År fem efter Japans atomulykke

Af Søren Hermansen

Reportage fra Søren Hermansens besøg i Japan på 5-årsdagen for katastrofen på atomkraftværket i Fukushima

Nogen gange kan en katastrofe få positive konsekvenser. Japan fik et forfærdeligt wake-up call den 9. marts 2011, da en tsunami ramte kysten ud for Fukushima og rullede ind over land på Oshika-halvøen Tohoku i Sendai provinsen. Tsunamien smadrede 130.000 huse totalt og skadede over en million hjem alvorligt.
Omkring 4,4 millioner husholdninger i det nordøstlige Japan mistede elforsyningen, og 1,5 millioner havde ingen vandforsyning. Mere end 15.000 mennesker omkom i vandmasserne og i huse, der styrtede sammen.

Sundhed i fare

Japan var ramt af den værste katastrofe siden 2. Verdenskrig, og den langsigtede effekt blev forværret af, at atomkraftværket Fukushima Daiichi Nuclear Power Plant sprang i luften. Køleanlæg og sikkerhedssystemer blev sat ud af kraft af tsunamien, og derefter ophobede der sig brintgas som eksploderede og efterlod en brændende kerne, som var helt ude af kontrol.
Siden den 9. marts 2011 har japanerne kæmpet for at få kølet kernerne ned, men forgæves – de brænder stadig, og der pumpes hver dag enorme mængder kølevand ind i anlægget for bare at holde det nogenlunde under kontrol. Det er ikke alt vandet, som kommer tilbage, men forsvinder i stedet ud i Stillehavet og ned i undergrunden: Radioaktiv forurening og dermed en måske tikkende bombe for fremtidens sundhed.
Derfor var Samsø Energiakademi med ved konferencen på 5-årsdagen for katastrofen i Fukushima.
På baggrund af et fejlslagent energisystem har en gruppe japanere nemlig besluttet sig for at lave en ny dagsorden, hvor de arbejder for en decentral energiforsyning baseret på folkeligt ejerskab og lokal udvikling. Der var lige knapt 1000 deltagere på konferencen. Hovedtaler var tidligere premierminister Junichiro Koizumi. Han var en meget populær premierminister, og hans tale var både nærværende og engageret for sagen. Det var tydeligt, at der er brug for engagerede ledere for netop at indgyde håb og tro på fremtiden.

Støtte til lokal omstilling

5-årsdagen for atomkraftulykken er en mærkedag for hele verden. Alle der kører Toyota og ser på Sony TV-skærme, er jo indirekte medansvarlige for at bruge el, der er produceret på et atomkraftværk. Men vi glemmer, at der stadig strømmer forurenet kølevand ud i Stillehavet, og at der er store områder, der ikke kan bebos på grund af radioaktiv strålingsfare. Indbyggerne i området vil gerne have fokus på, at de lever med problemerne, og at de gerne vil være med til at skabe en fremtid, der kan give håb om bedre livsvilkår.
En gruppe mennesker fra området har sammen med Samsø Energiakademis gamle venner fra ISEP (Institute for Sustainable Energy Policy) lavet en fond, der skal støtte en bæredygtig lokal udvikling i området. Fukushima Renewable Future Fund blev etableret den 9. marts 2016. Jeg var med som repræsentant for Samsø Energiakademi, og som bestyrelsesmedlem i ISEP er jeg nu med i advisory board af fonden: http://www.isep.or.jp/en/event/3125

Dansk forbillede

På samme tur til Japan besøgte vi fire kommuner, der allerede er i gang med energiudviklingen, men som naturligvis kommer til en række udfordringer, når det gælder tilslutning til elnettet og regler for afregning af vedvarende energi. Det er spørgsmål som virker bekendte for os fra Danmark, og som vi kan dele med Japanerne, idet vi gennem årene har fundet løsninger for en høj integration af bæredygtig energi. Dansk energipolitik er ret unik set med japanernes øjne. Japan har en stærk top-down administration af elnettet, som i overvejende grad ejes af forsyningsselskaberne.
Der er faste prisaftaler for vedvarende energi, men staten står ikke så stærkt i lovgivningen som herhjemme, hvor staten ejer stærkstrømsnettet. Det gør det ulig nemmere at lovgive!

Så næste gang du tænder for dit japanske apparat, så send lige en tanke til de, der bor i skyggen af det brændende atomkraftværk. De kæmper fortsat for en bæredygtig fremtid.

Søren Hermansen er direktør på Samsø Energiakademi.