Råstof logo

Kritisk infrastruktur er i mange år blevet opkøbt af kapitalfonde. Foto: Jean Pierre Daniel.

Slut med at sælge kritisk infrastruktur til kapitalfonde

Af Claus Christensen

Markedet er til enhver tid den offentlige sektor og forbrugerejede selskaber overlegen. Det måtte man forstå, når elektricitet, vand og telefoni fra 90erne og frem blev solgt til udenlandske investorer. Men lige nu ser vi en bølge af offentlige tilbagekøb af kritisk infrastruktur.

Udenlandske kapitalfonde stod sidste år klar til at overtage det københavnske elselskab Radius. Men handlen blev aldrig til noget. I stedet blev Radius adskilt fra moderselskabet Ørsted, da det andelsejede SEAS-NVE i september i år lagde 21.3 milliarder på bordet og sikrede, at Radius, der forsyner over én million elforbrugere på Sjælland, kunne forblive på danske hænder.

Ørsteds planer forpurret
Når det lykkedes at få stoppet udenlandske investorer i at overtage Radius, skyldtes det både daværende finansminister Kristian Jensen, der hårdt presset af oppositionen, gjorde det klart over for Ørsted, at der ikke var politisk opbakning til Ørsteds udbudsplaner, men også at et forbrugerepræsentantskabsvalg til Radius´ bestyrelse gav overvældende opbakning til modstanderne af et eventuelt salg til kapitalfonde. At den kritiske presse tilmed havde hældt malurt i Ørsteds bæger ved at gøre opmærksom på en række risici ved et frasalg til udenlandske investorer, gjorde det ikke nemmere for energikoncernen at argumentere for at overlade Radius til en profitskabende køber i det store udland.

Dong og Goldman Sachs
Hele processen foregik til lyden af raslende skeletter fra dengang energiselskabet DONG i 2013 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Banken, der har ry som skatteunddrager, og som fik stribevis af deres kunder til at gå fallit under finanskrisen i 2008, købte sig ind i DONG til en pris af 31,5 milliarder, men efter salget mente analytikere, at den rette pris burde have været 52,5 milliarder kroner. En dårlig forretning med andre ord, men måske endnu mere kritisk: Privat udlicitering af vores nations infrastruktur til en tvivlsom amerikansk investor.

Dobbelt op på elpriser
I flere lande i Europa er kritisk infrastruktur blevet liberaliseret. For eksempel blev elsektoren i England for en stor dels vedkommende lagt over på private hænder i 1990erne, og herhjemme husker vi det dubiøse salg af teleselskabet TDC, som i 1998 blev opkøbt af en kapitalfond, der trak et milliardudbytte ud af koncernen. Liberaliseringen af infrastrukturen hænger sammen med den modebølge, der opstod i 1980erne, og som Englands Thatcher-regering blev bannerfører for. ”New Public Management”, altså ideen om at markedsorientere den offentlige sektor, hed ledelsesværktøjet, og man så også muligheder i at privatisere infrastrukturen, så forbrugerne i sidste ende skulle betale mindre for fx vand og elektricitet. Markedet ville med andre ord gøre forsyningen mere omkostningseffektiv. Flere undersøgelser har siden vist, at det ikke skulle gå sådan. I Danmark steg elprisen for eksempel til det dobbelte i 2010 efter at elmarkedet blev liberaliseret i 1998.

Tilbage til start
Med årene blev lufthavne, teleselskaber, elværker, varmeværker og vandværker privatiseret rundt om i Europa. Men noget bemærkelsesværdigt er sket. I de senere år har privatiseringsbølgen lagt sig, og i stedet har flere lande forsøgt at få gennationaliseret infrastrukturen. En hollandsk undersøgelse fra 2015 viste, at vandforsyningen i 37 lande er blevet bragt tilbage på nationale eller kommunale hænder, hvilket berører over 100 millioner mennesker. I Berlin må byens borgere nu betale for en fejlslagen privat udlicitering, som betød at man over en 15-årig periode fik 35 procent prisstigning på vand. Vandforsyningen er nu tilbage i det offentlige, men det vurderes at berlinerne i de næste 30 år skal betale af på den gæld, som er opstået ved at delstaten har købt ejerandelene tilbage.

Herhjemme har vi også oplevet kraftige prisstigninger på elektricitet. Det kan ikke alene forklares ved, at den grønne omstilling koster. Det handler, ifølge professor Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet, også om, at private selskaber skal tjene penge: ”Før var prisen (på elektricitet, red.) lig med omkostningerne, nu er prisen lig med omkostningen plus fortjenesten”, som Hvelplund ridser det op. Politisk har udviklingen fået konsekvenser. Uden om den daværende borgerlige regering vedtog et flertal i april måned i år en beretning, der skal forhindre flere udliciteringer af kritisk infrastruktur (se nedenfor). Det betyder, at vi fremover kan fastholde infrastrukturen hos det offentlige eller hos danske forbrugerejede selskaber.

Finansudvalget – beretning fra den 4. april 2019:

”Et flertal i udvalget (S, DF, EL og SF) konstaterer, at kritisk infrastruktur er af vital interesse for samfundet og borgerne, ikke mindst når det gælder naturlige monopoler.

Flertallet konstaterer ligeledes, at Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet – enten i form af offentligt ejerskab eller i form af andelsselskaber ejet af forbrugerne. Og at denne ejerform har været med til at sikre en fastholdelse af dansk ejerskab over infrastrukturen, samt en høj forsyningssikkerhed.

Flertallet pålægger i forlængelse heraf regeringen at arbejde for, at dansk kritisk infrastruktur enten har det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som majoritetsejer.”

”Hele processen foregik til lyden af raslende skeletter fra dengang energiselskabet DONG i 2013 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs”.

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...
Test dit personlige klimaaftryk på to minutter Nu kan du på blot to minutter få overblik over dit personlige klimaaftryk. VedvarendeEnergi har nemlig udviklet en simpel klimaberegner.

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Kresten Kjær Sørensen

    |

    God artikel. En enkelt kommentar: DONG blev ikke solgt til Goldman Sachs; Goldman Sachs købte en ejer andel bl.a i konsortie med ATP. Den danske stat har med 51% ejerskab fuld kontrol med DONG/Ørsted og har altid haft det.
    Der er stor forskel på salget af TDC og salg af DONG-aktier: TDC blev plyndret af kapitalfonde, der havde kontrollen; DONG var begunstiget af ledelseskompetencer i GS, der bidrog til at vækste DONG før de solgte fra igen. Det kunne andre måske også have bidraget med, men alt andet lige bør vi vurdere de to typer af inddragelse af kapitalfonde forskelligt, for det er to vidt forskellige måder at gøre det på, med vidt foskellige konsekvenser.

    Reply

    • Avatar

      Claus Christensen

      |

      Korrekt at DONG ikke blev solgt til Goldman Sachs, men at de købte en ejerandel. Til gengæld betød kapitaludvidelsen i DONG, at der blev solgt aktier i DONG til fuldkommen vanvittig lav pris. Den lave vurdering betød at Goldman Sachs med et knips hentede 15 milliarder kroner på børsnoteringen. Værdien af energiselskabet Dong eksploderede på to år fra 45 milliarder kroner til et sted mellem 80 og 100 milliarder.

      Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
[email protected]
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.