Råstof logo

ExxonMobil var allerede for mere end 30 år siden klar over, at udvindingen af fossile brændsler udgjorde et problem for klimaet. Foto: Google.

Oliekæmpernes korstog mod klimadebatten

Del artiklen med andre
Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Af Kia Jensen

Et nyligt publiceret studie har påvist, hvordan den amerikanske oliekæmpe ExxonMobil systematisk har spredt misinformation om klimaforandringer, selvom deres egne interne undersøgelser belyste klimaforandringernes sammenhæng med fossile brændstoffer helt tilbage i 1970’erne. Alligevel har ExxonMobil, og flere andre oliekæmper, brugt millioner af dollars på at købe meningsdannere og sprede misinformation i klimadebatten.

USA’s største olieselskab ExxonMobil (tidligere Exxon) er igennem flere år blevet beskyldt for bevidst at sprede misinformation i klima- og miljødebatten med formålet om at sløre eget ansvar som storudleder af drivhusgasser. For nyligt blev det i et Harvard-studie således også påvist, at ExxonMobil i årtier systematisk har misinformeret offentligheden, blandt andet gennem reklamer og økonomisk støtte til meningsdannere. Dette til trods for at ExxonMobils egne forskere internt selv belyste den voksende videnskabelige konsensus omkring klimaforandringernes ægthed og forbindelsen med menneskelig aktivitet helt tilbage i 1980’erne. Det betyder, at allerede før det første FN-klimatopmøde i Rio i 1992 var ExxonMobil opmærksom på både klimaforandringer og sammenhængen med udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer, som hele virksomheden baseres på.

Men ExxonMobil er ikke en enlig svale. Interne dokumenter helt tilbage fra 1979 har vist, at Shell blandt andre også var internt opmærksom på ”klimaproblemet”. Dette til trods har også Shell spenderet store beløb på blandt andet at støtte klimaskeptiske organisationer, der arbejder for at bremse politiske tiltag for at bremse klimaforandringer. Fordelen for selskaberne har blandt andet været, at de kunne anvende denne viden som et forspring til at fordreje og misinformere klimadebatten både nationalt og internationalt, før den tog fart efter Rio i 1992.

Det betyder, at allerede før det første FN-klimatopmøde i Rio i 1992 var ExxonMobil opmærksom på både klimaforandringer og sammenhængen med udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer, som hele virksomheden baseres på.

Kia Jensen, skribent for RÅSTOF

Fake news og kampen om at vinde fakta

Oliekæmpernes aktive indsats for at fordreje og skabe mistro til klimaforskning og klimaforandringer har stor betydning. Til trods for det nutidige fokus på ’fake news’ hører olieselskabernes mangeårige forsøg på at fordreje klimadebatten under samme hat. Som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps ’alternative fakta’ er der dog kommet et større fokus på faren ved, at meningsdannere og magthavere forsøger at forme og fordreje fakta efter deres forgodtbefindende.  På samme måde har visse olieselskaber således i årtier forsøgt at mudre formidlingen omkring klimaforandringer til og ikke mindst forsøge at dække over deres eget ansvar som fossile selskaber. Ved systematisk at sprede og gentage misinformation, sås der tvivl om de ’rigtige fakta’. Der er derfor behov for at stille oliekæmper som ExxonMobil til ansvar. Og ansvar er netop, hvad flere byer i USA nu kræver af oliekæmperne. Byerne San Francisco og Oakland er således gået sammen om at sagsøge 5 af verdens største olieselskaber, inklusiv ExxonMobil, for gennem årevis at have inddrevet store profitter baseret på fossile brændsler til trods for deres viden om, at deres virksomheder har medvirket til (og stadig medvirker til) de klimaforandringer, der ”truer byernes fremtid”. Søgsmålet drejer sig efter sigende om flere milliarder dollars, og samtidig drages der en direkte parallel til tobaksindustriens årtiers salg og markedsføring af cigaretter trods viden om, at cigaretter forårsager kræft.

Lomborgs alternative fakta

Selvom ExxonMobils mangeårige indsats for at fordreje klimadebatten er exceptionel i omfang, så skal man ikke længere væk end vores egen andedam for at finde et lignende eksempel. Også i Danmark er der manipulerende stemmer i klimadebatten. Den danske politolog og selvudnævnte ’skeptiske miljøaktivist’ Bjørn Lomborg er verdenskendt for sine kontroversielle påstande i klimadebatten. En gennemgående pointe i hans bøger og offentlige udmeldinger er, at miljø- og klimaforkæmperes påstande om klimaforandringer, og menneskets rolle i forhold hertil, er overdrevne.

En overskrift på en artikel i 2015 lød, at Lomborg er ”ham, man hyrer for at ærgre miljøfolk”. Bjørn Lomborgs negative ytringer imod en aktiv klimaindsats trækker nemlig opsigtsvækkende tråde til en økonomisk opbakning fra fossilindustrien. Det er svært at nå helt til bunds i søgningen efter Lomborgs økonomiske støtter, men i 2014 blev det blandt andet belyst, hvordan Copenhagen Consensus Center, en tænketank etableret og ledet af Bjørn Lomborg, støttes af blandt andre Koch Industries. Koch Industries er en stor amerikansk konglomerat og en storudleder af drivhusgasser samt forurenende aktiviteter. Koch Industries er desuden kendt for at have pumpet enorme summer i lobbygrupper, der benægter klimaforandringer og arbejder for at bremse nedskæringer for drivhusgasudledninger. Lomborgs ytringer, som senest har inkluderet en afvisning af Paris-aftalens nødvendighed, har blandt andet medført, at UVVU (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed) i 2003 konkluderede, at hans udmeldinger og skriverier ikke havde videnskabelig fundering. Han fungerer altså som en meningsdanner i klimadebatten, der er med til at så skepsis omkring videnskabeligt funderet kendsgerninger. Lomborgs virke illustrerer således netop, hvordan fossilindustrien kan sløre deres interesser ved at bruge eksempelvis meningsdannere som talerør i klimadebatten. Meningsdannere som Bjørn Lomborg og selskaber som ExxonMobil har således igennem deres mangeårige, manipulerende kommunikation bremset indsatsen for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.

Kia Jensen er skribent for RÅSTOF.

Relaterede artikler

Danmark og Costa Rica: En duel på vind og vand Danmark og Costa Rica: To små lande med store klimaambitioner. De ligger på hvert sit kontinent, man taler hvert sit sprog, det ene land udnytter prim...
BØGER – Advarsel fra Antarktis Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er ekse...
Sort guld: En kommentar til Norges hykleriske klim... Vi henviser gerne til vores nabo på den anden side af Skagerrak, når vi skal give eksempler på progressiv elbilspolitik: Gratis parkering i Oslo, fri ...

Kommenter indlægget

Del artiklen med andre

Share on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on FacebookPrint this pageEmail this to someone

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 7 2017

Nutid, tak! ”Tog er fortid. Asfalt er fremtiden.” Sådan lyder det fra regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Og Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentsen sætter trumf på og udtaler, at ”hvis Aarhus skal have mere letbane, må de selv betale” (Fyens Stiftstidende 9. januar 2017). Dermed overser Venstres ordfører de overfyldte indfaldsveje til selvsamme by, og at det er plat umuligt at parkere de fleste steder i byen samt ikke mindst, at halvdelen af Aarhus´ befolkning ikke har bil. Især på den politiske højrefløj savner man trafikpolitikere, hvis opfindsomhed strækker længere end til at foreslå flere spor på de danske motorveje.
Skal olie- og bilindustrien have frit løb til at vride de sidste kroner ud af deres investeringer? Eller skal vi tage forskud på fremtiden og erklære benzinbilen for død og organisere et samfund uden biler?
Med den nuværende regerings kurs vil transport med benzin- og dieselbiler eksplodere i 2030. Drivhusudledningen fra personbiler vil øges med 43%. VedvarendeEnergi foreslår, at el-og hybridbiler indføres som i Norge samtidig med, at kollektiv transport + cykling overtager en del af persontransporten fra bilerne. Derved kan personbilernes CO2-udledninger reduceres 89% frem til 2030 (se artiklen om biltransport i dette nummer af RÅSTOF).

Hans Pedersen, redaktør af RÅSTOF og
Claus Christensen, ansv. redaktør af RÅSTOF

Artikler: