Råstof logo

Billedet er fra udstilling om affald og genbrug på Trapholt, Kolding 2014. Foto: Trine Nissen.

Verdens ottende kontinent

Af Hans Pedersen

Fem lande står for i alt 60 % af tilførslen af plastik til havet. En stor del af plastikaffaldet roterer med havstrømmene fem steder i verdenshavene.

Plastik er et barn af oliealderen. Så når der ikke er mere olie, vil tilførsel af plastikaffald være en saga blot. Men dels kan vi ikke vente så længe, og dels er der en ressource gemt i det meget plastaffald. ”Alt affald er en skat,” som en kineser sagde en gang.

Foto: https://da.wikipedia.org

På Godsbanen i Aarhus er der en butik, der gør en dyd af ikke at sælge emballage, men alene at sælge varer. I New York er der en kvinde, der er nede på at have ét kilo plastaffald om året – i modsætning til gennemsnitsamerikaneren, der har 52 kg. Begge er eksempler på en indsats i forbrugerleddet. Altså nok så meget en øjenåbner for os alle sammen, som inspiration til at få gjort noget fundamentalt ved det gigantiske miljøproblem, plastaffaldet udgør.

Havstrømmene dikterer

Hvert år skyller der over 1000 tons plastaffald ind på den jyske vestkyst. Plastaffaldet kommer fra aktiviteter på land og havner i verdenshavene. Her aftegner plastmaterialet i de lokale havstrømme hver sin ”gyros”. Der er fem dominerende gyrer i verdenshavene (se fig.)

Det videnskabelige tidsskrift Science har opgjort mængden af plastik, der tilføres verdenshavene til svimlende otte millioner tons plastik hvert eneste år. I studiet er der indsamlet data fra de 192 af verdens lande, der har en kystlinje. Fremskrivningen af disse data fører til at den årlige mængde i 2025 er fordoblet. Dertil kommer at en plastikflaske er 500 år om at blive omsat.

Fem lande står for i alt 60% af tilførslen af plastik til havet. De fem lande er: Kina, Indonesien, Philippinerne, Thailand og Vietnam.

Et andet regnestykke opgør mængden i plastik i forhold til mængden af fisk. Facit er, at der i 2025 med en uændret udvikling vil være en tons plastik for hver tre tons fisk.

Fem lande står for i alt 60% af tilførslen af plastik til havet. De fem lande er: Kina, Indonesien, Philippinerne, Thailand og Vietnam.

Storskrald og plastikpartikler

Netop det faktum, at de roterende havstrømme samler plastikaffaldet i store hobe, har ført til at en 19-årig har udviklet en metode til at opsamle og derefter genbruge plastikken fra verdenshavene. Optimismen er stor fra den 19-årige Boyan Slats side: Med en koncentreret indsats vil Stillehavet kunne renses for plastikaffald på 10 år. Den opsamlede plastik vil kunne genanvendes. Projektet er prisværdigt – ikke mindst på grund af de hundredtusinder af fugle og havpattedyr, der årligt omkommer i havet på grund af plastikforurening.

Dette projekt er imidlertid et storskraldsprojekt, der ikke tager højde for de enorme mængder af partikler af plastik, der findes i havvandet. Til lands er der i en lang række lande ved at komme styr på partikelforureningen fra plastik. Det ser ud til at spildevand, der løber gennem velfungerende renseanlæg, renser mere end 99 % af plastpartiklerne fra.

Ifølge Wikipedia er forureningen med plastpartikler i de skandinaviske lande blevet undersøgt i 2010. Her viste det sig, at der er 2000 plastpartikler pr. kubikmeter havvand, og at mængden er stigende i de indre farvande. I den Botniske bugt ved Umeå fandt man 104.780 plastpartikler og 14.620 egentlige plastfibre pr. kubikmeter havvand.

