Råstof logo

4.000 MW solkraft i 2030. Det foreslår VedvarendeEnergi.

Sidste nyt: Vind- og solaftale misser lokale initiativer

Af Gunnar Boye Olesen

D. 26. september indgik regeringen og Dansk Folkeparti en ny aftale om støtte til sol og vind. VedvarendeEnergi er skeptisk over for aftalen.

Den smalle aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der blev indgået sent tirsdag den 26. september, hvorefter vindmølle- og solcelleprojekter de kommende to år skal deltage i udbud, gør det sværere at realisere lokale vindmølleprojekter. Den smalle aftale er også et dårligt udgangspunkt, for at vi i Danmark kan få et bredt forlig om de kommende års omstilling til vedvarende energi. En snæver aftale er en modsætning til de tidligere års brede energiforlig, der har båret den hidtidige omstilling til vedvarende energi, og som har garanteret en del sikkerhed på energiområdet.

Større risiko for udviklere

Aftalen med sol-og vindkraftudbud, som kræver, at alle tilladelser er givet, vil gøre det langt mere risikabelt at gå i gang med vindmølleprojekter end med den nuværende ordning for landvindmøller. Et godkendt projekt kan falde, hvis det er dyrere end konkurrenternes ved en budrunde. Og det ved projektudviklere først efter at have betalt flere års projektudvikling, VVM-analyse med mere.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gentænke aftalen, øge garantiordningen for projekter med lokal nytte og fremover arbejde for brede forlig.

Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

Det betyder, at alle projektudviklere får en større risiko. Den nuværende garantiordning for vindmøllelaug er for utilstrækkelig til at sikre nye vindmøllelaug, idet projektudvikling inklusiv VVM-analyse og godkendelsesproces koster langt mere end garantien, der er begrænset til 500.000 kr. pr projekt. Derfor er det med aftalen blevet endnu sværere end hidtil, sandsynligvis umuligt, at gennemføre vindmøllelaugsprojekter og andre lokale projekter. Derved vil projekter med lokal nytte og mindre lokal modstand blive endnu sværere at gennemføre til skade for både udbygningen med vedvarende energi og for den folkelige støtte til omstillingen af vort energisystem.

Den værst tænkelige model

Grundlæggende giver forslaget med udbud om pristillæg en varierende og uforudsigelig elmarkedspris og en maksimal prisrisiko over for nye VE-anlæg. Ved faldende elpris vil anlæggene blive økonomisk nødlidende og ved stigende elpris kommer elforbrugerne til at betale overpris. Den valgte prismodel er med andre ord den værst tænkelige og vil betyde, at investorerne er nødt til at beregne sig et risikotillæg, hvilket vil fordyre projekterne.

Aftalen kan også forventes at betyde, at en enkelt energiform vil blive favoriseret, så der for eksempel kun udbygges med solceller i de kommende to år, da udviklingsomkostningerne til solcelleprojekter er lavere end for vindmølleprojekter. Der kan forventes stop-go effekter specielt i vindbranchen, hvilket skader virksomhederne og på sigt forhøjer deres priser.

Forslagets omlægning af perioden med pristillæg til 20 år, fra i dag 22.000 fuldlasttimer for vindmøller, vil dels betyde højere samlede pristillæg, idet investorer skal have højere forrentning af investerede midler end staten, og dels betyde, at staten i længere tid er bundet af en bestemt betaling. Desuden vil det betyde, at der ikke længere er favorisering af placeringer med lidt dårligere vindforhold, hvor møller på dårligere placeringer med nuværende ordning får lige så meget i pristillæg som møller på de bedste placeringer, blot over en længere periode.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gentænke aftalen, øge garantiordningen for projekter med lokal nytte og fremover arbejde for brede forlig, så vi får sikkerhed for den politiske omstilling til vedvarende energi, hvilket der er brug for.

Læs her hele aftalen

Læs pressemeddelelse fra Danmarks Vindmølleforening

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi

Relaterede artikler

Energi til en ø Hvis Naturstyrelsen på Livø i praksis kan vise, at det kan lade sig gøre at være selvforsynende med energi uden at være tilkoblet det globale net på f...
Om at opfinde det varme vand Kan en væsentlig del af vandet til fjernvarme hentes fra undergrunden? Kan geotermi overtager olien, gassen og kullets plads i energisystemet?
10 skridt på vejen mod en vindmøllesucces Der er gjort mange forsøg på at forklare den danske succes på det internationale vindmøllemarked. Men måske begynder historien mere end 100 år før, vi...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 4 2018

Højt at flyve
Flyproducenten Boeing ser med bekymring på fremtiden: Efterspørgslen på kommercielle fly vil ifølge The Boeing Company blive fordoblet de næste tyve år, og det kan betyde, at der i 2037 vil mangle næsten 800.000 piloter. Derfor er den amerikanske gigant ved at udvikle et passagerfly med kun én pilot.
Vi andre er også bekymrede. Men af andre grunde. Luftfarten er et dystert eksempel på, hvordan et fuldkommen ureguleret marked kan være med til at drive den globale opvarmning mod temperaturstigninger langt over de 1,5-2 grader, som FN´s klimapanel siger er grænsen.
Man begynder desværre at tvivle på, om der findes politikere, der tør tage kampen op mod den magtfulde luftfartsindustri.

 

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: