Råstof logo

Norge har opbygget en enorm olieformue, men nationens grønne image har ridser i lakken. Foto: Flickr.

Sort guld: En kommentar til Norges hykleriske klimapolitik

Af Melina Antonia Buns

Vi henviser gerne til vores nabo på den anden side af Skagerrak, når vi skal give eksempler på progressiv elbilspolitik: Gratis parkering i Oslo, fri bompassage og afgiftsfritagelse skal lokke borgerne til at købe og køre elbiler. At nordmændene kan lide guleroden, som elbilerne får serveret, er tydeligt i Oslos gader. Medaljen af denne ambitiøse klimapolitik har dog en bagside: Det sorte guld.

Grøn eller sort politik i Norge?

I forrige uge har nordmændene afgivet deres stemme til Stortingsvalget – et valg der blev dækket ganske lidt af danske medier. Man kunne spørge, hvad det er, nordmændene har at klage over – eller hvilken betydning valget har for os i Danmark eller i Europa? Ikke særlig meget vil mange mene. Vender man derimod klimapolitikkens medalje om, bliver en konflikt tydelig, der både har national og international betydning, men som alligevel ikke havde så stor indflydelse på valgkampen som forventet.

“Olje-Norge trenger en realitetsorientering”

WWF-Norge generalsekretær Nina Jensen

Erna Solbergs blå-blå regering, der – sådan ser det ud ved redaktionens afslutning – får lov til at regere fire yderligere år efter valget den 11. september, har konkrete planer for olieboring i Lofoten, Vesterålen og Senja (LoVeSe). Området i Lofoten og Barentshavet huser ikke kun et unikt og artsrigt marint økosystem, men eksporterer også fisk af en værdi på mere end 100 milliarder norske kroner om året. Olieboringerne udgør altså ligeledes en risiko for fiskebestanden og fiskeri og dermed den norske økonomi. I den politiske kamp mellem fiskeri- og olieindustrien bliver det internationale klima dog næsten usynligt. Ligesom 194 andre lande har Norge underskrevet Paris-aftalen. Ifølge International Energy Agency (IEA) skal mindst to tredjedel af alle fossile ressourcer forblive i jorden. At Erna Solbergs blå-blå regering ikke er interesseret i disse beregninger er tydeligt, men selv Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre nægter at anerkende, at Norge skal levere sit bidrag: ”IEAs mål er for verden, ikke land for land. Den oljen og gassen som utvikles må komme fra land med lave utslipp og effektiv produksjon og på sikt helst med fangst og lagring av CO2.”

Valg som vendepunkt for klima

Sådanne holdninger nægter flere og flere nordmænd at støtte. I begyndelsen af september satte en række organisationer og partier fokus på Stortingsvalgets betydning for klima og opfordrede til at gøre valget til et vendepunkt for klimaet. ”Olje-Norge trenger en realitetsorientering”, sagde WWF-Norge generalsekretær Nina Jensen allerede for et år siden, da forslagene om boring i Lofoten blev lagt frem. Om selve valget nu også bliver til et vendepunkt for klimaet og retter sig mod virkeligheden, afhænger af, om Kristelig Folkepartis (KrF) pietistisk-konservative værdier for samfundet vejer højere end bekymringerne for dette nationale naturområde – for det er ikke for klimaets skyld.

De falske klimahelte

Det virker efterhånden som om, at kun nordmændene har erkendt det hykleriske ved deres klima- og energipolitik. For ”i virkeligheten kan man si at Norge, som er Europas største eksportør av gass, ikke er med på å ødelegge miljøet, men tvert imot gjør det bedre, siden vi utvinner det fossile brennstoffet på en så ren og god måte, og siden utslippene ikke er vårt ansvar, men ansvaret til de landene som kjøper oljen og gassen av oss ”, som forfatteren Karl Ove Knausgård ironisk bemærkede. Men hvis virkeligheden betyder, at politikere uden ambitiøs national klimapolitik kan proklamere sig som klimahelte i international politik, er det så ikke virkeligheden, der trænger til en realitetsorientering?

Melina Antonia Buns er ph.d.-stipendiat ved Universitetet i Oslo.

Relaterede artikler

Helt i skoven: Punktér lungemyten Utallige gange er det i medier og daglig tale blevet slået fast som en sandhed, at Amazonas er verdens lunge. Men Amazonas er IKKE verdens lunge
Fremtidens trafik set gennem forruden Ved at forene delebiler med nye biltyper og ændre ejerskabet til bilflåden kan vi spare mere end 95% af den plads, der i øjeblikket optages af parkere...
Skal vi betale det gode pensionistliv med vores bø... Vi forsøger at leve klimaansvarligt. Vi spiser mindre kød, sparer på strømmen og tager på cykelferie. Men samtidig investerer vi i ødelæggende sort en...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 4 2018

Højt at flyve
Flyproducenten Boeing ser med bekymring på fremtiden: Efterspørgslen på kommercielle fly vil ifølge The Boeing Company blive fordoblet de næste tyve år, og det kan betyde, at der i 2037 vil mangle næsten 800.000 piloter. Derfor er den amerikanske gigant ved at udvikle et passagerfly med kun én pilot.
Vi andre er også bekymrede. Men af andre grunde. Luftfarten er et dystert eksempel på, hvordan et fuldkommen ureguleret marked kan være med til at drive den globale opvarmning mod temperaturstigninger langt over de 1,5-2 grader, som FN´s klimapanel siger er grænsen.
Man begynder desværre at tvivle på, om der findes politikere, der tør tage kampen op mod den magtfulde luftfartsindustri.

 

Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: