Råstof logo

Ingen private investorer vover at gå ind i et akraftprojekt uden massiv statslig støtte. Foto: Wikimedia.

Tør du investere i atomkraft?

Af Hans Pedersen

Gennem hele sin levetid har atomkraftindustrien været massivt støttet af statslige midler. Til trods for det er el fra atomkraftværker dyrene end el fra kul- eller gasdrevne elværker og nu tillige dyrene end el fra energianlæg drevet af de vedvarende energikilder.

I den seneste tid er der blevet talt varmt for små atomkraftanlæg. Hvis denne ide skal give mening, skal der bygges et stort antal mindre atomkraftanlæg for at kunne opfylde det samme energibehov som et stort anlæg. Det er nu en gang billigere at bygge et stort atomkraftværk frem for et dusin små. ”Bigger is better.” Det samme gælder for vindmøller, hvor økonomien ligeledes dikterer, at vindmøllerne bliver stadigt større. Små reaktorer er betydeligt dyrere end store pr. produceret kWh. Alle atomkraftværker kræver enorme statslige subsidier, men små atomkraftanlæg relativt mest. Der er ingen private investorer, der alene vil gå ind i at investere i atomkraft. Atomkraftværkerne hviler alene på statslige midler.

Dertil kommer at de små atomkraftanlæg er i den klemme, at de for at blive sat i masseproduktion først skal testes i netop en masseproduktion. Modulbyggeri fordrer således, at ordrebogen er fuld. Heraf følger at producenten af en lille atomkraftreaktor skal kunne bevise, at det hele fungerer, og at det kan produceres til tiden og omkostningseffektivt. Det sidste kan først bevises, når det første er i orden. Erfaringerne er nedslående. Investeringsrisikoen iøjnefaldende. Ingen private investorer tør gå ind i en så langsigtet og usikker produktion. Og det er usandsynligt, at nogen stat vil. Dermed er de små atomkraftværker havnet i en ”Catch 22-situation.”

Konkurrencen er uigenkaldeligt tabt
Atomkraftværker blev ikke designet med en økonomisk fornuftig produktion af elektricitet for øje, men for at være grundlag for produktion af atomvåben. De var plutoniumfabrikker med en biproduktion af elektricitet.

Det startede med, at atomkraft var et biprodukt af udviklingen af atombomben i 1940-erne. Disse militære virksomheder var ikke sat i verden for at kunne konkurrere på det frie marked og var derfor totalt afhængige af statsstøtte. Og konkurrenceforholdet er ikke blevet bedre med tiden. Tværtimod er kWh-prisen på el fra atomkraft stadigt stigende. Først blev atomkraftstrøm slået af prisen på el fra kul og gas. Og nu er el fra de vedvarende energikilder billigere end strøm fra atomkraftværker.

Konklusionen er klar: Ikke-statssubsidierede atomkraftværker kendes ikke. Ingen private investorer vover at gå ind i et akraftprojekt uden massiv statslig støtte.

Lakmusprøven på, at investeringer i atomkraft er økonomisk helt ude i hampen, er, at ingen forsikringsselskaber vil forsikre atomkraftværker mod ulykker.

Økonomi fortsat
Det er bemærkelsesværdigt, at i de gængse opgørelser over atomkraftværkers rentabilitet er afmonteringen af værket, efter det er ophørt med at producere energi (decommissioneringen), ikke medregnet. Atomkraftværket i Olkiluoto i Finland var i 2002 berammet til  til at koste 2,5 mia. Euro. Nye beregninger er anslået til, at det vil blive 11,4 mia. Euro. Tilsvarende blev atomkraftværket i Flamanville i Frankrig i 2007 anslået til en pris af 3 mia. Euro og i 2019 til 10,9 mia. Euro. Værket antages at stå færdigt i 2022-2024. Varigheden for opførelse af et atomkraftværk nu til dags ligger således mellem 8 og 15 år. Prisstigningen gennem opførelsesperioden ligger på mellem 90 og 500%. De europæiske atomkraftværker har gennem tiderne været benådet med statslige lånegarantier gennem EURATOM-traktaten. Af de 674 atomkraftværker, der til dato har været i drift, har de økonomiske tab været 3 mia. Euro pr. stk. Indtil videre er ingen stater blevet ruineret af tabene på drift mv. af atomkraftværker, men tabene på produktion af atomkraftværker ruinerede verdens største atomkraftbygger Arena & Westinghouse.

