Råstof logo

Hvordan handskes affald fra atomkraft? Tegning: Ina Graneberg

Thorium – ja eller nej?

Af Hans Pedersen

Formeringsreaktorer baseret på thorium vil i heldigste fald kunne være i drift efter 2030. Effektiviteten kan i bedste fald blive som moderne kulkraftværker. Økonomien snakker vi ikke om.

Man tager 1 ton plutonium og brænder det i 60 år. Dermed er der leveret energi, og samtidig er ideen, at plutonium – verdens farligste stof – bliver bragt i en tilstand, som kun skal lagres i nogle få hundrede år, i stedet for de hundredetusinder af år som plutoniumnet skal lagres. Dette gøres ved hjælp af en Molten Salt Reactor (MSR). I det danske koncept bliver thorium brugt som katalysator for at brænde plutonium.

”Der er mange tusinde tons plutonium i verden i dag. Så vi skal bare bygge mange tusinde af vores reaktor,” siger Troels Schönfeldt fra københavnerfirmaet Seaborg Technologies.

Men er det blot en drøm på denne måde at kunne komme af med plutonium og de andre transuraner? Det blev der afholdt en konference om på Christiansborg 25. november 2015, arrangeret af Liberal Alliance og miljøorganisationen REO (Reel Oplysning om Atomkraft). Molten Salt Reaktoren er stadig på forskningsstadiet. Kan et dansk firma bidrage til udviklingen af den?

”Det engelske firma Moltex Energy arbejder på at udvikle MSR. Dvs. vi designer for dem, og så laver de selv ingeniørdelen,” siger Troels Schönfeldt.

Perspektivet er at få omdannet en del af affaldet fra gamle atomkraftværker.

”Når du afbrænder uran, får man en masse transuraner. Og det er noget værre rod, som skal lagres i hundredetusinder af år. Med thorium-cyklussen får man nærmest intet affald, og langt størstedelen skal lagres i nogle få hundrede år.Vores reaktor behøver ikke køre på frisk atomaffald, vi kan bruge gammelt affald, som det der ligger på Risø, men vi kan også brænde atomvåben eller hjælpe med oprydningen af affaldet fra Fukushima Daiichi. Denne teknologi kan udvikles på ca. 8 år i vores version. Et af vores problemer er, at politikerne, ikke vil røre det med en ildtang. Mange politikere vil ikke en gang snakke om det,” slutter Troels Schönfeldt.

Formeringsreaktorer

Princippet i en formeringsreaktor er, at plutonium spaltes, hvorved der udsendes hurtige neutroner, der dels spalter mere plutonium, dels opfanges i en kappe, hvor det almindelige uran-238 omdannes til plutonium. Der dannes altså mere plutonium end der forbruges. Heraf navnet. Saltblandingen, der udgør kappen, kan være uran og thorium.

Thorium-reaktorer er endnu på tegnebrættet. Demonstrationsprojekter kan tidligst starte i 2020 og en større udbredelse vil tidligst kunne finde sted efter 2030. Økonomien er uoverskuelig.


At thorium er mere sikker end uran er en myte, der for længst er aflivet”. Gunnar Boye-Olesen, VedvarendeEnergi

Myter

Onsdag den 11. maj 2016 blev det diskuteret i Folketinget om forskning i og udvikling af atomkraftteknologi baseret på thorium skulle støttes på lige fod med vedvarende energi.

”At thorium er mere sikker end uran er en myte, der for længst er aflivet,” udtaler Gunnar Boye-Olesen fra VedvarendeEnergi. ”Miljøkonsekvenserne ved brug af thoriumbaseret atomkraft er de samme som for de reaktorer, der for øjeblikket er i drift. Der vil stadig være langlivet, højradioaktivt affald og risikoen for ulykker forsvinder ikke. Påstanden om, at thorium ikke kan bruges til våbenformål er heller ikke korrekt. Tilbage i 1950erne udførte USA sin første prøvesprængning med brug af uran-233, som er det stof, der produceres i et thoriumbaseret atomkraftværk. I betragtning af, hvor meningsløst forslaget er, må man gå fra, at der er tale om en trojansk hest, der skal genopvække interessen for atomkraft, som har været død i snart tredive år”.

I 2008 konkluderede en norsk regeringsrapport fra Statens Strålevern, at der i princippet ikke er forskel på konventionelle thorium- og uranbaserede reaktorer. Begge kan forårsage udslip af radioaktive stoffer til luft og vand og repræsenterer en ulykkesrisiko, specielt i forbindelse med potentielle, ukontrollerede kædereaktioner, der i værste fald kan føre til en nedsmeltning af reaktorkernen. Herudover er en af hovedindvendingerne mod den thoriumbaserede atomkraftteknologi – de såkaldte fjerde-generationsreaktorer – at det på trods af mange års forskning stadigt er usikkert, om de teknisk kan realiseres.  Desuden er det usandsynligt, at de bliver økonomisk konkurrencedygtige i forhold til andre energiteknologier, først og fremmest vedvarende energi.

Forskningsmidler

Også miljøorganisationen NOAH er stærkt kritisk over for at anvende forskningsmidler til thoriumforskning.

”Beslutningsforslaget er ikke den bedste anvendelse af de folkevalgtes tid”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth’s Urangruppe. ” Forskning i nuklearteknolog har gennem mange år fået langt mere EU-støtte end bæredygtige energiteknologier. Hvis man i støtten til nuklearrelateret forskning i EU medregner finansieringen af det skandaleramte 100-milliarder kroners fusionsprojekt ITER, som Danmark også er en del af, får forskningen i nuklearteknologi i dag næsten ligeså mange penge som forskning i vedvarende energi, selvom der igennem årtier stort set ikke er bygget nye atomkraftværker i Europa. I Folketinget burde man diskutere, hvordan man bedst fremmer forskningen i vedvarende energi, frem for at bruge tid på et udsigtsløst forslag om forskning i thorium.”

Du kan læse mere om VedvarendeEnergis holdning til thorium her: http://www.ve.dk/thorium-energi

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Relaterede artikler

Atomkraftværker eller vindmøller? Ganske ofte bliver vi i VedvarendeEnergi stillet spørgsmålet: Hvor megen energi går der til at producere en vindmølle i forhold til hvor meget energi,...
Kenya Miniwind: Kan vind være med til at give bill... Hvert femte menneske i verden har ikke adgang til elektricitet. Et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, DTU, Vestas samt to kenyanske partnere om at ud...
Sass satser på det lysegrønne håb Er stenlagre svaret på fremtidens energiudfordringer, når de fossile råstoffer er udfaset og solceller og vindmøller har overtaget elektricitetsproduk...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.