Råstof logo

Som pensionskunder skal vi interessere os for, hvordan pensionselskaberne investerer deres penge. Foto: Colourbox

Skal verden være kulsort eller grøn

Af Hans Pedersen

350 mia. pensionskroner til grønne projekter de kommende ti år. Skal pengene alene anvendes i grønne virksomheder eller kan olieselskaberne påvirkes indefra? 

Den 22. september 2019 proklamerede PensionDanmark, at de vil satse 350 mia. danske kroner på grønne projekter frem mod 2030. Et par dage efter proklamerede statsminister Mette Frederiksen fra FN’s talerstol i New York, at Danmark ville følge op på dette generøse tiltag. Generøst er måske så meget sagt, da Torben Möger Pedersen, der er direktør i PensionDanmark, slog fast, at det drejede sig om at investere i grønne, økonomisk rentable projekter.

Skal/skal ikke
Spørgsmålet er, om man skal påvirke olieselskaberne og de andre virksomheder, der producerer fossile brændstoffer indefra, eller om man skal trække sine investeringer ud af selv samme virksomheder. Torben Möger Pedersen hører til den første kategori. Til Politiken siger han: ”Vi kan være med til at sætte skub i den grønne udvikling, men det kræver, at vi går i dialog med de enkelte selskaber frem for at vælge den nemme løsning, at stå uden for teltet og råbe”. Han fremhæver Shell som et godt eksempel på en virksomhed, som det er lykkedes at påvirke indefra. ”For ti år siden var det et kulsort, fossilt olieselskab, i dag er det en af de førende virksomheder inden for den grønne omstilling”.

Shell er fælles med Torben Möger Pedersen om at fastslå, at det drejer sig om grønne, givtige investeringer. Der er ikke tale om velgørenhed.

Og dette kan godt lade sig gøre, siger Torben Möger: ”Investeringer i bæredygtig infrastruktur som for eksempel vindmølleparker kan bidrage både til løsning af klimaudfordringen og give attraktive afkast”.

FN
Til FN’s seneste generalforsamling i New York i september knyttede statsminister Mette Frederiksen an til PensionDanmarks tilbud ved at fremhæve, at Danmark har lanceret at nå 70% nedsættelse af CO2-udslippet og arbejder på en bindende klimalov og en dertil hørende klimahandlingsplan. Dette som en opfordring til alle andre lande om at gøre ligeså.

MS
Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, er rygende uenig med Torben Möger. Til Berlingske siger han: ”Hvis man skal tage pensionsselskabernes omstillingsvilje alvorligt, når de siger, at de vil bidrage til at nå klimamålene, så må de trække sig helt ud af investeringer i fossile brændstoffer. Og hellere i dag end i morgen”. Lars Koch mener, at olieindustrien er en ”solnedgangsindustri”. Pensionsmidlerne kan enten investeres i olie og gas eller i vedvarende energi. Han mener det sidste. Det har MP-pension (pensionsselskab for magistre og psykologer, red.) netop vedtaget som sin praksis.

VE
I VedvarendeEnergi har Lars N. Jensen beskæftiget sig særligt med grønne investeringer. Om investeringer i grønne projekter siger han: ”Tit siger man, at pensionsmidler ikke kan komme ind ad døren. De typiske projekter er forholdsvist små, og pensionskasserne vil helst investere for 300 mio. ad gangen.”

Han fremhæver forskellen på at gå ind i projekter i udviklingsfasen i forhold til at gå ind driften af nøglefærdige projekter. ”Hvis man tager vindmølleparkerne, så har DONG, ØRSTED og Copenhagen Infrastructure Partners udviklet dem. Og når de har bevist, at det kan køre, går pensionskasserne ind og køber driften af vindmøllerne. ØRSTED tager udviklingsprojektet og pensionskasserne driften og dermed den større sikkerhed rent økonomisk. Den økonomiske sikkerhed er større og afkastkravet mindre i driftsfasen”.

Normalt er der tale om investeringer i grønne enkeltprojekter. Men energieffektiviseringer indtager en stilling. Et foretagende som Sustain Solution har modtaget et trecifret beløb fra pensionsselskabet PKA øremærket til allehånde energieffektiviseringsprojekter. Her har firmaet frit valg af projekter.

Selv om det kan være svært at finde konkrete projekter, så har PKA fordel af at være først på færde.

”Hvis man har troen på, at det er den vej verden går, så har man en fordel. Der var en gang, hvor investeringer i solceller i Spanien gik helt galt på grund af at tilskuddene faldt bort, og finanskrisen satte ind. Nu er solcelleinvesteringer sikre investeringer,” siger Lars N. Jensen.

EU
I EU-regi defineres grønne projekter blandt andet som projekter, der forebygger klimaændringer, samt tilpasninger til klimaændringer. Et lån til en varmepumpe er indlysende en grøn investering. Har man mange sådanne, vil resultatet selvsagt blive langt mere givtigt. Udviklingen er i den forbindelse, at de mange små investeringer bliver samlet.

Udviklingsfasen er den fase, hvor der skabes værdi. Ved driften er det selve produktionen af energi, der er værdien.

Jo større risiko, jo større afkast. Ved drift er der en anden type værdi, fordi der er mindre risiko – nøjagtig som med vindmølleparkerne.

Grønne obligationer
Næste fase kan blive, at de skabte værdier bliver kapitaliseret som grønne obligationer. Der er et stigende investorkrav om bæredygtige, finansielle instrumenter. Grønne obligationer er favorable for projektudviklere, da de anses for at være økonomisk rentable. Der er et stigende interessentkrav om ansvarlig virksomhedsførelse. Dermed bliver grønne obligationer en værdi, der indgår i virksomhedens branding og kan sælges som en del af virksomhedens good will.

”Hvis man skal tage pensionsselskabernes omstillingsvilje alvorligt, når de siger, at de vil bidrage til at nå klimamålene, så må de trække sig helt ud af investeringer i fossile brændstoffer. Og hellere i dag end i morgen.”

Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Hans Pedersen er  redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører ”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer...
Lad os trække stikket til overforbrug af elektroni... Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.