Råstof logo

Svanefeltet rummer øjensynligt enorme mængder gas. Men udfarligt er det ikke at hente den op.

Farlig leg: Miljømæssigt risikabelt at hente gas op fra Svanefeltet

Af Bjørn Tving Stauning 

I Nordsøen lige vest for Thyrafeltet ligger Svanefeltet. Nu skal olieselskaberne byde på udnyttelsen. Det rummer ganske særlige tekniske problemer, da der er tale om så høje temperaturer og så højt tryk, at man ikke tidligere har turdet binde an med at udvinde fossil energi fra de lag, der ligger mere end fem kilometer nede i undergrunden. 

I 2012 blev Svanefeltet droppet af DONG, som dengang havde licens på det. Man erkendte, at der ikke fandtes teknologi, der kunne hente gassen op på betryggende vis. Licensen blev derfor givet tilbage til den danske stat. I 2016 forsøgte Mærsk i samarbejde med Shell at overtage retten til efterforskning og boring. Nu mente man at kunne håndtere udfordringerne. Men staten stillede nogle betingelser, som Møller fandt helt uacceptable – og overdragelsen blev ikke til noget. Siden frasolgte Møller hele deres engagement i Nordsøen.

Elgin
Den nye spiller, Total, har dyrekøbte erfaringer med HPHT-felter. I 2012 var virksomheden tæt på at skabe en ulykke i Elgin-feltet øst for Skotland. Et par måneder efter en forholdsvis simpel forsegling af en afsluttet boring, opstod pludselig til en omfattende lækage. 238 mennesker blev i hast evakueret fra Elgin og to tilstødende borerigge. Total skulle nu først finde fejlkilden – og dernæst, hvordan den blev elimineret. Branchen frygtede, at det kunne udvikle sig på niveau med Deepwater Horizon i Den Mexikanske Golf. Man frygtede, at flare-flammen fra de nærliggende platforme kunne antænde den udstrømmende gas. Men vindretningen var gunstig, skrev Total efterfølgende, så der var ingen fare. Efter nogle dages intense overvejelser, mente man at have indkredset fejlkilden og sendte en særlig enhed af “kill-specialister” til området. Her skulle de etablere to aflastningsboringer, der kunne nedbringe trykket og bringe katastrofen under kontrol.
Heldigvis fik de stoppet lækagen. Men i knap 3 uger blæste dagligt 200.000 m3 metan ud i atmosfæren.

Stakkels TOTAL. Spekulanter ved nok, hvad det drejer sig om. Olieselskabets aktieværdi gik ned med otte milliarder Euro (2012).

En lækkerbisken
Svanefeltet ligner på mange måder Elgin-feltet og må på direktionsgangen hos TOTAL forekomme som en ren lækkerbisken. Svanefeltet er estimeret til dobbeltstørrelse af Elgin og rummer 100 milliarder m3 metan.

Men Svanefeltet ligger 1/2 km dybere, hvor temperaturen er 10-15 grader højere, og trykket er noget større. Det er altså en ballon, som ligger indkapslet i et hårdt materiale, der ikke er gennemtrængeligt for gas. Det klassiske problem består i, at det er vanskeligt at bore og samtidig måle trykket nedefra. Men det mener selskabet, man har en løsning på.

Regnedrenge og præmis
For nogle år siden cirkulerede et skema med “anvendte ressourcer” og “formodede ressourcer”. Der blev trukket en rød streg, som henviste til rentabiliteten: De formodede felter var betydelig dyrere end de gamle felter i fx Texas eller Golfen, som lå i overfladen. I starten af forrige århundrede kunne selv en vandboring støde på olie (til stor ærgrelse for ejeren). Man anskuede udvindingsproblematikken ud fra økonomiske beregninger, hvor de miljømæssige risici var en besværlig faktor, som man var nødt til at indregne – men ikke noget, der havde afgørende betydning for et beslutningsgrundlag (undtaget herfor er nok ishavs-problematikken – men tilsyneladende kun i NGO-kredse). Hvis man vil, så gør man det og betaler de meromkostninger, der kræves.

