Råstof logo

Danmark er ikke foregangsland på plastikområdet. Vores nabolande er langt længere fremme. Foto: NOAA Photo Library

Plastikalderen

Af Hans Pedersen

En prognose for forbruget af plastik spår en firedobling i løbet af de næste 30 år. Forbruget af plastik skal holdes i ave og den anvendte plastik konsekvent genbruges.

Som dreng gik jeg med den blåemaljerede mælkespand over til nabogården for at hente den daglige mælk. Det er længe slut. Og hvad enten mælk fremover bliver soyadrik, majsdrik, risdrik eller andet, så vil der være behov for emballage til flydende madvarer. Derfor er diskussionen af emballage så vigtig, og derfor er jeg taget på besøg hos Arla Foods for at tale med Jan Dalsgaard Johannesen, der er Bæredygtighedschef i Arla.

”Der er så store nationale forskelle på, hvordan man håndterer mælk i forskellige lande, at det er vi nødt til at tage hensyn til,” starter Jan Dalsgaard. ”I England bruger man plastikflasker. I Sverige, Tyskland og Danmark bruger vi kartoner produceret af træfiber med et lag plastik.” Valget af materiale er med til at diktere, hvilke systemer man i det enkelte land skal vælge. Skal emballagen kunne afbrændes og være med til at skabe fjernvarme? Skal emballagen indsamles for at kunne genbruges? Skal emballagen renses, så den kan blive genbrugt direkte? Eller skal materialet kunne skilles ad og opgraderes til emballage igen?

I Sverige og i særdeleshed i Tyskland er man langt længere fremme end i Danmark. I Tyskland genanvender man i dag op mod 90% af de brugte drikkekartoner. I Sverige op mod 70%. England (landbrugsminister Lord Rooker) gik forrest i EU med allerede i 2008 at stille krav om 50% reduktion i anvendt mængde plastikemballage. Det har ført til, at de engelske plastdunke indsamles og genanvendes for 80%´s vedkommende.

Vi er således langt bagefter i Danmark. Det skyldes blandt andet, at der er en lang række forskellige løsninger i de 98 danske kommuner. Da mælk leveres på tværs af kommunegrænser, er det pinedød nødvendigt at finde fælles fodslaw kommunerne imellem. Her er der sammenstød mellem på den ene side affaldsforbrændingsanlæggene, som har brug for affald i rigelig mængde for at være rentable i forhold til bestræbelsen på med genbrug at skære ned på ressourceforbruget – her mælkekartonerne – for at skabe en cirkulær økonomi.

Forbrændingsanlæggene har desværre overkapacitet og stritter derfor imod ændringer.

Plast og plast
Plast er ikke bare plast. Der findes PE-, PET- og PP-plast. De kan alle recirkuleres. Grundlæggende er der forskel på, om råmaterialet stammer fra fossilt materiale eller plantefibre. I Arla stammer plastikken fra planter. Denne plastik er ikke bio-nedbrydelig. Det matcher med, at det skal være en meget holdbar plast, så plastikken kan genbruges igen og igen. Bionedbrydelig plastik til emballage ligger langt ude i fremtiden.

Systemet i fx Tyskland er, at fibrene skilles fra plastikken og begge dele kan derefter anvends igen. I England granuleres plastikken, og der støbes nye drikkekartoner.

I COOP arbejder man på at få en ensartet fødevareemballage til kød og grønt. Returkvalitet af plast er afhængig af, om plasten har været udsat for sol-/dagslys i længere tid. Det har fødevareemballage normalt ikke, så der kan etableres en god retursituation med disse. COOP (og sikkert også de øvrige kæder) har derfor projekter om at reducere materialevalgsforskellene, herunder farver.

Ved at vælge PET kan denne emballage komme i samme fraktion som drikkekartonerne.

Dirigentstokken
I alle tilfælde skal emballagerne sorteres og indsamles. Sorteringen skal foretages af forbrugeren. Dermed er der en vis forskel på befolkningen i byerne og dem, der bor på landet. I byerne er der allerede en vis sortering som alene skal udvides med også at omfatte drikkekartoner. På landet vil der være længere til indsamlingsstationerne. Indsamlingssystemerne er kommunernes ansvar. Hvem skal sørge for, at der sker en samordning af de forskellige behandlingssystemer kommunerne imellem? Umiddelbart burde kommunernes landsforening (KL) fatte dirigentstokken. Det vil passe med det kommunale selvstyre. Alternativt kunne det være den minister, der har forsyning som sit ressortområde. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

På Arla er man ikke i tvivl. ”Vi skal stræbe efter at gå fra affaldsforbrænding til cirkulær økonomi,” slutter Jan Dalsgaard.

I praksis betyder det konsekvent genbrug.

 

Fakta:
Før eller senere havner en stor del af plastik i verdenshavene. Her ligger omkring 5% i overfladen, mens resten synker til bunds på grund af vægten fra alger eller med døde dyr.

Skruelåg til mælkekartoner kan nedbrydes i naturen, men det tager 300 år.

Plastikemballage udgør 40% af plastforureningen.

”I Sverige og i særdeleshed i Tyskland er man langt længere fremme end i Danmark. I Tyskland genanvender man i dag op mod 90% af de brugte drikkekartoner”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Glem ikke energien om sommeren Det varme sommervejr betyder heldigvis, at vi bruger mindre el og mindre varme. Så hvorfor bekymre sig? Men inden man smider sig i hængekøjen, er der ...
Thailand er overvurderet: Oplev 4 bæredygtige somm... Det er fristende at hoppe på flyveren med de billige flybilletter og lade sig transportere mod svajende palmer og blide bølger
Derfor skal vi have flyafgifter VedvarendeEnergi foreslår, at vi i Danmark indfører flyafgifter som i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Læs mere om forslaget her.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.