Råstof logo

At verden er ulige, står tydeligt i infografikken fra The Guardian. Foto: Wikimedia.

Sommeren 2018 i Europa: Et forvarsel på alvorlige klimaændringer?

Af Claus Christensen

Denne sommer i Europa gav ikke megen optimisme til dem, der stadig tror, at vi kan holde den globale temperaturstigning på under 1,5-2 grader.

”I Nordeuropa føles denne sommer som en moderne hverdagsudgave af de bibelske plager. Køer dør praktisk talt af tørst i Schweiz, brande fortærer skovområder op i Sverige, den kæmpemæssige gletsjer Dachstein i Østrig er i gang med at smelte. I London er butikker løbet tør for ventilatorer og aircondition-anlæg”. Sådan indleder journalisten Alissa J. Rubin sin artikel i New York Times fra den 4. august i år, og Rubin fortsætter med at forklare, at det i Sydeuropa ikke var meget bedre: I både Spanien og Portugal har man denne sommer haft temperaturrekorder og adskillige dødsfald på grund af den ekstreme varme.

Rekorder omkring polarcirklen
Studier fra Oxford Universitet og World Weather Attribution viser, at jo tættere man var på den nordlige polarcirkel, jo flere varmerekorder blev der slået. Således slog byer i Sverige, Norge og Finland alle tiders varmerekorder, og områder tæt på polarcirklen havde temperaturer på mere end 32 grader. I løbet af sommeren måtte det sydlige punkt af Kebnekaise afgive sin position som Sveriges højeste punkt, fordi isen på toppen smelter i rekordfart.

Landmændene lider
Herhjemme blev juli måned den solrigeste, der nogensinde er målt. Hele 339 solskinstimer blev vi forundt. Den hidtidige rekord var fra 2006 og lød på 321 timer. DMI forklarer, at det svarer til, at vi i juli har fået 10 timer og 56 minutters sol om dagen. Normalt bliver vi spist af med 196 solskinstimer, svarende til 6 timer og 19 minutters sol om dagen. Hårdt ramt af tørken blev landbruget, hvis høst blev den dårligste siden 1976, og man regner med, at udbyttet fra de danske marker bliver op til 30 procent dårligere end forventet. En prognose siger, at der vil mangle 3,5 millioner tons, således at årsresultatet kun bliver på 6.1 millioner tons. Økologiske landmænd har i løbet af sommeren afleveret langt mere malkekvæg til slagterierne end normalt, fordi også den høst, som bruges til foder, er voldsomt ringere end de tidligere år. Da de økologiske producenter er underlagt skrappe krav til foderet, bliver det for dyrt at købe sig til økologisk foder, og derfor må mange besætninger nu lade livet eller reduceres i antal.

Vejret efter 2060
Klimaforskere spår, at de ekstreme temperaturer i Europa vil blive normen i fremtiden. Klimaforsker ved FN´s internationale klimapanel, IPPC, Jean Jouzel, forudser, at en sommer som den, vi havde i 2003, hvor flere end 70.000 mennesker omkom rundt om i Europa på grund af varmen, meget vel kan blive det normale efter 2060. Jouzel siger også, at 5 procent af Europas befolkning hvert år vil opleve et ekstremt vejrfænomen som for eksempel hedebølger, oversvømmelser eller voldsom tørke.

Læserråd fra redaktionen: Skulle du efter at have læst denne artikel have behov for opmuntring på klimakampens vegne, kan redaktionen anbefale at læse artiklen om VedvarendeEnergis unge på Roskilde Festival.

I London er butikker løbet tør for ventilatorer og aircondition-anlæg.

Alissa J. Rubin, New York Times

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

TV-serien om atomkraftværket i Tjernobyl: Når det ... TV-serien Chernobyl lærer os, at det ikke kun er i krig, at sandheden altid er det første offer. Her 33 år efter den værste atomkraftulykke nogensinde...
Mozambique ramt af to cykloner på to måneder Skyldes det klimaforandringer, og hvis ja, hvem skal så betale for genopbygningen?
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.