Råstof logo

Som pensionskunder skal vi interessere os for, hvordan pensionselskaberne investerer deres penge. Foto: Colourbox

Skriften på væggen for oliestaterne?

Af Claus Christensen 

Æraen for olie, kul og gas synes at være på lånt tid, og rige oliestater tvinges til at tænke nyt. Flere af landene er presset på økonomien og har allerede nu intensiveret jagten på en grøn energiforsyning

Saudi Arabien skal i nær fremtid importere olie for at holde sig selv kørende. Det kunne lyde som en aprilsnar. Men ifølge eksperter er det scenarie langt fra utænkeligt. Med et energiforbrug, der stiger med 7 procent om året – tre gange hurtigere end befolkningstilvæksten – kan den stenrige oliestat i 2038 blive nettoimportør af olie. Det siger forskere fra en engelsk tænketank.

Kun aktiver til fem år

I et land, som mildt sagt har haft et afslappet forhold til brugen af fossile brændsler, skal der drastiske ændringer til, hvis Saudi Arabien skal gøre sig uafhængig af det sorte guld, som udgør 90 procent af landets indtægter. Med sine 30 millioner indbyggere bruger landet mere olie end fx Brasilien med sine 200 millioner, og saudierne aftager allerede nu selv 25 procent af den olie, de pumper op. De styrtdykkende oliepriser har gjort rigtig ondt, faktisk så ondt, at IMF, Den Internationale Valutafond, har spået, at saudierne kun har finansielle aktiver til fem år, hvis der ikke sker alvorlige ændringer.

Mangel på mådehold

For den velhavende saudier kan huse og biler ikke blive store nok. Mængden af energi, der kræves til at airconditionere bygninger er kolossal, og de fleste af landets oliedrevne elektricitetsværker er enormt ineffektive. Dertil kommer hele adfærdsproblemet: I et land hvor olie nærmest er billigere end vand, kan det kræve en større mentalitetsændring at få befolkningen til at spare på energien. Og fra regeringens side er det heller ikke ligefrem mådehold, der præger de økonomiske prioriteringer: Efter sigende skulle fejringen af kong Salman Bin Abdulaziz Al Saud, der blev indsat i 2015, have beløbet sig til den nette sum af 215 milliarder kroner.


“Med sine 30 millioner indbyggere bruger landet mere olie end fx Brasilien med sine 200 millioner, og saudierne aftager allerede nu selv 25 procent af den olie, de pumper op”

Masser af solstrøm

Saudierne har imidlertid fremlagt en storstilet plan, der skal gøre elektricitet fra solceller til en væsentlig energikilde i fremtiden. Ifølge planen, der blev offentliggjort i maj 2012, skal solen levere hele 41 gigawatt strøm i 2040. Det er lige så meget som hele Danmarks elforbrug. Få steder i verden er solceller så billige som strømkilde som i Saudi Arabien, hvis vidtstrakte ørkenområder og kæmpe lysindfald er gefundenes fressen for solenergi, hvilket betyder, at kilowattime-prisen kan ligge helt nede omkring 25-30 øre. Det sidste nye er, at saudierne vil nå 9,5 gigawatt solcellestrøm inden 2023. Det skriver mediet PV-Tech. Det er 7 år før man forventede at komme i mål med så stor en solcelleandel.

Fremtid med atomkraft

Men samtidig med solcelleplanerne har saudierne også påbegyndt en forsyningsplan, hvor atomkraft kommer til at spille en væsentlig rolle. To reaktorer skal stå klar i 2022 og 16 i alt i 2030. En aftale med kinesiske China Nuclear Engineering Group Corp blev indgået i januar i år, og prisen for de 16 reaktorer anslås til at blive i omegnen af 80 milliarder dollars. Skønt landets valutareserver forekommer enorme, er underskuddene store, især på grund af de faldende oliepriser, hvor landet har tabt mindst 500 milliarder dollars, siden priserne dykkede.

Førende i den grønne udvikling

Nabolandet De Forenede Arabiske Emirater (FAE) kan med en vis ret kalde sig epicentret for Mellemøstens grønne udvikling. Her har regeringen ikke kun fokus på energiforsyningen, men har også lagt en 2020-plan for forbedret luftkvalitet, for en bedre vandforsyning og for grøn vækst. Men der er også nok at tage fat på. Indbyggerne i FAE har et af verdens største klimaftryk, og med en olieproduktion, der lider voldsomt under de faldende priser, er blikket nu stift rettet mod en fremtid uden fossile brændsler.

Masdar City

Lige syd for hovedstaden Abu Dhabi finder man prestigeprojektet Masdar City. Ambitionerne til projektet var fra starten i 2008 tårnhøje: Ud af ørkensandet skulle bygges en bæredygtig by, der på holistisk vis skulle angive vejen for fremtidige miljørigtige byer. Al energi skulle komme fra solceller, vindmøller og genanvendelse af affald, og indbyggerne i Masdar City skulle selv dyrke økologiske afgrøder. I 2015 var det planen, at 50.000 indbyggere skulle være på plads i den bilfrie by, som i stedet fragter sine borgere rundt i førerløse køretøjer. Men ikke alt er gået efter planen.

Mennesketom by

På energiområdet var det ambitionen, at Masdar skulle være selvforsynende med energi og samtidig være CO2-fri. Begge dele har man her i 2016 erkendt ikke bliver en realitet, og byen er allerede nu koblet på landets forsyningsnet, på trods af at man har etableret et gigantisk solcelleanlæg i umiddelbar nærhed af byen. Den store mavepuster for projektet kom  allerede i 2008, da den globale finanskrise ramte. I dag er kun nogle hundrede studerende bosiddende i Masdar, og skønt både Siemens og IRENA (International Renewable Energy Agency) har placeret kontorer i byen, er den endnu ikke  blevet den epokeskabende historie, den var tiltænkt.

Ufuldendt prestigeprojekt

Man udsatte datoen for byens færdiggørelse til 2025, men seneste melding er, at der ikke kan sættes en deadline for Masdar. Nu ser det mere ud til, at Masdar ikke bliver et fuldendt prestigeprojekt, men nærmere en ufærdig by, der kan give ideer og inspiration til arkitekter, byplanlæggere, politikere og andre, der har blikket rettet mod fremtidens bæredygtige byer. Et eksempel til følge er varmen i byen.  Her kan andre byer med voldsomme varmegrader lære af Masdar:  Ventilation i de smalle gader er sikret via omvendte skorstene, der sender køligere luft fra højderne ned i de kogvarme stræder.

Om de arabiske lande formår at overholde deres egne tidsplaner for udfasningen af de fossile brændsler, er nok mere end tvivlsomt. Men sikkert er det, at landene ikke ser en fremtid, hvor indtægterne er afhængig af olien, sådan som det er i dag.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Atomkraft: Græsrodssag blev til folketingsbeslutni... Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi vil altid huske den 24. januar 2019. Det var dagen, da et flertal i Folketinget tilkendegav, at Danmark ønsker en r...
De økologiske krisers tre faser I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrke ned, kun ét problem.
Energifællesskaber er en del af løsningen Fremtidens grønne elsystem balanceres bedst med både sol- og vindenergi. Men afgifter arbejder imod lokale energifællesskaber med solcelleanlæg.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.