Råstof logo

Henrik Saas Larsen barsler med en fond på 20 milliarder kroner til energilagring. Foto: David Gunter.

Sass satser på det lysegrønne håb

Af Hans Pedersen

Er stenlagre svaret på fremtidens energiudfordringer, når de fossile råstoffer er udfaset og solceller og vindmøller har overtaget elektricitetsproduktionen? Foreløbig er lagring af energi i stenlagre i forsøgsfasen.

Denne artikel handler om Henrik Sass Larsen.

Tæt på Qasigiannguit (Christianshåb) i det sydøstlige hjørne af Diskobugten i Vestgrønland har arkæologer udgravet en boplads, der er 4.500 gammel. Efterladenskaberne er på grund af nogle særlige naturforhold exceptionelt velbevarede. Således har man kunnet fastslå, at inuitterne på den tid med en skindstump har kunnet bringe sten fra bålet ind i teltet for at holde varmen. Det er den teknik, Sass Larsen nu vil satse på som den centrale løsning i det danske energisystem. 20 milliarder til forskning af energi i stenlagre og med ham som bestyrer af projektet, idet det skal forankres i det ministerium, han aspirerer til at blive minister for – finansministeriet.

Stenlageret
Mandag den 18. marts 2019 blev et stenlager til lagring af energi indviet på DTU Risø nord for Roskilde.

Projektet beskrives ifølge pressemeddelelsen sådan her:

”Konceptet er besnærende simpelt: Når efterspørgslen på elektricitet er mindre end produktionen af vindkraft, som det fx sker på meget blæsende dage, bruger man elektriciteten til at opvarme luft som så blæses igennem en beholder fyldt med sten, der derved opvarmes. Når elproduktionen på et senere tidspunkt er lav og efterspørgslen høj, blæses kold luft igennem de varme sten, og den varme luft der kommer ud, bruges derefter til at fremstille elektricitet i en turbine.”

Der er allerede opnået en ny indsigt til forbedring af teknikken i det halvkugleformede stenlager: Man skal undgå, at alle stenene er lige varme. Det er meget mere effektivt at udveksle varme, hvis der er en jævn forskel på stenenes temperatur ned gennem lageret.

Effektiviteten
Helt afgørende er effektiviteten. Hvor meget energi går der tabt, når vindmølleenergien skal lagres i stenlageret? Og hvor meget energi går tabt, når energien skal fra stenlageret til turbinen, der skal omdanne varmeenergien til elektricitet igen?

RÅSTOF har ringet til Kurt Engelbrecht på DTU, der står for stenlagerprojektet på Risø.

I forsøgsanlægget på Risø har man estimeret virkningsgraden til 25%. Det sker ved at måle lufttemperaturen og luftflowet ved indgangen til stenlageret og det samme ved udgangen af stenlageret. Dermed er det muligt at beregne den samlede effektivitet fra el leveret til luften, der går ind i stenlageret og hvor meget el der kommer ud, når luften har passeret stenlageret og driver en turbine. Det er altså effektiviteten fra el til el, der registreres.

Kurt Engelbrecht fra DTU, der står projektet, forklarer, at man håber på at kunne forøge virkningsgraden helt op til 50%. Det kan ske ved, at i stedet for som nu at bruge en slags forvokset hårtørrer til at opvarme luften med, så vil anvende en højtemperatur varmepumpe. Herved vil man kunne øge effektiviteten betragteligt. En hurtig udregning siger en op til 50% forbedring af denne del af indsatsen.

Summa summarum: Der sendes 1 kW ind i stenlageret og der kommer ½ kW ud.

Der er langt større fleksibilitet i at anvende et højtemperatursystem frem for at arbejde ved fx 100 grader Celsius. Hvis man arbejdede med 100 grader, ville der til gengæld være langt større effektivitet, men det varme vand ville alene kunne anvendes til boligopvarmning i fjernvarmesystemet.

Da Tvindmøllen i sin tid blev planlagt, blev der længe arbejdet med, at møllen alene skulle producere varmt vand ved hjælp af en kæmpemæssig omrører. Dette havde givet en fremragende effektivitet men langt færre udnyttelsesmuligheder, hvorfor den løsning blev opgivet og Tvindmøllen blev udarbejdet til alene at kunne producere elektricitet, hvilket den gør endnu.

Det første forsøg med energilagring i sten foregik på Risø i 2018.

Hesten
Hvis Socialdemokraterne vinder det kommende folketingsvalg, vil de etablere en fond på 20 milliarder kroner, der blandt andet skal give penge til virksomheder, der arbejder med energilagring.

Hvorfor satse ensidigt på en usikker teknologisk løsning? »Der ligger nøglen til det meste,« siger Henrik Sass Larsen til JyllandsPosten. I sin argumentation for stenlageret fremhæver Sass Larsen, at vi fortsat skal have vækst og dermed fortsat øget energiforbrug. Det er jo en bekvem tanke, men den er funderet på håbet om, at det er muligt fortsat at kunne bruge stadigt stigende mængder af ressourcer, samt at vi vil acceptere, at vores kyster og have bliver plastret til med vindmøller og landjorden med solceller.

Begrebet ”Jordens dag” rummer en beregning af, hvornår på året den gennemsnitlige verdensborger har brugt den portion tilgængelige råstoffer, der gør det muligt for os og vores efterkommere at fortsætte med den levevis, vi har i dag. Den dato var for tyve år siden 19. december. I 2019 var den 1. august.

Sass Larsen har alene spændt én hest for vognen.

Fakta: 

Energilageret består af 5394 kg svenske diabas-sten, hver mellem 8 og 11 mm.

Lageret er en halvkugleformet beholder med en diameter på 2 meter.

Isolation 400 mm og 200 mm beton.

Lagerkapacitet: 1 MWh.

Det tager 1 dag at fylde lageret.

Helt afgørende er effektiviteten. Hvor meget energi går der tabt, når vindmølleenergien skal lagres i stenlageret?

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraftværker eller vindmøller? Ganske ofte bliver vi i VedvarendeEnergi stillet spørgsmålet: Hvor megen energi går der til at producere en vindmølle i forhold til hvor meget energi,...
Danmarks fremtid, klima og økosystemer Trods klimadebattens efterhånden fremskredne alder, så har vi stadig mange ubesvarede spørgsmål at forholde os til. Heldigvis er forskerne i gang med ...
I skovens dybe stille CO2 Fem spørgsmål om skov: Kan plantning af træer løse klimaproblemerne? Hvor meget skov er der plads til i Danmark? Er skoven i tilvækst i Danmark? Hvad ...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.