sige, uden at der er ilt til stede. Energien kan derpå anvendes til fjernvarme eller andet og plantematerialet tilføres jorden. De tekniske problemer drejer sig nok så meget om, at pyrolyse af halm fører til klordannelse og dermed saltsyre, som giver korrosion.

Thomas Harttungs status på Black Carbon og produktionen af biochar, som slutproduktet af plantematerialet efter pyrolysen kaldes, er, at ”på papiret er det efter mit hoved en rigtig god ide at sigte efter at halvdelen af halmen bliver til energi, og at den anden halvdel tilføres jorden som biochar. Men det er ikke teknisk udviklet endnu.”

Men vi bør også se på aerob kompostering som et mere simpelt og mindre kapitaltungt koncept.

Jordbearbejdningen
Vi skal globalt set sikre, at der ikke sker et stigende udslip af CO2 til atmosfæren, hverken fra landbrugsjorden eller andre kilder. Og som det er nu, bidrager landbrugsjorden til den globale opvarmning ved, at der udsendes mere CO2 end der optages. Mindsket jordbearbejdning, konsekvent sædskifte, efterafgrøder og mellemafgrøder er overskriften på en rationel omlægning af den samlede jordbehandling, der sikrer at udslippet af CO2 mindskes. Alle kneb gælder: nittet halm bliver liggende på marken. Tilførsel af husdyrgødning samt ingen pløjning eller harvning.

”For os på Aarstiderne her på Barritskov (vest for Juelsminde, red.) fokuserer vi kun i ringe grad på at tilføre jordene husdyrgødning. Vi har som biodynamikere valgt kun at have 0,2 dyreenheder pr. ha, hvor reglerne for økologisk landbrug gør det muligt at have helt op til 1,5 dyreenheder pr. ha. Vi fokuserer således på plantedelen, når det gælder om at dæmme op for udpiningen af jorden. Det gør vi ved at mindske andelen af et-årige planter og mindske jordbehandlingen.”

Praktik
På Barritskov arbejder man fremover med mere direkte såning. Dvs. ingen pløjning men blot en rille ned i jorden hvor frøene lægges. Her er udfordringen, at det er vanskeligt at undvære glyphosat (Round Up), som økologer jo har fravalgt som mulighed. Round up bruges til at fjerne efterafgrøde og ukrudt før etablering af næste afgrøde. I økologien kigges der efter andre løsninger, og måske er det efterafgrøden, der skal dække af for ukrudtet. Hensigten er at bevare så mange af de naturlige processer i de øverste dele af jordlaget som muligt. Pløjning, harvning og fræsning vender op og ned på det mïkrobielle liv, der varetager omsætningen i den øverste del af madjorden. Det er således umiddelbart imod naturens orden at endevende jorden ved pløjning. Det samme gælder selvfølgelig også for havegravning. Men man kan roligt anbefale den samme eller lignende metoder til havebrug. I praksis betyder det i havebrug let behandling med en kultivator og håndlugning af de mest aggressive store planter. Og et afslappet forhold til lidt ukrudt ind imellem de dyrkede planter.

I disse år foregår der et stort udviklingsarbejde af såmaskiner med minimal jordbearbejdning.

Ideen om at flytte store dele af kvægholdet fra Jylland og Fyn til Sjælland for derigennem at få tilført mere husdyrgødning til jorden er ifølge Thomas Harttung for vidtløftigt. Men en tilskyndelse til at få et større husdyrhold på Sjælland vil være en god ting for at mindske den fortsatte udpining af det samlede dyrkningslag.

FRDK
”Også i det konventionelle landbrug er der stor interesse for mindre jordbearbejdning,” siger Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening. ”Der er en del konventionelle landmænd, der ikke pløjer eller harver. Mange af dem supplerer også med efterafgrøder, således at jorden er plantedækket meget af året. De har udelukket pløjning og har kun minimal jordbearbejdning. Dette sker i regi af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK). Dog anvendes glyphosat til at bekæmpe ukrudt og nedvisne efterafgrøden med inden etablering af næste hovedafgrøde. Ved reduceret jordbearbejdning spares der diesel og mandskabstimer.

Gevinst
Selv om der stadig mangler både teoretisk viden og praktisk udvikling med mindsket jordbearbejdning, ser det ud til, at der vil være gevinst på alle hylder: Bedre opsugning af nedbør, større robusthed over for klimaændringer, sparede arbejdstimer, sparet diesel og ikke mindst et større plante- og dyreliv i jordbunden med bevarelse af en lang række nyttedyr, der så at sige er gratis medarbejdere for landmanden.

Og først og fremmest: jordens frugtbarhed bevares.

Fakta: 

Biochar:

Biomasse (halm og flis) afgasset ved høj temperatur uden ilt er biochar. Resultat: Først kan man udvinde energi og derpå bruge resten (biochar) til jordforbedring.

Insekter og regnorme

Det er opgjort, at der er 23.000 springhaler pr. kvadratmeter i ikke-pløjede jorder mod 5.000 i pløjede jorder. Dermed er der mere føde for nytteinsekter i ikke-pløjede jorder.

Der er 2-3 gange flere regnorme i ikke-pløjede jorder sammenlignede med pløjede og dermed flere fugle.

Ifølge FN er omkring 1 million af verdens plante- og dyrearter truede af udryddelse.

 

”At bevare organisk materiale i jordbunden, svarer til at plante skov”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...
Test dit personlige klimaaftryk på to minutter Nu kan du på blot to minutter få overblik over dit personlige klimaaftryk. VedvarendeEnergi har nemlig udviklet en simpel klimaberegner.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.