Råstof logo

Et sørgeligt kapitel i verdenshistorien: Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki Foto: Wikipedia

To minutter i tolv

Af Hans Pedersen

De første engelske atomkraftværker blev bygget for at kunne fremstille atomvåben. Denne sammenhæng mellem atomkraftværker og atomvåben gælder den dag i dag.

”Forbindelsen mellem atomkraft og atomvåben er farlig”. ”Forbindelsen mellem atomkraft og atomvåben er spinkel”. Gennem mange år har der foregået en diskussion af, om der er en sammenhæng mellem den fredelige udnyttelse af atomkraft og den militære. Ovenstående er titlerne på to artikler fra Bulletin of the Atomic Scientists, som i 2015 samlede en række forskere til netop at diskutere dette emne. Tidsskriftet blev startet i 1945 umiddelbart efter bombningen af Hiroshima og Nagasaki i Japan. I 1947 oprettede Bulletin of Atomic Scientists Doomsday Clock, som er et ur, hvor placeringen af den lange viser angiver, hvor tæt verden er på dommedag = klokken 12. Mens viseren i 1990 var ti minutter i, stod viseren i 2016 og 17 på henholdsvis tre minutter i, to et halvt minut i og i 2018 på to minutter i tolv!

At der er en fare for, at atomkraftværker direkte kan føre til atomvåben, fremgår af, at de første engelske atomkraftværker blev bygget for at kunne fremstille atomvåben. Det var under den kolde krig. Men det samme gælder den dag i dag. Efter sigende vil fx Japan på få dage kunne gå fra alene at have atomkraftværker til tillige at have atomvåben. Dertil kommer muligheden for at kunne fremstille ”beskidte bomber” af mere primitiv karakter.

Redning af klimaet
Gennem de seneste måneder er der adskillige indlæg i den offentlige debat, der kraftigt anbefaler atomkraft som en nødvendighed for at modstå klimaændringerne. Det forekommer ganske ejendommeligt, al den stund der fortsat er så åbenlyse problemer med at håndtere atomkraft i alle faser lige fra finansieringen til deponeringen af det radioaktive affald. Tænk bare på de problemer, der har været med de trods alt overskuelige mængder radioaktivt affald fra forsøgsanlæg Risø. Dansk Decommissionering bør være taknemmelige over for OOAs indsats, der i 1985 førte til, at det danske folketing i 1985 vedtog, at Danmark ikke skulle have egentlige atomkraftværker.

I den forbindelse er der et aspekt, der ikke har været fremme i den nutidige danske debat: Sammenhængen mellem atomkraft og atomvåben. Det har der imidlertid været i flere omgange i tidsskriftet Nuclear Monitor – sidst i efteråret 2018.

Nogle gange er man nødt til at læse en tekst to gange. Ikke fordi man ikke forstår ordlyden, men fordi indholdet er så grotesk, at det er uforståeligt, at nogen ved deres fulde fem kan tænke så absurde tanker.

Det drejer sig i første række om en af de fremtrædende amerikanske atomkraftlobbyister. Hans navn er Michael Shellenberger. Han er fortaler for atomvåben for derigennem at fremme subsidier til atomkraft.

U-vending
Nuclear Monitor har tidligere undersøgt dette synspunkt. I 2015 benægtede atomkraftlobbyister en bloc, at der var en sammenhæng mellem atomkraft og atomvåben. Derpå er der sket en U-vending. Nu hilser atomkraftlobbyister sammenhængen mellem atomkraft og atomvåben velkommen for derigennem at argumentere for øget støtte til den skrantende atomkraftindustri. Altså for at hindre at atomkraftværker lukker, og sikre, at der kan blive bygget nye.

Shellenbergers argumentation er bygget op om at ”have atomvåben er ofte den vigtigste faktor for en stat, der stræber efter fredelig udnyttelse af atomenergi.” Derpå gennemgår han 26 lande, der enten har atomvåben eller som stræber efter det. Shellenberger fortsætter sin argumentation ved at referere til, at i USA er de eneste stater, der stræber efter at lukke atomkraftværker – Californien og New York – samtidig de stater, hvor modstanden mod atomvåben er størst.

Subsidier
I og for sig er det underligt, at der overhovedet har været en så flakkende diskussion af sammenhængen mellem atomkraft og atomvåben. Fundamentalt er alle processerne med brydning og forædling af uranmalm den samme, hvad enten den raffinerede uranmalm anvendes til atomkraft eller til militære formål. Den radioaktive isotop tritium, der er nødvendig for at kunne fremstille atomvåben, skabes også i atomkraftreaktorer. Dertil kommer finansieringen som er gensidigt fordelagtig. Således har forskere fra Sussex dokumenteret, at subsidier til atomkraftværket Hinkley Point C er anvendt til det engelske atomvåben system. Atomkraftværker og atomvåben er uløseligt forbundne.

Hvad er klokken?

Kilder:

Nuclear Monitor nr. 865.

Bulletin of the Atomic Scientists, vol. 39, September 2015.

Campaign for Nuclear Disarmament.

”Fundamentalt er alle processerne med brydning og forædling af uranmalm den samme, hvad enten den raffinerede uranmalm anvendes til atomkraft eller til militære formål”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Bøger: En ægte græsrodsorganisation I disse år vælder der grønne organisationer op i hele verden. Årsagen er indlysende: Klimaproblemerne er reelle. Stadig flere borgere ønsker at gøre n...
Bøger: Rigtige mænd spiser kikærter ”Tilbage til rødderne” (gulerødder, pastinak og selleri forstås). Kirsten Skaarup er ikke karrig med vegetar og veganer slogans i sin nye bog ”Klimakæ...
Folketingsvalg 2019: Stil de gode klimaspørgsmål t... Ligger klimaet dig på sinde, og vil du gerne at det kommende folketingsvalg kommer til at handle om bæredygtighed og grøn omstilling? Så giver magasin...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.