Råstof logo

Billedet her er fra den store vindmøllepark ved øen Anholt. Foto Wikimedia.

Vindkraft versus atomkraft

Af Hans Pedersen

Utallige gange er vi i VedvarendeEnergi blevet stillet spørgsmålet: Hvor lang tid tager det, før en vindmølle har produceret den mængde energi, der opvejer den CO2, der blev brugt til at fremstille den? Og tilsvarende spørgsmål er blevet stillet om et atomkraftværk.

Her er svarene.

Det tager adskillige år at opføre et atomkraftværk, og det tager kun måneder at rejse en vindmølle. I denne opgørelse ser vi bort fra tidsfaktoren og helliger os alene den energimæssige tilbagebetalingstid regnet i CO2-udslip.

Vindmøller
Siemens opgør den energimæssige tilbagebetalingstid for en D8-vindmølle (8MW) til 7,4 måneder. Og for en D3-vindmølle (3 MW) 4,5 måneder. Forskellen skyldes at D8-vindmøller altid er havmøller, mens D3-vindmøller fortrinsvist er landmøller. Det drejer sig om gennemsnitstal for opstillinger med forskellige vindforhold. Disse oplysninger stammer fra SIEMENS, 2018.

Dugfriske opgørelser fra Vestas viser en energy payback time for en 4 MW mølle på mellem 5 og 7,5 mdr. afhængigt af de lokale vindforhold samt vindmølletypen. Opgørelsen kommer fra Vestas, 2018.

Atomkraftværker
Ifølge IAEA´s dugfriske opgørelse er der 448 atomkraftværker i drift i verden i dag. I gennemsnit producerer et atomkraftværk energi i 30 år. Hvis vi sætter produktionen af fuld last timer til 70% af tiden, betyder det, at et gennemsnitligt atomkraftværk producerer fuld last i 21 år. Opgørelsen af hvor meget energi, der går til produktionen af atomkraftværker udgør 9 år med fuld last. Når der går så megen energi til et atomkraftværk, skyldes det blandt andet, at produktionen af cement er uhyre energikrævende. 5% af verdens energiproduktion går i disse år til produktion af cement.

Solceller
En henvendelse til PA-Energy førte til en henvisning til en autoritativ IEA-kilde, som angiver en gennemsnitlig energimæssigt tilbagebetalingstid på mellem 1,5 og 2,5 år.

Solvarme
For at få det hele med kontaktede jeg tillige Arcon-Sunmark for at få et tilsvarende tal for den energimæssige tilbagebetalingstid for et solvarmeanlæg. Tidligere, da det alene var enkeltstående private anlæg, det drejede sig om, blev tilbagebetalingstiden opgjort til 14 måneder. Nu, hvor det i høj grad drejer sig om store anlæg knyttet til fjernvarmesystemet, er tallet opgjort til 1,11 år. Men det skal siges, at der stadig regnes på det økologiske fodaftryk i solvarmebranchen.

Afvikling
Udover denne energimæssige sammenligning er der andre markante forskelle. Fx tager skrotning af en vindmølle kun kort tid, hvorimod skrotning af et atomkraftværk tager mange år – rent bortset fra at håndteringen af det radioaktive affald tager op til 100.000 år.

Den gennemsnitlige energimæssige tilbagebetalingstid målt i CO2-udslip:

Kilder:

https://www.vestas.com/en/about/sustainability#!energy-payback

https://www.saskwind.ca/blogbackend/2016/1/14/carbon-and-energy-payback-of-a-wind-turbine

https://www.saskwind.ca/swift-current/

IAEA no. 25. Nuclear Power Reactors in the world. Reference Data Series No. 2. 2018 Edition.

https://www.stormsmith.nl/i12.html

IEA-PPS.org/task12

PA-Energy

ARCON Sunmark

Opgørelsen af hvor meget energi, der går til produktionen af atomkraftværker udgør 9 år med fuld last”.

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Relaterede artikler

Skimmel i huset Grundig udluftning et par gange dagligt plejer at klare problemet med skimmelsvampe i huset. Mange boligejere glemmer, at den naturlige ventilation fo...
Når dataskyen flytter ind Grønne Danmark er blevet en magnet for nogle af verdens største tech-virksomheder, der de kommende år bygger gigantiske datacentre flere steder i land...
Plastikalderen En prognose for forbruget af plastik spår en firedobling i løbet af de næste 30 år. Forbruget af plastik skal holdes i ave og den anvendte plastik kon...

Kommentarer (4)

  • Avatar

    Henning Bo Hoeier

    |

    Tak for en god artikkel. Jeg vil gerne at du udbygger den saa den inkludere Kul, Olie og Gas elkraftvaerker.

    Reply

    • Avatar

      Claus Christensen

      |

      Tak for din reaktion på artiklen Vindkraft contra atomkraft. Altid herligt med relevante reaktioner. Vi havde overvejelser om, at udarbejde beregninger på kul, olie og gas, men veg tilbage fra det, da det er et ganske krævende og tidsrøvende projekt at skabe nagelfaste data for sådanne sammenligninger. Hvis du evt. kender nogen, der har kapacitet og tid til at udarbejde sådanne beregninger, er du mere end velkommen til at henvende dig. Lige nu er vi på redaktionen totalt optaget af at skabe input til det kommende Klimavalg.
      Med venlig hilsen
      Hans

      Reply

    • Avatar

      Jens S. Mogensen

      |

      Det er vel ikke kun co2 regnskabet der skal med i overvejelserne.
      Pris/kwt og hvor meget cement skal bruges i 4generations reaktorer. Arbejder med 1atm.tryk.
      Grundlast i nette når sol og vind ikke leverer. Hvad koster det at producere lagerkapasitet af overskuds el?
      Sikkerhed: Seaborg Tec. Arbejder jo med en der selv lukker ned hvis kølingen forsvinder.
      Og jo der er nok stadig problemer med deponering. Men hvad er det der skal deponeres fra en 4gen. Reaktor?

      Reply

      • Avatar

        Hans Pedersen

        |

        Korrekt – regnestykket bliver let ganske omfattende. Men du kalkulerer med, at vi skal have atomkraft og starter så med at diskutere pris/kWt og cement. Den politiske beslutning om, at vi ikke skulle have atomkraft tog 11 år. Opførelsen af et atomkraftværk tager i størrelsesordenen ti år. Hvis det er klimaproblemet, du sætter fokus på, er tidsfaktoren betydningsfuld. Hvor meget uran er der til rådighed i denne verden? Har Seaborg Tec. vist, at de i praksis kan overkomme de problemstillinger, der fik USA til at opgive projektet for 50 år siden? I Danmark har vi haft uoverskuelige problemer med at få deponeret de overskuelige mængder affald, der har ophobet sig efter et forsøgsanlæg på Risø. Hvordan vil det tage sig ud med affaldet fra et rigtigt atomkraftværk?
        Jeg foreslår, at vi prioriterer problemstillingerne. Men jeg er enig i, at CO2-regnskabet blot er et element.

        Reply

Kommenter indlægget

Kolofon

Udgiver:
VedvarendeEnergi
Klosterport 4F., 8000
Aarhus C
cc@ve.dk
www.ve.dk
Redaktion:
Claus Christensen (ansv.) og Hans Pedersen
Næste nummer af RÅSTOF digital udkommer: 28. februar 2019.

VedvarendeEnergi er en dansk miljøorganisation, der i mere en 40 år har arbejdet for at fremme den grønne omstilling. Vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, og ser CO2-reduktion, miljøhensyn, social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed i lokal og global sammenhæng.

Artikler i RÅSTOF afspejler ikke nødvendigvis organisa-
tionens holdning.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse.

Få vores nyhedsbrev

Vil du vide mere om alt det, der foregår i VedvarendeEnergi, UngEnergi, EnergiTjenesten og de lokale foreninger, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet udkommer 8 gange om året med seneste nyt om vores aktiviteter i ind- og udland.

Følg os

Har du lyst til at følge VedvarendeEnergis aktiviteter og blive klogere på problemstillinger og løsninger inden for klima, miljø og energi?

Klik på ikonerne og hold dig opdateret via de sociale medier.