Råstof logo

Til gavn for Grønland

Af Hans Pedersen

Der er så smukt i Grønland. Der er så sårbar en natur. Derfor er det magtpåliggende, at de aktiviteter, der foregår ved råstofindvinding i det Arktiske område, har fokus på ikke at skabe varige virkninger på miljøet.

At der er smukt i Grønland fremgår med al tydelighed af de imponerende illustrationer af den grønlandske natur i den nyligt udgivne publikation ”Miljø og råstoffer i Grønland”. Her dokumenteres det, hvor sårbar den grønlandske natur er. Spor efter at et mineselskab ikke har fulgt forskrifterne og skudt en genvej hen over et permafrossent område, vil kunne ses i rigtig mange år fremover. Permafrostlaget er blevet blotlagt og kan dermed tøs op. Hjulsporene bliver vanddrukne. Erosionen sætter ind.

Mere upåagtet er det, at lyd kan have store påvirkninger af dyrelivet. Ved seismiske undersøgelser under havets overflade benytter man luftkanoner. Lyden fra disse kan høres mere end 1000 km væk. Det skræmmer hvaler og sæler, der i høj grad orienterer sig ved hjælp af lyd. Hvis de kan, søger de at flygte fra lydbølgerne. Også fisk vides at blive påvirket af luftkanonerne under havet. ”Norske undersøgelser af trawlfiskeri efter torsk og kuller blev reduceret ved seismiske undersøgelser.” Skaldyr, fx rejer, påvirkes ikke. Lydgenerne for dyrelivet kan være ganske alvorlige, da seismiske undersøgelser til havs kan vare flere måneder. ”En lyttebøje, der i 2008-2009 var sat ud i Grønlandshavet for at registrere hvalers lyde, opfangede seismisk støj på et tidspunkt om vinteren, hvor de nærmeste seismiske undersøgelser blev foretaget 5.000 km væk.”

Samlet er varedeklarationen for ”Miljø og råstoffer i Grønland”: Det er ikke en geopolitisk redegørelse om råstoffer – Kinas arktiske interesser er overhovedet ikke nævnt. Den rummer ikke en oversigt over det grønlandske landsstyres syn på sandsynligheden af minedrift i Grønland. Ej heller Rigsfællesskabets divergerende interesser. Bogen er alene en beskrivelse af viden om og håndteringen af miljøovervågning. Sagt med et citat: ”En af årsagerne til, at miljøregulering af råstofaktiviteterne har politikernes bevågenhed i Grønland, er, at råstofindustrien lever side om side med erhverv, som er afhængige af et rent og upåvirket miljø.”

David Boertmann, red.: Miljø og råstoffer i Grønland. 130 sider. Kr. 149,95, Aarhus universitetsforlag, 2018.

Relaterede artikler

Plastikalderen En prognose for forbruget af plastik spår en firedobling i løbet af de næste 30 år. Forbruget af plastik skal holdes i ave og den anvendte plastik kon...
Globalt samarbejde styrker fortalerindsats for kli... Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den gl...
Med mariehønen Evigglad på global mission Victoria er ikke ret stor. Tæt på græsrodsniveau møder hun en mariehøne. ”Hej jeg hedder Evigglad. Kom med.. du skal møde Kong Gulerod. Han er den sun...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.