I Frankrig bestyres atomkraftværkerne af EdF (Electricité de France). Edf har en gæld på 40 mia. Euro, hvilket betyder, at de står på randen til at blive nationaliseret.

Jordskælv
Det var som bekendt et jordskælv i havet øst for Japan, der satte en tsunami i gang, der overskyllede atomkraftreaktorerne i Fukushima Daiischi i marts 2011. Jordskælvet havde en styrke på 9 på Richterskalaen og ramte det østlige Japan den 11. marts kl. 14.46.

I sidste måned var der et jordskælv i Frankrig i nærheden af 11 af Frankrigs 58 reaktorer. Jordskælvet var på 5,7 på Richterskalaen. Atomkraftreaktorerne er bygget til at kunne modstå et jordskælv på 4,7.

Ren energi
Lobbyister for atomkraftindustrien er fornuftigvis for længst holdt op med at hævde, at atomkraft er konkurrencedygtigt. Nu er argumentationen, at atomkraft er ren energi. Forsøg at forklare en borger fra Tjernobyl eller Fukushima at atomkraft er ren energi.

Efter atomkraftens første 70 år er der endnu intet land, der har skabt en endelig placering for deres atomaffald. Det nærmeste er, at Finland arbejder på en placering af deres atomaffald i et dybt geologisk lag. Alle andre lande har en række forskellige midlertidige løsninger. I Danmark har man også valgt en midlertidig løsning, idet det har vist sig umuligt at placere et endelig lager noget sted i Danmark – dette til trods for at det drejer sig om radioaktivt materiale fra et forsøgsanlæg, altså en langt mindre mængde radioaktivt materiale, end hvis det havde været fra et producerende atomkraftanlæg.

I Japan planlægger man netop nu 11 solcellemarker og 10 vindmølleparker – i alt 600 MegaWatt på den jord, der er blevet kontamineret ved Fukushima Daiichi atomkraftnedsmeltningen.

Aldersstegne reaktorer
Normalt sætter man et atomkraftværks levetid til 40 år. Frankrigs 58 reaktorer er i gennemsnit 35,5 år. UKs 15 reaktorer er i gennemsnit 34,5 år. I alt har der gennem atomkraftens historie være 674 reaktorer. I øjeblikket er der omkring 417 i drift. Dette tal har vært nogenlunde konstant siden 1990. I disse år balance mellem nyopførte og nedlagte atomkraftværker. Men alderen tynger.

 

Kilder:

Don´t nuke the Climate. www.global2000.at/news/nachlese-konferenz-climate-crisis-why-nuclear-not-helping

World Nuclear Waste Report, 1. November 2019.

”Lobbyister for atomkraftindustrien er fornuftigvis for længst holdt op med at hævde, at atomkraft er konkurrencedygtigt”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Sammenbrud Man kan kalde ham amerikansk litteraturs graverjournalist. Jared Diamond har gennem et snart langt liv skrevet et antal bøger, der alle koncentrerer s...
Vi må deles om klodens ressourcer The Green New Deal blev i 2008 foreslået som en del af amerikansk lovgivning, der sigter mod at tackle klimaændringer og økonomisk ulighed. Navnet hen...
Test dit personlige klimaaftryk på to minutter Nu kan du på blot to minutter få overblik over dit personlige klimaaftryk. VedvarendeEnergi har nemlig udviklet en simpel klimaberegner.

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.