Denne kalkule er problematisk, fordi det kun vurderes, hvor mange penge man vil bruge. Hvis man i stedet ser på chancerne for mulige uheld, er der en anderledes – endnu ikke defineret – skala. I Texas – og i de “normale” felter i Nordsøen, er chancen for uheld minimale (forekommer oftest pga. menneskelige fejl). Der er ikke dannet “låg” af sammenhængende hårde bjergarter eller kalk, hvilket betyder, at gassen ikke kan være under ekstremt tryk, da den i så fald af egen kraft ville sive op til overfladen inden for de 100 mio år, den har ligget i reservoiret.
Anderledes er det for en gasboring 5,5 km nede i undergrunden, hvor et skjold af massive bjergarter og kalk holder gassen indespærret. Men under udvindingsprocessen kan der optræde helt uberegnelige faktorer. Det hyppigst forekommende er forskydninger af jordmasserne. Her tænker man ofte på de små lokale jordskælv, som tit finder sted i dybet. Men det er muligvis ikke det væsentligste.

Når undergrunden skrider
Som bekendt er grunden under Tyra skredet ca. 5 meter som banal eftervirkning af, at beholderen er tømt (ligesom når jorden på en gravplads pludselig synker sammen). Noget tilsvarende forekommer i mange andre boringer. Selvom borerør ikke kan hentes op, kan man beregne betydelige sammenmasninger og bøjninger i de enkelte boringer.

Vi skal nu forestille os en kæmpestor udspændt ballon 5,5 kilometer under havoverfladen. Hvis jorden skrider som følge af fjernelse af materiale, er det kæmpekræfter, der kommer i spil. Sandsynligvis kollapser boringen og hullet lukkes af sig selv. Men der kan også ske uberegnelige ting – fx at den kun “næsten” lukkes, eller at ustabiliteten i undergrunden først manifesteres på et senere tidspunkt (som det var tilfælde med Elgin-boringen).

Hvis man nedskalerer en boring på 5.500 m med en faktor 5.500, får man 1 m – en nogenlunde overskuelig størrelse. Hvis et borerør på 330 mm blev nedskaleret tilsvarende, ville vi få en diameter på 0,006 mm, hvilket er 17 gange tyndere end et hår. Det er altså de dimensioner, vi teknisk fokuserede, små mennesker opererer med over for klodens 100 millioner år gamle formationer.

Der er teknologier, som traditionelt er blevet anset som hjælpemidler til økonomiske fremskridt, men som nu kan tage magten fra fornuften. Vi er nødt til at definere alle aspekter af de risici, vi vil tage og beslutte os for et punkt, hvor den simpelthen bliver for stor.

PS.:
I denne artikel har vi ikke berørt anbefalingen om at lade 75% af verdens fossile energiressourcer forblive i jorden, hvis vi skal holde os inden for den famøse 2 graders målsætning. Denne simple analyse kan ikke være ukendt for politikerne. At overhøre den er i sig selv udtryk for en uantagelig kynisme.

Kilder:

Berlingske 02.01.13 

https://www.offshore-technology.com/projects/elgin/ 

https://ing.dk/artikel/danske-olieselskaber-borer-historisk-dybt-i-jagten-pa-det-sorte-guld-129125 

https://ing.dk/video/forsta-udfordringen-med-gaslaekagen-i-nordsoen-pa-et-minut-128100

 

Bjørn Tving Stauning er medlem af Frederikssund Klimaforening.

”Man anskuede udvindingsproblematikken ud fra økonomiske beregninger, hvor de miljømæssige risici var en besværlig faktor, som man var nødt til at indregne – men ikke noget der havde afgørende betydning for et beslutningsgrundlag”.

Relaterede artikler

Olieselskaberne er klimakrisens hovedaktører ”De store forureneres mesterstykke var at tørre klimakrisen af på dig og mig.” Sådan siger debattøren George Monbiot.
Klimakrisens verdenskort viser en skæv verden Hvilke dele af verden bærer hovedansvaret for klimakrisen? Hvor udledes der mest CO2 pr. indbygger? Og hvem er mest sårbare over for klimaforandringer...
Lad os trække stikket til overforbrug af elektroni... Verdens voksende forbrug af elektronik er en belastning for klima og miljø. I den rige del af verden bør vi købe mindre, bedre og genbruge. Men vi kan...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.