Råstof logo

Af klimamæssige grunde skal vi skære ned på mejriprodukterne. Havre- eller soyadrik er et godt alternativ til mælk. Tegning: Ina Graneberg.

Plantedrikke udfordrer komælken

Af Jon Poulsen

Som dansker er det næsten ikke til at tro: 68 % af verdens befolkning kan ikke tåle laktose – altså mælkesukker. Men hvordan kommer man lige uden om mælken i en typisk dansk morgenmad? Det er der i de senere år kommet flere og flere svar på.

 

I Danmark er tallet af laktoseallergikere dog kun 4 %, så de fleste af os kommer igennem morgenmaden uden at få mavepine, om vi så hælder mælk i både bolledejen, kaffen, tallerkenen med cornflakes og et glas for sig selv. Alligevel er der grund til at begrænse forbruget af mejeriprodukter, for mælk kommer som bekendt fra køer, der kræver store mængder foder og kvitterer med metanprutter.

Plantedrikke
Ja, det hedder de, for ifølge EU-lovgivningen må de ikke markedsføres med ”mælk” i navnet, da de ikke består af yversekret*. Det er angiveligt for at undgå vildledning af forbrugerne. I overensstemmelse med reglerne vil jeg derfor her kalde dem hhv. havredrik, sojadrik, mandeldrik og risdrik. Det er de fire varianter, man hyppigst støder på i danske supermarkeder, men der findes andre. Den amerikanske miljøorganisation Sierra Club har begået en ganske underholdende anmeldelse af forskellige bud på ”alternative milk” (jovist, i USA må de godt), og her bliver der både drukket hør, macadamianødder og sågar ærter, der dog får en hård medfart af smagsjuryen.

De fleste plantedrikke minder i udseende om mælk. Smagen kan være sød (risdrik, havredrik, sødet sojadrik) eller neutral (mandeldrik, usødet sojadrik). Nogle fungerer fint alene, andre nyder godt af en vis camouflage. Men tilsammen dækker de hele det spektrum af anvendelsesområder, som mælk hidtil har haft monopol på.

Hvad er bedst for miljøet?
Forskellige plantedrikke har forskellige styrker og svagheder. Mandler er tørstige afgrøder, og det kræver derfor meget vand at producere mandeldrik, mens ris dyrkes på oversvømmede markeder i varmt klima, hvilket medfører en betragtelig frigivelse af metan. Men inden du afskriver de nymodens veganske produkter og hiver flere mælkekartoner ud af køledisken, så få lige det næste med: Vandforbruget per liter komælk er mere end to tredjedele større end vandforbruget per liter mandeldrik (og over ti gange forbruget per liter havredrik), og udledningen af CO2-ækvivalenter per liter komælk er godt 2,5 gange større end udledningen for en liter risdrik. Vil man være en rigtig miljøduks, kan det dog anbefales at vælge havre- eller sojadrik. Sidstnævnte har ganske vist fået en del kritik, da soja i Sydamerika ofte dyrkes på bekostning af regnskov, men i Danmark sælger Naturli’ sojadrik udelukkende med bønner fra Europa. Havredrik er både et miljøvenligt produkt og – ifølge Sierra Club og undertegnede – en ideel smagssubstitut for komælk på morgenmadsprodukter.

DR har lavet en fin oversigtsartikel om plantedrikkenes miljøaftryk med henvisning til et metastudie i det videnskabelige tidsskrift Science**.

Er det sundt?
Målt på indholdet af næringsstoffer kan plantedrikke endnu ikke måle sig med komælk. Sojadrik kan som den eneste konkurrere på proteinindholdet, men komælk har stadig et højere indhold af en række mikronæringsstoffer som calcium og fosfor. Plantedriksproducenterne arbejder på sagen, og i januar lancerede Naturli’ en havredrik og en mandeldrik med et lige så højt calciumindhold som komælk. Naturli’ ville også gerne have tilsat D-vitamin og B12-vitamin, men valgte at lade være, da de ellers ville miste økologimærket. Vil man have en plantedrik med både B12 og calcium tilsat, kan man gå efter denne havredrik fra svenske Oatly. Den kan sommetider fås i Kvickly.

Plantesmør, plantefløde…
Mælk er ikke det eneste mejeriprodukt, som i disse tider udfordres af plantebaserede alternativer. Man kan udskifte smørret med et smørbart produkt af raps, kokos, shea og mandel og købe en flødeerstatning af soja. På veganerhylden kan man også finde ost lavet af kokosolie.

Prøv selv. Næste gang du skal kokkerere og vil anvende et mejeriprodukt, så søg på ”vegan” eller ”vegansk” og så det engelske eller danske navn på opskriften. Jeg kan varmt anbefale vegansk hollandaisesauce med havredrik og plantebaseret smøralternativ.

 

* Der findes en liste med undtagelser for forskellige medlemslande. Fx må vi godt i Danmark markedsføre ”kokosmælk” og ”flødeboller”. ”Mandelmælk” er forbudt, men i Spanien er det tilladt at sælge ”leche de almendras” (mandelmælk). Der er til gengæld ingen andre undtagelser på den spanske liste, end ikke ”leche de coco” (kokosmælk).

** Studiet i Science er desværre ikke frit tilgængeligt, men en nysgerrig sjæl kunne måske finde på at søge på artiklens navn inde på gratistjenesten Sci-Hub.

”Vandforbruget per liter komælk er mere end to tredjedele større end vandforbruget per liter mandeldrik (og over ti gange forbruget per liter havredrik)”.

Jon Poulsen er frivillig i VedvarendeEnergi og cand.scient i biologi.

Relaterede artikler

Derfor skal vi have flyafgifter VedvarendeEnergi foreslår, at vi i Danmark indfører flyafgifter som i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Læs mere om forslaget her.
Tag tog eller bus 17 gange i stedet for fly eller ... Hvem skulle lige tro det? Du kan i forhold til din CO2-udledning tage bussen eller toget hele 17 gange, hvis du vil rejse mellem København og Aarhus f...
Bøger: Topmålt dansk luskeri Forestil dig en hemmelig amerikansk base under den grønlandske indlandsis med 1000 km jernbaneskinner til hurtig at kunne flytte rundt på 600 atommiss...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.