Afgifter og aflad: Luftfarten flyver under radaren

Forureneren betaler. Sådan lød det tit i 1970erne, når virksomheder skulle betale for opretningen af deres egen miljøskader. Princippet har også fundet vej til klimadiskussionerne i dag: Drivhusgasudledninger skal prissættes efter den skade, de forvolder. På den baggrund forekommer det besynderligt – for at ikke at sige absurd – at udenrigsflyvning fra Danmark er fritaget for moms, og flybrændstof på verdensplan er uden afgifter. Jo, du læste rigtigt. I skrivende stund koster en liter jetfuel 3,27 kr. Og de fly, der passerer ud over vores landegrænse, betaler ikke en øre i moms.

Chicago-aftalen
At få beskattet brændstoffet er imidlertid ikke sådan lige. En række lande, herunder Danmark, har underskrevet den såkaldte Chicago-konvention, som forbyder landene at beskatte flybrændstof på al udenrigsflyvning. Også vores medlemskab af EU betyder begrænsede muligheder for at lægge afgifter på luftfarten. Man har næppe sagt for meget, hvis man forudser lange og seje, globale forhandlinger, før luftfarten – måske – får pålagt en rimelig beskatning.

Energi eller træer
Tilbage står, at vi som passagerer kan lade vores samvittighed råde og købe klimakompensation for vores flyrejser. Eller vi kan opfordre vores politikere til at indføre afgifter på billetter. Rejser man for eksempel med SAS, tilbydes man at ”købe kompensation” gennem forretningspartneren, Natural Capital Partners. Virksomheden har ifølge deres hjemmeside en portefølje af projekter, der erstatter fossil energi med vedvarende energi. Natural Capital Partners har projekter med vindkraft og vandkraft, biogas og biomasse verden over. Andre flyselskaber tilbyder reetablering af skovområder for dine penge. Men ikke alle er lige begejstrede for de projekter, som flyselskaberne knytter deres klimakompensation til. Torben Chrintz fra tænketanken Concito, er én af skeptikerne. Til DR påpeger han, at især projekter, der har med energi at gøre, kan være forbundet med usikkerhed:
”Med projekter, hvor du investerer i vedvarende energi, er det helt store spørgsmål, om det ikke ville være sket alligevel? Der er usikkerheden der. Så generelt set så støtter jeg ikke personligt projekter med vedvarende energi”. I stedet foreslår Chrintz at investere i for eksempel træplantning, selvom der også på dét område kan være en vis usikkerhed. ”Hvis jeg nu får genplantet noget skov i Nicaragua, hvordan sikrer jeg så, at de ikke bare fælder noget andet skov i stedet for?”, spørger Torben Chrintz.

Politisk modstand
Kan vi så indføre afgifter på flybilletter? Her er både det korte og det lange svar: Ja! Vores nabolande – Tyskland, Norge og Sverige – har allerede skat på flybilletter, og lande som Østrig, England og Frankrig er også med på vognen. Men ikke Danmark. Per indbygger har Danmark endda 4-5 gange større klimabelastning fra fly end verdensgennemsnittet, men end ikke det har fået politikerne til at gribe til handling. Den indirekte beskatning, som klimaafgiften på billetter jo er, er blevet skudt ned af flere danske politikere. Argumentet er enten, at en afgift vil hæmme det danske erhvervsliv, og dermed den danske økonomi, eller at den vender den tunge ende nedad og vil ramme de økonomisk svagest stillede borgere. 6 ud af 9 politiske ordførere skyder ideen om flyafgifter ned
Herhjemme har 11 klimaorganisationer for nyligt stillet forslag om en dansk afgift på flybilletter. Egentlig så organisationerne hellere, at man beskattede flytrafikken, men da vi er bundet af internationale aftaler, er det ikke muligt nu og her.

Tyskland overvejer at opgive flyskatter
Hvor meget betaler man i skat på flybilletter hos vores naboer? I Norge beskattes alle flybilletter med 83 norske kroner, svarende til 65 kr. I Sverige beskattes rejser i Europa med 60 svenske kroner, svarende til 45 kr, mens rejser uden for Europa under 6000 km medfører en afgift på 250 svenske kroner (182 kr.). På længere flyrejser opkræver svenskerne 400 svenske kroner (292 kr.) I Tyskland har man haft flyafgifter siden 2011, men tyskerne er langt fra tilfredse med, at ikke alle deres nabolande har tilsvarende afgifter. Derfor overvejer de at afskaffe flyafgifterne. Tyskerne opkræver 7.45 Euro for rejser i Europa, Marokko, Tunesien og Algeriet. For andre flyrejser under 6000 km. er afgiften 23,31 Euro. (174 kr.) og for længere flyvninger 41,97 Euro (313 kr.). Allerede nu udbygger en lang række internationale lufthavne. Kastrup Lufthavn har for eksempel udvidelsesplaner, hvor man vil hæve passagerantallet fra de nuværende 25 millioner om året til 40 millioner. I horisonten truer en alarmerende stigning i den globale flytrafik, hvor prognoser siger, at udledninger fra fly vil tredobles frem til 2050.

Kilde: https://www.telegraph.co.uk/travel/travel-truths/how-many-planes-are-there-in-the-world/