BØGER – Advarsel fra Antarktis

Alle ved, at Antarktis sveder. Men hvor meget? Og hvor hurtigt det går? I juli-nummeret af National Geographic er det Pine Island Isshelf, der er eksemplet. Den er 400 meter tyk, men har mistet 45 m. i tykkelse i perioden 1994 til 2012. Spørgsmålet er, hvornår den vestantarktiske indlandsis kollapser. Det kan ske om 500 år eller om mindre end 100.

En af opdagelserne for nyligt er, at der strømmer fersk vand op til isoverfladen. At vandet er fersk skyldes, at det stammer fra sne, der er lagret. Derved bliver der suget varmt havvand ind under isen, hvorved “fodfæstelinjen” for isen rykker stadigt længere tilbage. Fodfæstepunktet er det sted, hvor isen hviler på undergrunden. Ifølge beregninger drejer det sig om 53 km³ is om året, der smeltes af undersiden af isshelfen. Ved fodfæstelinjen bliver isen sandsynligvis 90 m. tyndere om året. Undersiden af isshelfen bliver flydende, svømmende på en strøm af ismættet havvand.

I løbet af de seneste 13 år er afsmeltningen på Pine Island Isshelf steget med 50%.

Alt i alt er temperaturen steget 2,5 grad C siden 1950 i Vestantarktis. Ifølge forskerne Stan Jacobs og Adrian Jenkins dannes der kun havis i fire måneder om året mod tidligere syv.

Og så lige et pædagogisk regnestykke. Det varme vand, der flyder ind under iskappen, er kun 2-3 grader C over frysepunktet. Men der ankommer 13.000 km³ vand om året, hvilket svarer til, at isshelfen får tilført lige så meget varme som 100 atomkraftværker, der producerer i døgndrift.

Der er mange mellemregninger, men hvis vi alene går efter havstigningerne, så vil afsmeltningen fra Antarktis medføre en havstigning på 1 m. frem til 2100. Lægger vi dertil afsmeltningerne fra Grønland og andre gletsjere bliver det til 1-2 m.

Men den værste konklusion er, at de involverede forskere vurderer, at de kraftigere polarvinde og havstrømme presser varmere vand fra åbent hav ind under den flydende is, og at der dermed er tale om en løbsk proces.