Et særligt uhyggeligt problem er de såkaldte ”spøgelsesgarn” i verdenshavene. Ind imellem sker det, at fiskegarn bliver ødelagt af storme og derfor ikke kan bjerges. De bliver derpå skåret fri af trawleren og flyder derpå rundt i verdenshavene. De forsætter med at fange fisk og havpattedyr men fra nu af til ingen verdens nytte.

Et nyt kontinent

I en artikel fra 3. maj 2015 opsummerer Berlingske: ”Verdens 8. superkontinent af plastic er blevet en bizar realitet. Plasticaffaldet består af alt mellem himmel og jord, herunder lightere, kuglepenne, kapsler, engangsflasker, bolde, poser, dunke, badedyr, kajakker, emballage, tandbørster, engangskrus, nylon, bestik, diverse PVC/polystyrenforbindelser, LEGO-klodser, reb, fiskenet m.v.”.

Sortering til genbrug

Plastik er ikke bare plastik. Derfor skal det sorteres, inden det kan genanvendes. En af metoderne til at sortere plastik drejer sig om at belyse det med infrarødt lys. Dermed kan plastikbakker fra supermarkederne sortes efter kvalitet og farve og derefter genbruges. Desværre er sorteringssystemerne hundedyre og derfor kræver det, at enorme mængder plastik bliver sorteret, for at sorteringssystemet kan blive rentabelt.

Sidste år lancerede Københavns kommune (Politiken 12. marts 2016), at man arbejder på at få et sorteringsanlæg for plastik, fordi det er alt for dyrt at eksportere plastikaffald til Sverige, således som det foregår i dag.

Ondets rod

Der bruges energi hele vejen gennem emballageindustrien. Alene derfor er der god grund til at dæmme op for emballage. Men det allerværste vildskud er engangsemballage. Det er opgjort, at hele 33 % af plastikaffaldet udgøres af engangsprodukter. Og så er vi tilbage ved forbrugerne igen. Hvis man præmierer, at plastikkrus til øl og sodavand genanvendes en hel festival igennem, og hvis bleer og emballage i al almindelighed bliver produktudviklet til at være fremstillet af bionedbrydelige materialer, så er vi for alvor på rette vej. Og den vej skal vi jo alligevel, når olien slipper op.

Hans Pedersen er redaktør af Råstof.

Relaterede artikler

Mindeord: Sigurd Wandel En markant skikkelse i det århusianske ulandsmiljø er død efter kort tids sygdom 75 år gammel.
Civilsamfundet tager Verdensmålene til sig Med sine 17 mål for bæredygtig udvikling, og sin tilslutning fra 193 lande, udgør FN’s verdensmål den største og mest ambitiøse fælles kontrakt, der e...
Klimaændringernes fader Den svenske professor Svante Arrhenius viste allerede i slutningen af 1800-tallet, at drivhusgasserne standser udstrålingen af varme fra biosfæren. Ha...

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 20. december, 2017.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.

RÅSTOF digitalt nr. 3 2018

Magi i luften
Gennem en årrække har der været sonderinger for at finde frem til et mål for et samfunds udvikling, der inkluderer mere end økonomi. BNP er helt tydeligt ikke tilstrækkeligt. Helt gal er opgørelserne over de enkelte landes CO2-udslip, hvor hverken fly-, skibstransport og import af varer indgår i regnskabet. Og helt sygt bliver det, når vi har sat os i en situation, hvor vi er nødt til trække CO2 ud af atmosfæren for at overholde Paris-aftalen. Oven i købet med en teknologi som endnu ikke findes. Det er ren magi.

Kloden har kun de råstoffer, den er skabt med. Derfor er det ikke holdbart, at råstofforbruget pr. BNP-enhed er steget siden år 2000. Vækst betyder generelt et større forbrug af råstoffer. Der skal megen effektivisering til, at en øget produktion kan ske med mindre råstofforbrug. Som vi sagde i gamle dage: Man kan ikke producere sig ud af forureningen. Herværende tidsskrift hedder RÅSTOF for at sætte fokus på, at det er samlede ressourceforbrug, der skal minimeres.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF

Artikler: