Råstof logo

4.000 MW solkraft i 2030. Det foreslår VedvarendeEnergi.

Sidste nyt: Vind- og solaftale misser lokale initiativer

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Gunnar Boye Olesen

D. 26. september indgik regeringen og Dansk Folkeparti en ny aftale om støtte til sol og vind. VedvarendeEnergi er skeptisk over for aftalen.

Den smalle aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der blev indgået sent tirsdag den 26. september, hvorefter vindmølle- og solcelleprojekter de kommende to år skal deltage i udbud, gør det sværere at realisere lokale vindmølleprojekter. Den smalle aftale er også et dårligt udgangspunkt, for at vi i Danmark kan få et bredt forlig om de kommende års omstilling til vedvarende energi. En snæver aftale er en modsætning til de tidligere års brede energiforlig, der har båret den hidtidige omstilling til vedvarende energi, og som har garanteret en del sikkerhed på energiområdet.

Større risiko for udviklere

Aftalen med sol-og vindkraftudbud, som kræver, at alle tilladelser er givet, vil gøre det langt mere risikabelt at gå i gang med vindmølleprojekter end med den nuværende ordning for landvindmøller. Et godkendt projekt kan falde, hvis det er dyrere end konkurrenternes ved en budrunde. Og det ved projektudviklere først efter at have betalt flere års projektudvikling, VVM-analyse med mere.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gentænke aftalen, øge garantiordningen for projekter med lokal nytte og fremover arbejde for brede forlig.

Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

Det betyder, at alle projektudviklere får en større risiko. Den nuværende garantiordning for vindmøllelaug er for utilstrækkelig til at sikre nye vindmøllelaug, idet projektudvikling inklusiv VVM-analyse og godkendelsesproces koster langt mere end garantien, der er begrænset til 500.000 kr. pr projekt. Derfor er det med aftalen blevet endnu sværere end hidtil, sandsynligvis umuligt, at gennemføre vindmøllelaugsprojekter og andre lokale projekter. Derved vil projekter med lokal nytte og mindre lokal modstand blive endnu sværere at gennemføre til skade for både udbygningen med vedvarende energi og for den folkelige støtte til omstillingen af vort energisystem.

Den værst tænkelige model

Grundlæggende giver forslaget med udbud om pristillæg en varierende og uforudsigelig elmarkedspris og en maksimal prisrisiko over for nye VE-anlæg. Ved faldende elpris vil anlæggene blive økonomisk nødlidende og ved stigende elpris kommer elforbrugerne til at betale overpris. Den valgte prismodel er med andre ord den værst tænkelige og vil betyde, at investorerne er nødt til at beregne sig et risikotillæg, hvilket vil fordyre projekterne.

Aftalen kan også forventes at betyde, at en enkelt energiform vil blive favoriseret, så der for eksempel kun udbygges med solceller i de kommende to år, da udviklingsomkostningerne til solcelleprojekter er lavere end for vindmølleprojekter. Der kan forventes stop-go effekter specielt i vindbranchen, hvilket skader virksomhederne og på sigt forhøjer deres priser.

Forslagets omlægning af perioden med pristillæg til 20 år, fra i dag 22.000 fuldlasttimer for vindmøller, vil dels betyde højere samlede pristillæg, idet investorer skal have højere forrentning af investerede midler end staten, og dels betyde, at staten i længere tid er bundet af en bestemt betaling. Desuden vil det betyde, at der ikke længere er favorisering af placeringer med lidt dårligere vindforhold, hvor møller på dårligere placeringer med nuværende ordning får lige så meget i pristillæg som møller på de bedste placeringer, blot over en længere periode.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gentænke aftalen, øge garantiordningen for projekter med lokal nytte og fremover arbejde for brede forlig, så vi får sikkerhed for den politiske omstilling til vedvarende energi, hvilket der er brug for.

Læs her hele aftalen

Læs pressemeddelelse fra Danmarks Vindmølleforening

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Lev vel med el Sidst i 1800-tallet oprettede Poul la Cour en forsøgsmølle i Askov. Her uddannede han tillige ”Landlige Elektrikere” som gjorde at vindmøller kunne dr...
Biomasse – hvor godt er det for klimaet? Import af biomasse til lande som Danmark er stigende, og derfor er spørgsmålet om biomassens klimaneutralitet også mere aktuel end nogensinde.
Naturlig hakket? Kan man erstatte det hakkede oksekød med en plantebaseret variant? Ja, mener virksomheden Naturli`, der har lanceret et soyaprodukt, der i farve og st...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Lavest mulige indsats
Lægger man øret til vandrørene og lytter efter rygter om det kommende energiforlig, kan man ikke undgå at blive deprimeret. Intet tyder på, at regeringens visioner strækker sig til andet end den lavest mulige indsats. Transporten og landbruget har indtil videre været fredhellige for regeringen og energibesparelser et ikke-prioriteret tiltag.

Og det er netop det, vi kan kræve: at regeringen i det kommende energiforlig prioriterer. Som efterhånden mange ved, så går omkring 40% af Danmarks energiforbrug til rumopvarmning. En indsats for renovering af offentlige bygninger vil være rettidig omhu. Samme indsats i det almennyttige byggeri – tak. Sidstnævnte kunne ske efter devisen, at huslejen ikke måtte stige mere end varmeregningen gik ned. Samtidig kunne man passende argumentere for, at boligarealet ikke må stige, så energigevinsten går tabt i form af en ny udestue eller en tilbygget altan (se artiklen ”Småt og godt” her i magasinet). Tilskud til den fortsatte udskiftning af oliefyr er en klassiker, der bør fortsætte, indtil der ikke er flere oliefyr (eller mere olie).

Og endelig – der er ingen vej udenom: Transporten og landbruget er ikke fredhellige i et ambitiøst energiforlig.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: