Lykketoft: Klimaforandringer kan udløse folkevandringer
Af Claus Christensen
Råstof har talt med formanden for FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft, og blandt andet spurgt ham om, hvordan truslen om fremtidige strømme af klimaflygtninge kan imødegås
“Hvis vi ikke når målene om klima og miljø, så vil vi i næste generation udløse ukontrollerede folkevandringer og konflikter i en skala, vi slet ikke har set endnu. Store tætbefolkede områder vil blive oversvømmede eller på anden måde ubeboelige, så hundredevis af millioner mennesker må flytte sig. Og omkostningerne herved vil opsluge alle de midler, vi skulle have brugt for at skabe en bedre tilværelse for verdens fattige”. Så alvorligt ser den tidligere socialdemokratiske minister og nuværende formand for FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft, på fremtidens klimaproblemer, hvis ikke vi formår at sætte handling bag de mange ord.
Tørke gav politisk uro
Det er blevet påpeget flere steder, at en medvirkende, men ikke udløsende, faktor for krigen i Syrien var klimaforandringer. Studier fra Columbia University og University of California viser, at den tørke, som Syrien blev ramt af i årene fra 2007 til 2010, i første omgang betød en folkevandring på halvanden million mennesker fra landområderne mod byerne. Det øgede den politiske uro op til borgerkrigens udbrud i marts 2011 og har på den måde bidraget til den tragedie, som i disse år udspiller sig under Bashar al-Assads regime. Forskere påpeger, at tørken var med til at skabe den perfekte storm for at antænde oprøret.
Fred og sikkerhed
Under de omstændigheder ser Mogens Lykketoft med tilfredshed på, at FN´s 2030-mål medtænker så mange aspekter af bæredygtig udvikling – også sikkerhedsspørgsmålet. Ud over fattigdomsbekæmpelse og social udvikling fastsætter 2030-målene også mål for den økonomiske udvikling og skal også bidrage til at sikre fred og sikkerhed. “FN´s 17 mål for bæredygtig udvikling er en helt ny og ambitiøs dagsorden for vores verden. Målene handler om den nødvendige kursændring i rige og fattige lande. De 17 mål er indbyrdes forbundne. Ingen af dem er vigtigere end andre, og fremskridt for ét mål giver også gevinster for andre”.
“Vi skal integrere kampen mod fattigdom med kampen mod miljøkatastrofer og klimaforandring”. Mogens Lykketoft, formand for FN’s Generalforsamling
Vækstprincippet til diskussion
Uden om enorme investeringer i klimatilpasning og vedvarende energi kommer man ikke. De seneste år har vist, at det ikke kun er staterne, der viser vejen. I dag har en lang række globale virksomheder sat sig høje klimamål – herhjemme er Mærsk et godt eksempel – og globalt set har mere end 400 finansinstitutioner frasolgt investeringer i kul, olie og gas for omkring 2,6 billioner dollars. Det såkaldte divestment-princip. Men spørgsmålet er, om der skal en mere radikal ændring til, for at det økonomiske vækstprincip og markedsfilosofien kan inkludere det sociale og miljømæssige på en forpligtende måde.
Økonomisk vækst skal være bæredygtig
Mark Carney, der er direktør for Bank of England, har advaret om, at klimaforandringer både kan lede til nye finanskriser og til faldende levestandard, hvis ikke landene sikrer, at klimaet tages alvorligt. Eksemplet med Carney viser, at det ikke længere kun er miljøbevægelsen, der plæderer for et ændret vækstsyn. Ledende skikkelser inden for finanssektoren ser selv skriften på væggen. Også Mogens Lykketoft ser nødvendigheden af et paradigmeskifte: “Det overordnede budskab (med FN´s bæredygtighedsmål og Paris-aftalen, red) er, at vi ikke kan opretholde en økonomisk vækst med mindre den bliver både socialt og miljømæssigt bæredygtig. Derfor er det så vigtigt, at den særlige klimaaftale fra Paris i december giver et stort spring fremad”.
Opgør med politisk paradigme
Ifølge Mogens Lykketoft skal der ske et opgør med den førte politik, som i årtier har bidraget til større ulighed i verden, og som nu også føjer klimaforandringer til trusselsbilledet: ”Vi kan ikke udrydde fattigdom og sult og skaffe ordentlig skole og sundhedspleje til alle jordens mennesker, med mindre vi går frem ad en anden vej end de foregående 15 eller 70 år: Vi nødt til at forstå, at vi skal angribe den monumentale ulighed mellem landene og inden for landene, og at vi skal integrere kampen mod fattigdom med kampen mod miljøkatastrofer og klimaforandring”.
De daglige oversvømmelser er allerede en realitet i mange lande som her en morgen i Beira, Mozambique. Foto: Jakob Dall
Skatteflugt og skattesnyd
I første omgang skal der ifølge Lykketoft sættes ind på flere forskellige fronter for at sikre finansieringen af klimaindsatsen: ”Nu gælder det om at mobilisere de tusindvis af milliarder dollars, der skal investeres i en bæredygtig energiforsyning, miljøvenlige byer og transportsystemer og ændringer i vores ressourcefråsende måde at producere på. De fattigste lande behøver bistand for at gøre det. Alle lande behøver bedre skatteindtægter for at finansiere det. Derfor er der brug for et langt stærkere samarbejde mod skatteflugt og skattesnyd. Og sidst men ikke mindst skal regeringerne sikre rammevilkår inkl. skatteregler, som gør det indlysende for de private investorer, at den grønne investering er mere rentabel end den sorte”.
Dansk mangel på perspektiv
Et lille hip til den danske klimapolitik, sådan som den har udviklet sig under den nuværende Venstre-regering, har Mogens Lykketoft også i en afsluttende kommentar: ”Danmark bør gøre alt for at fastholde sin førerposition i krav til grøn og bæredygtig omstilling og dermed sikre sig et fortsat stort marked med at levere de teknologier og produkter, verden får endnu mere brug for fremover. Derfor er det så trist og perspektivløst, at den danske regering skærer ned på ambitionerne, mens verden skruer op.”
Claus Christensen er redaktør af RÅSTOF