Råstof logo

Vidste du, at Schweiz er stærkt afhængig af udlandet, for at stille sin energisult? 75,4% af den brugte energi bliver importeret fra udlandet, 24,6% kommer fra schweizisk produktion. Foto: Bundesamt für Energie BFE 2015

Når Edsforbundet indskrænker demokratiet for energiens skyld

Af Melina Antonia Buns

Den 21. maj 2017 besluttede et flertal på 58,2% af schweizerne ikke kun at give afkald på atomkraftværker, men også at udbygningen med vedvarende energi har national interesse – lige som natur- og hjemstavnsbeskyttelse (Natur- und Heimatschutz).  Hvert nye store vind- eller vandkraftværk skal fremover vurderes ud fra begge interesser, inden det kan godkendes.

3 kernepunkter

Energiloven tager fat omkring tre kernepunkter, der skal sikre energiomstruktureringen af landet og dets energiforsyning: Øget energieffektivitet, udbygning af vedvarende energi og afkald på atomkraft.

Det schweiziske Forbundsråd argumenterer for, at der i det personlige energiforbrug er mange muligheder for at spare, også ud fra et økonomisk perspektiv. Derfor skal en schweizers energi- og strømforbrug mindskes med 16% frem til 2020 – og endda med 43% frem til 2035; selve strømforbruget skal reduceres med 13% i 2035. Denne reduktion skal findes inden for boligmarkedet, biltrafikken og virksomhederne. Energirenovering af boliger skal fortsat støttes finansielt, både gennem tilskudsordninger og gennem skattefradrag, fx når et oliefyr bliver skiftet ud med en varmepumpe. Derudover skal personbilernes CO2-udledning reduceres med 30%, sammenlignet med i dag. Med den nye lov gælder denne reduktion også for lastbiler. Supplerende vil det schweiziske Forbundsråd støtte op omkring nye teknologier, der kan hjælpe med at sænke virksomhedernes energiforbrug.

Hurtig udbygning med vedvarende energi
Den største investering kommer til at ske inden for udbygning af vedvarende energi. I dag bidrager vedvarende energi kun med 2,3% til den schweiziske energiproduktion – om tre år, i 2020, skal sol vind, biogas og geotermi udgør 6%, svarende til 4,4 TWh, og så stige til 11,4 TWh i 2035. Forbrugerne skal derfor se frem til en forhøjelse af den supplerende afgift på el fra 1,5 Rappen til 2,3 Rappen per kWh (svarende til 1,6 DKK), som nye projekter inden for vedvarende energi kan blive subventioneret med frem til 2022. Nye store solcelleanlæg kan få refunderet op til 30% af deres investeringsomkostninger. Ligeledes kan allerede eksisterende og nye store vandkraftværker få subventioner frem til henholdsvis 2022 og 2030.

Som tredje kernelement blev afkaldet på atomkraften nu også besluttet basisdemokratisk. Der må ikke bygges nye atomkraftværker i Schweiz, men de eksisterende fem atomkraftværker, der leverer mere end 30% af den schweiziske strøm, må forblive på nettet, så længe sikkerheden tillader det.


Større international afhængighed

Samtidig begrænsede schweizerne deres egne rettigheder, da store strømkabler nu kan blive realiseret hurtigere, fordi rettighederne for indsigelser og klagemuligheder blev indskrænket med den nye energilov. Når de ellers basisdemokrati-elskende schweizere er villige til at indskrænke deres rettigheder, må ønsket om at blive et grønt land være stort. Men energipolitisk uafhængighed synes at have haft en større betydning end grøn omstilling: Mindre strømforbrug mindsker afhængighed af importerede fossile brændsler 0g styrker den nationale schweiziske vedvarende energi, sådan lød Forbundsrådets argumentation. Den schweiziske afstemning om energiloven var altså også en afstemning om mere energipolitisk selvstændighed og mere national økonomisk vækst.

Ridser på facaden

I modsætning til den tyske Energiewende, der har lagt låg på atomkraftværkerne, må de schweiziske atomkraftværker køre så længe de kan, så længe de betegnes som sikre. En folkeafstemning, som det grønne parti fremsatte, om begrænsning af atomkraftværkernes levetid blev i november 2016 nedstemt af befolkningen. De bekymringer, der findes på den tyske side af den fælles grænse, kan ikke findes i lige så stor stil på edforbundets side. Det schweiziske Forbundsråd argumenterede da også hellere for, at opførelsen af nye atomkraftværker er forbundet med skyhøje investeringer og efterfølgende subventioner for strømprisen.

Når de ellers basisdemokrati-elskende schweizere er villige til at indskrænke deres rettigheder, må ønsket om at blive et grønt land være stort.

Melina Antonia Buns er skribent for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.